Go Back
Grove madpakke-brød med rucola-friskost

Grove brød med rucola-friskost

Forb. tid2 timer 15 minutter
Tilb. tid20 minutter

Ingredienser

  • 20 g gær
  • 3 dl vand
  • 200 g BUKO friskost med rucola pesto
  • ½ revet squash
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk honning
  • 2 dl fuldkornshvedemel
  • 10 dl hvedemel

Fremgangsmåde

  • Smuldr gærret i en skål og opløs det med vandet.
  • Tilsæt friskost og rør det godt ud.
  • Kom squash, olie, salt, honning og fuldkornsmel og rør det hele godt sammen.
  • Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, mens dejen æltes sammen.
  • Dejen æltes godt - den skal være smidig og let klistret.
  • Dæk skålen til med et klæde og lad dejen hæve ca. 2 timer.
  • Skrab forsigtig dejen ud på et meldrysset bord og flad den lidt ud.
  • Med en dejskraber deles dejen i 9 firkanter. Kom forsigtigt stykker over på en bageplade med papir.
  • Bag brødene ved 180 grader varmluft i ca. 15-20 minutter.
  • Når brødene er bagte tages de ud og køles af på en bagerist.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen