Brownies
Antal: 12 styk
- 80 g hvedemel
- ½ tsk salt
- 1 spsk kakaopulver
- 100 g chokolade 60%
- 115 g smør
- 150 g sukker
- 50 g farin
- 3 æg
- 1 tsk vaniliesukker
- 50 g hakkede hasselnødder
- 50 g mørk hakket chokolde 70%
Bland mel, salt og kakaopulver i en skål. I en lille gryde smeltes chokolade og smør. Når det er smeltet sammen, tilæsttes sukker og farin. Sluk for varmen og bland det hele sammen på eftervarmen.Når det hele er en masse tages gryden af varmen og køler af til stuetemp.Æggene og vaniliesukker kommes i massen og piskes sammen. Pisk kun lige til det er samlet!Vend chokolademassen i melet til melet netop er udrørt i massen. Herefter tilsættes de hakkede nødder og chokolade og de vendes i. Hæld dejen i en form, ca. ½ lille bradepande og bag kagen i ca. 20 min ved 180 grader varmluft.Tjek den 5 min før - da det er en brownie skal den ikke bages fuldstændig tør.Tag brownie ud og lad den køle et par minutter i formen inden den tages ud og køles af.Lad den køle helt inden den skæres ud.
