Go Back
+ servings
marengskager med creme og bær - marengsbunde

Marengskager med creme og bær

Lækre små marengskager med mascarponecreme og bær er en nem dessert til sommer.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid40 minutter
Antal: 10 stk

Ingredienser

Marengsbunde

  • 4 æggehvider
  • 200 g sukker
  • 1 tsk. majsstivelse
  • 1 knsp. salt

Mascarponecreme

  • 250 mascarpone
  • 2 dl piskefløde
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 spsk citronsaft

Top

  • 200 g ribs - (hindbær, jordbær, solbær, brombær..)

Fremgangsmåde

  • Pisk æggehvider stive med en håndmikser eller i en røremaskine. Tilsæt sukker lidt ad gangen, til marengsen er helt sej og blank - pisk ved medium hastighed. Sigt majsstivelse i og vend det og salt i marengsen med en dejskraber.
  • Sæt 10 små marengsbunde på en bageplade beklædt med bagepapir. Du kan også komme marengsmassen i en sprøjteposte og sprøjte marengsbundene ud, eventuelt med en tyl. Lav herefter en lille fordybning i midten af hver marengs med bagsiden af en spiseske.
  • Bag marengskagerne i ovnen i ca. 30-40 minutter ved 110 grader (alm. ovn) til de er "tørre". Tag dem ud og lad dem afkøle helt på en bagerist.
  • Kom mascarpone, piskefløde, vaniljesukker og citronsaft i en skål. Pisk det sammen til en luftig creme. Smag til med ekstra vaniljesukker, citronsaft og eventuelt friskrevet citronskal.
  • Fordel 2-3 spsk mascarponecreme på de afkølede marengsbunde. Top med friske ribs eller andre bær og server straks.

Noter

1-2 spsk vaniljesirup er også ret lækkert på toppen af marengskagerne. 
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen
QR Code linking back to recipe