Når dagen her er omme, og jeg er kommet gennem bunken af studierelaterede opgaver, så er det juleferie.
I år er jeg gæst. Ved hele 3 juleaftener! For både kæresten og jeg har skilsmissefamilier, så julen er altid travl herhjemme.
For nogle år siden holdt jeg min første jul selv - lige her i min studielejlighed med hele julegildet, juletræ og overnattende gæster. En smule knebent med plads, men mægtig hyggeligt (:
Så til alle jer, som skal holde jeres første jul selv eller bare er lidt presset - så er her 5 råd, til at komme nemmere gennem julen rent madmæssigt.
Alt det familie-, tid- og forventningsmæssige - der kan jeg ikke hjælpe.
1. Alt har åbnet - stort set hele julen! Mangler du noget, så kan det fås døgnet rundt, næsten da. Også mælk til risengrøden, når det hele er blevet spist den. 23.
2. HUSK at tage anden ud af fryseren 2-3 dage før den skal bruges. Dvs. lørdag! Det er simpelthen ikke noget værre, end at stå med en halvfrossen and/gås/kalkun. Den tager jo al tiden, fra kaffen og julekagerne du skal spise.
3. Dagen før: Lav rødkål og risengrød - du kan også sagtens lave risalamanden, når grøden er afkølet. Skræl kartoflerne og smid dem i en skål vand i køleskabet. Når al det praktiske er ordenet, er der meget mere tid til, at hygge med juleknas og gløgg juleaftensdag. Og det er vigtig (;
4. Mandelgaven ? Er du smart, får du gæsterne til at komme med den. Er du i god tid og alligevel skal igang med konfekt her i weekenden - så køb en rulle marcipan og lav grisen her. Det er så også tilladt, at gumle løs af resterne imens. Husk kaffe på kanden.
5. Selvforkælelse!! Start med at gå ud og købe et honninghjerte imorgen,og en karton gløgg. Spankuler så hjem og hyg dig inden det hele går løs.
Spisning og hygge - det er der vi skal hen (: Godt nok er jeg madblogger og jeg kan sikkert hellere ikke holde mig fra køkkenet, når julemiddagen er i fuld gang.
Men det behøver ikke være en sur pligt; sænk forventningerne og hold en hel masse "kaffepauser" med gode sager (:
Skriv en kommentar