Onsdag er hermed blevet anmelder onsdag på bloggen. Jeg har hygget mig gevaldigt med at læse en bunke kogebøger og kunne anmelde dem her, for bøger er altså mægtig rare.
Jeg har valgt at dele min anmeldelse op i 3 dele. Så hvis du ikke gider min personlige holdning om bogen, hopper du bare let og elegant over det punkt ;)
For god ordens skyld skal det siges at "Anmelder onsdag" er sponsorede indlæg, hvor jeg modtager kogebøgerne fra forlag. Min anmeldelse er 100% subjektiv og er IKKE påvirket af samarbejdspartnerne.
__________________________________________________________________________________________________
Præsentation: Masser af tilbehør, Politikens forlag
Masser af tilbehør, 190 siders inspiration til tilbehør i hverdagen. Bogen er bygget op i dagens måltider, morgenmad, brunch, frokost osv. Så der er rig mulighed for at pifte hverdagen op med tilbehør – både det kendte og det mere anderledes – for der er både opskrifter fra det danske køkken og de sydeuropæiske, samt asiatiske.
Bag bogens opskrifter gemmer sig kogebogsforfatteren Charlotte Grønløkke, der har udgivet flere bøger, og hendes datter Ida Grønløkke. Ved hvert af dagens måltider er en introduktion fra begge forfattere, hvor de giver historier fra
deres eget liv. Derudover er der ved samtlige opskrifter en lille introduktion til maden.
Bogen er fyldt med farver og har letlæselig opskrifter. Der er stort set fotos til alle opskrifter, noget jeg selv sætter pris på. Derudover er registeret delt i; Dagens måltider, stikord og det jeg selv syntes er genialt; hvad går til hvad?
Er bogen noget for dig?
Opskrifterne er lettilgængelige, enkle og nemme at gå til for alle. Selvom der er eksotisk mad med i bogen, er det omsat til ”danske” udgaver, som gør det muligt for alle at være med, samt få råvarerne i de fleste større supermarkeder. Dog skal man lige være opmærksom på at mange af opskrifterne, kan udfordre børn og kræsne folks smagsløg. Men ligeledes er der masser af opskrifterne, som de med sikkerhed vil kaste sig over. Her under især afternoon-
og dessertafsnittet!
Bogen henvender sig til den moderne familie, som gerne vil pifte hverdagsmaden lidt op og har mod på det utraditionelle. Du skal have lyst til at være i køkkenet, men derudover er erfaring med madlavning ikke et krav for at kunne bruge bogen.
Loui&Bearnaisens (altid lidt kritiske) holdning
Da jeg fik bogen ind af døren og bladrede den igennem, var jeg ved første øjekast begejstret. Den er har lækre tykke sider, god størrelse, fine farver og mange billeder – noget af det jeg altid sætter pris på.
Da jeg gik i dybden med bogen, blev jeg en smule lidt skuffet. Den er hyggelig, men mange af opskrifterne er meget almindelige. Jeg tror jeg havde forestillet mig et andet indhold på baggrund af titlen, så jeg savnede lidt selve tilbehøret
– for som jeg ser det, er det tilbehør til dagens måltider og ikke tilbehør i ordets forstand.
Bogen bliver ikke en jeg selv kommer til, at bruge i min hverdag. Men jeg har da sat post-its ved flere opskrifter, som skal afprøves og ellers er det en bog jeg rigtig godt kan lide at bladre i, og som gør mig i godt humør. Den emmer af hygge og familieliv.
De vigtige detaljer
Masser af tilbehør udkom 28. feb. 2012 fra Politikens forlag
Vejledende pris lyder på kr. 275,-
Den kan købes hos Politikens forlag
Katrine
Superfedt med kogebogsanmeldelser, så kan jeg få lidt inspiration til min kogebogsønskeseddel :)
Kan du ikke lige uddybe, hvad du mener, når du skriver dette:
"for som jeg ser det, er det tilbehør til dagens måltider og ikke tilbehør i ordets forstand"
Måske mangler jeg bare en definition på, hvad tilbehør er, hvis det ikke er "tilbehør til dagens måltider" :)
Loui
Hej Katrine
Selvfølgelig; jeg mener at det egentlige er "små" retter til selve måltiderne, altså scones, tapas, is, supper osv. Og ikke som jeg forstår tilbehør, altså salater, dips, pålæg osv.
Der er også tilbehør, som jeg forstår det i bogen, men det jeg ville sige med det hele, var bare at jeg syntes titlen var lidt misvisende.
Håber det giver lidt mening, ellers spørger du bare igen :)
Men ja, det er lidt en smagsag hvad man forstår ved ordet og tillægger det af betydning.
God weekend
Mange hilsner
Louise