Kom kakaopulver og espressopulver i en skål. Tilsæt det kogende vand og bland det hele godt sammen. Lad det stå 5-10 minutter og afkøle.
Kom cremefraiche, olie, æg og æggeblomme i en skål og pisk det sammen.
Tilsæt den afkølede kakaoblanding og pisk det hele sammen.
Kom hvedemel, sukker, muscovadosukker, vaniljesukker, salt og bagepulver sammen i en en skål.
Sigt de tørre ingredienser i dejen og rør dem i - pas på med ikke at røre for meget, det skal bare lige røres sammen.
Kom papirmuffinsforme i en muffinsbageplade. Fordel dejen heri - fyld dem ca. ¾ op.
Bag dine cupcakes ved 175 grader (alm. ovn) i ca. 15-18 minutter.
Tag dem ud og lad dem afkøle i bagepladen i 15 minutter - vip dem herefter ud og lad dem afkøle helt på en bagerist.