Jeg har sagt det lige rigeligt. Jeg har fryseren fuld af bær. Og der svinder bare slet ikke i dem, da de er ret drøje i brug!
Men til en forelæsning her først på ugen, valgt mine tanker at vandre hen på brug af bær... Og hvad mere indlysende en rødgrød!!
Jeg har aldrig nogensinde fået rødgrød derhjemme, ude eller lavet det selv. Til genglæd har jeg fået spandevis af Muttes himmelske jordbær/rabarbergrød (:
Så opskriften blev ud fra hukommelsen og fryserens indhold.
Rødgrød er der jo tusindevis opskrifter på, da de fleste familier har deres helt egen version. Men helt essentielt er rødgrød, grød af røde bær!
Så føl dig fri til at kaste ribs, brombær eller måske rabarber i (:
Jeg lavede en meget sukkerreduceret grød, da jeg er usædvanlig vild med sur grød. Vil du have en hel traditionel grød, skal der lige del bær og sukker - altså ca. 250 g i den her omgang. Jeg vil anbefale, at smage sig frem - det kan ret hurtigt blive en hvinende sød omgang.
Piskefløde ? Ja, fuldfed piskefløde, som varmer godt om hofterne (; Ej, men det hører sig til og smager fortryllende med grøden.
Er du lidt skræmt over piskefløden, så se med imorgen - hvor jeg har et godt alternativ !
Ingredienser
- 350 g jordbær
- 250 g solbær
- 250 g hindbær
- 1 dl vand
- 1 vaniljestang
- Ca. 80 g rørsukker
- 2 spsk kartoffelmel
- Piskefløde
Sådan gør du
- Tø bærrerne op hvis de er frosne - eller rens de friske bær.
- Kom alle bærrerne i en tykbundet gryde med vandet og kog det langsomt op.
- Skum for urenheder.
- Tilsæt sukker og vaniljekorn+stang, mens der røres godt. Tag lidt af væsken fra og rør kartoffelmelet ud i det.
- Bland kartoffelmelet i lidt efter lidt, mens der røres i grøden og varm den igennem. Den må ikke koge!
- Kom grøden i en skål og drys med sukker på toppen(så der ikke dannes skind). Nedkøl grøden i køleskabet.
- Server grøden lun eller kold med piskefløde
Anne
Åh, det er aaaaaaaalt for længe siden, at jeg har fået frugtgrød! Elsker-elsker-elsker det :D
- Anne