Den lækreste bid til kaffen. må være de her brød med makrontop.
Jeg er strandet i Frederikshavn den næste uges tid. Efter et bil-breakdown røg bilen til Århus, og nu har jeg oceaner af tid, inden jeg gerne skulle kunne komme hjem sidst på ugen.
Jaa, for en togtur med flyttekasse+køletaske med proviant, 1 kuffert, 7 par sko, 10 poser, 5 kogebøger og så lige katten, kan altså virkelig en smule...overvældende!
Hvad bedre at bruge tiden på end at bage! Det blev både til russisk brød, madtærte og disse lækre kager.
Jeg fandt først opskriften i et dameblad, men siden har jeg kigget lidt i de gamle bagebøger og der florerer kagen i stor stil.
[yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]
Jeg lavede disse relativ store, så lav dem gerne halv størrelse. Men ellers er de lige til at gå til, og du kan med fordel smide chokolade i eller på dem også.
Mandelmelet er fra min sidste aflevering af tysk proviant - 0,89 euro for mandelmel er ret billigt ;) Men kan du ikke lige finde mandelmel i det danske, så blend mandlerne selv.
Idag står den på kogning af 1 kilo butterbeans, knækbrød (som i skrivende stund er brændt på) og indkøb på cykel. Jo, lidt sundhed skal der til - i hvert fald hver anden dag ;)
Ingredienser
Bund
- 175 g hvedemel
- 25 g brun farin
- 100 g rørsukker
- 1 æg
- 1 æggeblomme
- 70 g mandler
- ½ tsk bagepulver
- ½ tsk kaffepulver
- 1 tsk kakao
Top
- 2 æggehvider
- 50 g mandelmel
- 40 g sukker
- ¼ tsk hjortetaksalt
- Kaffepulver til pynt
Sådan gør du
- Bland alle ingredienser til bunden sammen i en skål. Ælt hurtigt dejen med hænderne og tryk den sammen.
- Bred dejen ud til en stang, som er 10 cm bred og ca. 1 cm i tykkelse. Kom stangen på en bageplade med papir. Bag den ved 180 graders varmluft i ca. 25 minutter.
- Når den er færdig tages den ud og skæres straks i 2 cm brede stykker. Brug en skarp kniv.
- Kom stykkerne på en bagerist og lad dem køle af. De skal være sprøde og seje.
- Pisk æggehviderne stive. Bland forsigtigt mandelmel, sukker og hjortetaksalt i æggehviderne. Kom makronmassen i en sprøjepose, klip et hul i enden og sprøjt brede striber ud på kagerne. Drys med kaffepulver.
- Bag kagerne i ovnen ved 170 grader varmluft i ca. 10-15 minutter.
- Afkøl kagerne på en bagerist.
- Server dem til en kande friskbrygget kaffe
TIP: Hvis du ikke er til kaffe, så erstat kaffepulveret med kakao eller mandelmel.
LUKSUS TIP: Kom mørke 70% chokoladestykker i bunden eller pynt med smeltet chokolade på toppen. Den bitre chokolade er mægtig godt sammen med kaffen.
Hanne
Jeg kan faktisk ikke lide kager, og spiser dem derfor aldrig, men da jeg skulle bage til julen faldt jeg over dem her og kom i tanke om jeg elskede kaffebrød som barn som en af de eneste kager og så måtte de jo bages ;)
De smager skønt! Men jeg undrer mig over der ikke er fedtstof i din opskrift? Jeg kunne slet ikke få dejen til at hænge sammen uden. Smed noget smør i og så fungerede det.
Er de bagt uden eller er det en forglemmelse?
Tak for en opskrift på en kage jeg ren faktisk også selv vil spise og ikke kun servere samt mindet om barndommen;-)
Andjrg
Det er nærmere en blanding af biscoti og kaffebrød du har lavet.
Loui&bearnaisen
Ja, det kan man sige :) Men her i familien er kaffebrød i den er udgave :)
Christina
Mums - hvor ser de gode ud (og flotte billeder)!
Jeg lavede også kaffebrød i vinters (http://smagsloejer.dk/2012/02/weekend-treat-kaffebrod/) - dog de mere traditionelle, men gud (!) hvor er det luksus at lave den slags selv :-)
Loui
Hej Christina
Tusinde tak :) Ja, det er bare selvforkælelse i stor stil :) Og er bestemt ikke sidste gang, jeg har leget med dem.
God weekend
Mange hilsner
Louise
Marie Lundholm
De ser lækre ud! Jeg faldt over mandelmel tidligere i dag. 50 kr for 200 g!! Det er jo forrykt!
Tak for en herlig blog, som jeg ivrigt følger :-)
Loui
Hej Marie
Tusinde tak :)
Wow, vidste godt det var dyrt herhjemme, men der der jo helt vildt!!!! Jeg skal da vist være mandelmel-sælger ;)
Mange hilsner
Louise
Newyorkerbyheart
Det er altså ret sjovt for for noget tid siden spurgte min nabo mig (som er en ældre herre) om jeg ikke kunne lave nogle kaffebrød og så forklarede han lidt om hvad det var. Jeg kendte dem overhovedet ikke og glemte at søge på Google efter dem (fordi min fibro-hjerne glemmer alting). Men nu har du løst gåden for mig og jeg kan overraske ham en dag - tak :-)
Mange hilsner
Birthe
Loui
Hej Birthe
Ej, så var det godt jeg endelig bestemte mig for at lave dem ;)
Godt jeg kunne hjælpe og håber de er som han husker dem :) Det er altid der, det er vanskeligt med gamle opskrifter!!
Mange hilsner
Louise
Anne
Har længe ville smide en kommentar, men af ubekendte årsager går det ikke så hurtigt!
Jeg synes du har en helt igennem formidabel blog, så fin og inspirerende. Jeg (og mine veninder) nyder at prøve dine opskrifter af, og læse dine indlæg og nyde dine billeder. Jeg har op til flere gange benyttet mig af dine opskrifter, og gjort brug af dine boganmeldelser :) TAK for skide god blog :)
Forretsen, er jeg som dig helt vild med mad der altsammen kan være i en bradepande. Både kød og kartofler eller pasta og grønsager osv.. Det er så dejlig nemt.. Det kunne være så fedt hvis du havde flere ideer til sådanne retter. :)
Loui
Hej Anne
Tusinde tak for din kommentar og de fine ord :) Det er jeg rigtig glad for at høre og som gør det værd at blogge :)
Jo, helt sikkert, det skal der mere af på bloggen - jeg går i tænkeboks ;) Og tak for god feedbacken til ideer.
God onsdag :)
Mange hilsner
Louise