"Den ultimative grill dessert, som jeg er opvokset med. Den er overhovedet ikke dekorativ eller specielt egnet til foto, men den smager fantastisk. I tilfælde af ekstrem behov en sommerdag uden grill, kan de laves i ovnen. Men for det bedste resultat er det grillen der skal frem og de dagsgamle bananer."
Bananer på grill med smovs
1 stk.
1 moden banan (gerne med sorte pletter)
1-2 spsk brun farin
1-2 spsk Whisky
3-4 spsk is
evt. flødeskum
Når grillmiddagen er ovre og kullene er perfekte, lægges bananerne på. Vend dem jævnligt. Når de er helt sorte og bløde er de klar. De kan sagtes tage op til 20-30 min afhængig af kullene.
Skær bananen op, og læg den som en båd. Kom whisky, brun farin og is ned til den bløde banan og nyd.
Loui
Ja, det blir ikke meget bedre. Rom eller bailey har jeg aldrig hørt, det må klart afprøves næste gang :)
ecoelder
Det er en super grill-dessert, og med mange variationsmuligheder!
Herhjemme spiser vi den oftest med flødeskum i stedet for is, og så skifter vi indimellem whiskey'en ud med rom eller Baileys.
Men god, det er den!