Lun mælken og opløs gæren heri. Tilsæt æg, sukker, smør, kardemomme og salt og rør det hele sammen. Hvedemelet tilsættes lidt efter lidt, mens dejen æltes smidig og glat. Den skal være lidt klistret, da den ikke må blive for tør.
Lad dejen hæve tildækket i 45 min.
Imens laves remoncen. Bland smør, sukker, farin og kanel og pisk det sammen til en ensartet masse.
Drys lidt mel på bordet, rul dejen ud til en rektangel på ca. 0,5 mm tykkelse.
Smør remoncen ud i et jævnt lag og rul derefter dejen sammen til en pølse – rul den stramt.
Skær dejen ud i stykker med en tykkelse på ca. 3 cm. Kom sneglene oprejst på en bageplade med papir og lad dem efterhæve, tildækket, i ca. 20 min.
Pensl dem med et sammenpisket æg og bag dem ca. 15 min ved 180 grader, indtil de er gyldne. Pas på med ikke at give dem for meget, de skal være let bløde når de tages ud, for ikke at blive tørre når de bliver kolde.