Go Back
+ servings
hasselback kartofler - opskrift på hasselbagte kartofler

Hasselback kartofler med krydderurter

Hasselback eller ja.. hasselbagte kartofler er nemt og lækkert tilbehør til aftensmad. Lav dem med friske krydderurter, som her eller helt klassisk bare med salt.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid50 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

Hasselback kartofler

  • 1 kg kartofler - små eller medium størrelse
  • 4 spsk olie - raps, solsikke eller olivenolie
  • Salt og peber

Top

  • 50 g smeltet smør - kan erstattes af 4 spsk olivenolie
  • 2 spsk friskhakket persille
  • 2 spsk friskhakket basilikum
  • 1 spsk friskhakket purløg
  • ½ fed finthakket hvidløg

Fremgangsmåde

Hasselback kartofler

  • Vask kartoflerne godt og lad skrællen sidde på, hvis du bruger kartofler med en spiselig skræl.
  • Tip: Skær en lille del af bunden af kartoflen, så ligger den bedre og det er nemmere at skære skiverne. Du kan lægge en spisepind på hver side af kartoflen når du skærer - så sikrer det, at du ikke kommer til at skære helt igennem (se video under opskriften)
  • Skær hver kartoffel næsten igennem i tynde skiver på tværs.
  • Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir eller kom dem i et smurt ildfast fad.
  • Pensl dem med olie og drys med salt og peber.
  • Kom kartoflerne i ovnen og bag dem ved 225 grader (alm. ovn) i ca. 45-50 minutter til de er sprøde og møre. Bagetiden afhænger af størrelse på dine kartofler.
  • Tag kartoflerne ud af ovnen.

Top

  • Bland smeltet smør med de friske krydderurter og hvidløg.
  • Fordel 1 spsk af blandingen på hver af de varme kartofler.
  • Server straks.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen
QR Code linking back to recipe