Dejen tages ud på et meldrysset bord, hvor den hviler 30 min.
Imens afdryppes de semidried tomater, inden de blandes med frisk basilikum.
Flad dejen lidt ud og fordel fyldet herpå.
Med fingrene foldes dejen sammen, og dejen æltes/prikkes forsigtig, indtil fyldet er fordelt i hele dejen. Det kan være lidt svært, så hav lidt tålmodighed.
Del dejen i stykker, hvis du vil have små brød - du kan evt. sætte dem side om side og få et brydebrød eller komme dem i fine forme.
Hvis du vil have et helt brød, formes brødet aflangt og snoes et par gange om sig selv.
Kom det på en bageplade med papir. Mozzarellaen rives i mindre stykker, som stoppes ind i snoningerne på brødet.
Lad det hæve, mens ovnen varmer til 250 grader.
Drys brødet med salt, oregano og nogle stænk olivenolie. Kom det i ovnen og skru ned til 225 grader.
Bages i ca. 25 min indtil det er sprødt og gyldent. Lad det afkøle på en bagerist - spises gerne lunt.
Kan fryses.