Der er sommer i blogland og ligeledes herhjemme. Jeg er tilbage i Århus efter en miniferie med fart på i det nordjyske. Så her er et lille uddrag om hvad mine dage er gået med :)
Forleden tog jeg Mutter under armen og vi kørte vores årlige tur til Naturbruget Vasen, som ligger lidt uden for Frederikshavn. Lige så længe jeg kan huske, har det været en tradition, at tage derud og få godter til fryseren.
I år blev det til 7 kg jordbær og 2 kg stikkelsbær + lækre, friske grøntsager fra deres gårdbutik.
Hvis du er på de kanter, skal du slå et smut ind forbi - det er virkelig et besøg værd.
Uendelige rækker, som bare frister
Når man må spise løs af lækre, solvarme jordbær, kan man godt få lidt ondt i maven...
Solbær, ribs og hindbær var desværre ikke helt klar endnu. Så det kræver vist lige endnu en tur til nordjyske, for sådan nogle bær er gode i fryseren.
Da jeg kørte mod Århus igår, tog Mormor med. Kæresten og hun havde fået aftalt en tur til hjembyen,så vi brugte solskinsdagen omkring Ebeltoft og nåede da også lige en mægtig god is, i Ebeltoftby - med hjemmebagte kræmmerhuse bliver det ikke meget bedre :)
Efter nogle helt fantastiske rare feriedage, trænger jeg bare til, at sidde her på trappestenen med en kop kaffe og nye de sidste fridage, inden næste uge truer med arbejde alle dage.
Håber I nyder sommeren ? :)
Skriv en kommentar