Smuldr gær i vandet og lad det trække 5 minutter.
Bland mel, fuldkornsmel, salt, sukker, tomater og krydderurter i en røreskål og rør det sammen.
Tilsæt olie og gær/vand. Ælt dejen til den er smidig og glat.
På en røremaskine ca. 6-8 minutter ved medium hastighed.
I hånden ca. 12-14 minutter.
Smør en skål med olie og kom dejen heri. Dæk med plast og lad dejen hæve ca. 1,5 time til dobbelt størrelse.
Vip forsigtig dejen ud på et bord - der skal ikke bruges mel. Dejen deles i 2 stykker og de formes til aflange brød.
Lad dem efterhæve mens ovnen forvarmes til 250 grader.
Smør brødene med lidt olie og drys med havsalt og rosmarin.
Bag dem ved 225 grader på en bageplade med bagepapir i 10 minutter og skru herefter ned på 200 grader. Bag dem videre i ca. 20 minutter til de er gennembagte.
Lad dem afkøle min. 30 minutter før de skæres.