Smuldr gær i en skål.
Kom vand i og opløs gæren.
Tilsæt sukker, olie, ølandshvede og salt. Rør det godt sammen.
Tilsæt herefter 325 g hvedemel og ælt dejen ved medium hastighed i 8 minutter.
Vurder undervejs om der skal tilsættes mere hvedemel. Dejen æltes til dejen slipper skålens sider og er smidig - men stadig klistret.
Kom et viskestykke over skålen og lad dejen hæve ca. 2 timer til dobbelt størrelse.
Varm imens ovnen op til 250 grader med en støbejernsgryde i. Afhængig af hvor hurtig din ovn er, så tager det ca. 1 time før gryden er varmet helt igennem. Alternativ så varm ovnen op og kom gryden i når det er varm. Lad gryden stå 20 minutter i den varme ovn.
Drys et bord med et tyndt lag mel og hæld dejen ud på bordet. Lad være med at ælte den.
Del dejen i 8-10 stykker og form dem til boller ved at "pakke" dejen omkring sig selv. Det er ikke muligt, at rulle boller på bordet for dejen skal være let klistret.
Så skal der birkes på og du har to muligheder:
Pensl boller og drys birkes over, hvilket giver en del spild.
Eller kom birkes i en lille dyb skål. Kom vand i en anden lille, dyb skål.
Dyp hurtigt bollerne i skålen med vand og dernæst i birkes. Der skal være et gavmildt lag af birkes.
Drys mel på en bageplade med bagepapir, så bollerne slipper papiret efter hævning. Kom bollerne herover på efter de er blevet dyppet i birkes.
Lad rundstykker efterhæve ca. 30-40 minutter. De skal puffe op.
Tag den varme gryde ud af ovnen, drys 2 spsk mel i bunden og kom forsigtig 4-5 boller i gryden.
Læg låg på og kom gryden tilbage i ovnen.
Bag ved 250 grader i ca. 15-18 minutter. Tjek undervejs, da der er forskel på støbejernsgryder.
Bollerne skal have en sprød skorpe og lyde hult, når du banker på bunden.
Tag dem ud og afkøl på en bagerist.
Kom de sidste 4-5 boller i gryden og følg samme fremgangsmåde.
Lad bollerne køle min. 20 minutter før du skærer dem over og spiser løs.