Varme hveder, emailsignaturer og en ekstra knogle i nakken

Long time, no see. 

Tirsdag d. 2 maj. Det nipper lidt i nakken. En halv håndfuld ipren'er skyllet ned med skoldhed kaffe.

Det går over. 

4 timer efter. Vi er ovre i lidt mere end nipning. Det napper faktisk. Frem med ærteposen, frokost på langs og podcast til i ørerne, S-town, til at tage de knagende lyde, når der tygges.

Det går over. 

(Og her er det så, at må lige skal huske ærteposen, så man ikke finder den 12 timer efter i sin seng..)

Nuvel.

Onsdag.

Det går over.

Torsdag, det eneste som kan bevæges uden det knager (og klager) er mine ben.

Det går over.

Kl. 15.21.

Der må kapitulereres. Ikke med min gode vilje, mens mest fordi højre arm slet ikke virker mere og det er altså noget bøvl, når der skal bruges et tastatur, trykkes på en kamera og nåhr ja, kaffe smager da heller ikke fabelagtig drukket med sugerør.

Okay, og Svigermutter serverer fødselsdags pulled pork med hele molevitten senere på dagen. Det går man ikke gå glip af!

Kl. 17.41 står jeg, kroget, foran kiropraktoren. Med en akuttid.

Det skal bare knækkes væk.

Ud af omklædningsterminalen (som kun kiropraktorer har) kommer en hulkende kvinde. Så ved du, at du er det helt rigtige sted.

Ind med mig. Mødt med "høhø, det er svært, at se om hjørner, hva.", fra den gæve kiropraktor.

1, 2, 3 knæk..

Det går over.

Eller.

45 minutters efter står jeg med en fræk polstret nakkekrave på, omend endnu mere ubevægelig end da jeg kom. En ispose i den ene hånd og røntgenbilleder i den anden - inklusiv nyopdaget ekstra nakkeknogle!

Yes. Det er en ting.

Og med et; "Tak for kampen, vi ses imorgen tidlig." fra den begejstrede doktor, efterfulgt af "...og de næste mange uger", så er jeg pt. bedste venner med isposen - knap så meget med den uldne nakkekrave.

Så det er det her, som sker pt. Og hvis du ikke allerede har luret den, så er jeg en ekseptionel dårlig patient.

Hold i nakken. Det går over.

Så mens vi alle (især en meget presset kæreste herhjemme) trippende venter på, at knoglen får placeret sig, så står den på lidt ekstra indlæg med madfotografering og foodstyling i den næste tid.
Kokkerierne, dem skal der lige tages tilløb til. Sådan en nakkekrave gør ikke arbejdet nemt. Det er helt umuligt, at vippe hagen udover og lure ned i en gryde.

Hvilket også betyder, at det går ud over min 3. yndlings tradition (fastelavn og Halloween topper listen). Hvedeknopperne bliver ikke hjemmebagte i år.

Eller de snacks, som jeg havde planlagt til dig her i maj. Du har helt ret, krisen kradser.

Så.

Hvad sker der ellers bag skærmen, nu jeg ikke kan diske op med de planlagte appetizer/finger-food til forårets og sommerens fester.

Well, som blogger får du utallige invitationer, især i forårsmånederne. Nogle mere kreative end andre. En af dem som landede i sidste uge lød sådan her:

Det korte svar; Alle andre måder..

Hvad ellers?

Så var der en ekstra god kommentar til opskriften på Butter Chicken:

Det ser troværdigt ud, men når du så går ud i, at smør kan erstattes med olie, så begynder det at smuldre. Retten hedder BUTTER chicken, og hvis det skal være rigtigt, skal den laves med ghee (klaret smør.) Aldrig olie!!

Og så har jeg fået emails skrevet under med: CEO (jep, der var to ansatte), Senior Field Manager, Expert Digital Specialist, Key Front line officer.

Sidder du og mangler en emailsignatur-titel, som får dine kunder til at løbe langt væk, så hugger du bare løs. Der er fri afbenytning.

Ligeledes er der på opskriften på hjemmebagte hveder. Og husk for guds skyld tandsmørret. Den rigtig, hårde slags, som skal skæres med en ostehøvl, smides på lune hveder og spises i en ruf.

Lad det blive hvede-dag!

Hey. Forresten, der er også noget andet i støbeskeen. Klik her og tjek det ud, måske det er noget for dig.

Nå. Du skal også videre.

Hyggeligt med en sludder for en sladder i dag. Det er længe siden, at der har været sådan et helt klassisk blogindlæg uden en forkromet agenda :)

Men altså medmindre nakkekraven bliver hængende, så er vi tilbage på sporet igen. Snart. Jeg kan nu bedst lige blogindlæg med en plan. Værdi. Noget du kan tage med dig, om det er en opskrift, et tip eller guide.

Ikke at mit hold i nakken ikke er top relevant for dig, det er bare lidt ligesom andres feriebilleder.
Det første billede med udsigt fra hotelaltanen er da lækkert. De efterfølgende 236, set på en mobilskærm, hvor du er nødt til at interagere for at swipe og ikke bare kan fake du ser billederne, mens du blunder lidt i sofaen i mørket til lysbilledeshow.

Efter 5 billeder. Du håber bare, at den ihærdige telefonsælger da gad ringe. Eller mobilen for en gangs skyld smed strømmen på et velvalgt tidspunkt. Eller den kom med en af de evige opdateringer. Eller Icloud slugte alle filerne.

Sådan er det cirka efter 3 linjer med andres dårligdomme.

Du er ikke rigtig interesseret.

Men altså.

Skal vi sætte noget værdi på i dag, så må det blive; Hold i nakken går ikke altid over.

Det kan være et 13. ribben.

Så er du oplyst.

Og nu til dem her: