(Indlægget indeholder affiliatelinks)
Du tænker, at det der blogging er ret fedt. Læser ret mange blogs. Og overvejer om du burde starte en blog selv. Så er det nu! Men hvordan er det nu lige man gør? Giv mig 10 minutter og du er klar til at blogge derudaf.
Jump to:
1. Domæne og webhosting til start af blog
Glem alt om gratis løsninger, som Blogger og Bloggersdelight. Ja, det er nemt, men bliver noget værre bøvl senere hen, når din blog vokser og du skal tjene penge på din blog. Du skal starte med dit eget domæne og webhotel. Og det er slet ikke så svært og teknisk, som det lyder.
Har du et godt navn på tungen? Se om det er ledigt på Simply ved at skrive det ind i boksen.
Er du heldig, så er det bare at bestille det inden andre tyvstjæler det.
Godt så.
Så skal dit domæne til din blog have en plads på internettet og derfor skal du leje en lille bid af internettet, en plads på et webhotel.
Jeg har altid brugt Simply (tidligere UnoEuro), som fungerer upåklageligt, er stabilt og har en god (dansk) kundeservice. Der findes masser af andre webhoteller, men indtil videre er mine bedste erfaringer med Simply, som jeg har brugt de sidste 10 år og stadig bruger her på louiogbearnaisen.dk og mine andre websider.
Snup bronze-udgaven, den er mere end rigeligt og du kan nemt opgradere når din blog får vokseværk. Du kan betale pr. måned eller pr. år. Jeg er til den nemme løsning, så det har altid været pr. år.
2. Installation af WordPress på din blog
Når du har betalt og fået registeret dit domæne og webhotel er det tid til en platform. Det vil sige programmet som du skal blogge i og her er WordPress kongen. Jeg bruger det på louiogbearnaisen.dk og det er virkelig nemt.
Så log ind på din konto hos Simply og i kontrolpanel ude i venstre side finder du "services" og 1-click-installation. Vælg WordPress og følg de næste steps. Vupti, så er din blog kørende på på WordPress og sit eget domæne!
Log ind på din blog ved at skrive din wp-admin adresse i din browser og udfyld brugernavn og password.
Så er du i gang!
3. Start en blog med det rigtige Design og Theme
Velkommen til blogverdenen - du har officielt nu en rigtig blog!
Men inden du går i gang med smide om dig med lækre opskrifter, tips til pæne vaser eller kloge ord om politik, så lad os lige se på design.
WordPress har tusindevis af forskellige "themes" - altså blogdesign, som du kan vælge mellem. Ret mange er gratis, men kig dig godt for, de gratis udgaver af blogthemes er ikke allesammen lige gode. Det kan godt betale sig, at smide lidt kroner efter et godt og gennemtestet theme.
Anbefaling af theme til din blog
Jeg er helt vild med Genesis Framework, som er det jeg pt. bruger på louiogbearnaisen.dk. Vil du bruge det, så skal du kigge forbi StudioPress Themes, som har masser af lækre design til Genesis, blandt andet Foodie Pro Theme, som jeg bruger i skrivende stund og som får mine varmeste anbefalinger.
Udover et professionelt design, så får du step-by-step guides til hvordan du sætter det op, laver ændringer og ikke mindst en rigtig god kundeservice, hvis du skulle få problemer.
En anden mulighed er Squarespace, som jeg bruger til solopreneurs.dk. Her får du lækre design, nem opsætning og kan ligeledes også tilføje dit eget domæne, så det ser professionet ud fra start.
Uanset hvad, som du går med så ..
Well, 10 minutter - du har lavet din egen professionelle blog og du kan begynde at blogge løs (og på sigt tjene penge på din blog). Den er nemlig sat rigtig op fra start og du er syvmileskridt foran mange andre begyndere i blogverdenen.
Aktiver SLL på din blog
Husk at aktivere SSL certifikat på dit domæne! På Simply er det nu muligt, at få gratis SSL certifikater (DV), som du blot skal aktivere. Det gør du under "administration", "HTTPS beskyttelse" og vælger så "Let's encrypt DV-certifikat".
4. Kom godt i gang med din blog
Bloggen er sat op, du er klar til at nappe din del af internettet - high five!
Herunder har jeg samlet en håndfuld guide, så du kommer allerbedst i gang med din blog og med at kunne tjene penge på den.
- 5 bloggingmyter, som ikke må holde dig tilbage
- Sådan får du tid til at opbygge din blog, mens du har fuldtidsarbejde eller studie
- Hvor ofte skal du blogge?
Blogging + Influence
Tiltræk top-engagerede følgere og tjen penge på din passion med et succesfuldt brand og blog
Du får alle de gennemtestede metoder samlet ét sted til succesfuld og profitabel blogging og influence; Fra mindset til branding. Blogdesign til marketing. Fra content-strategi til til influencer marketing. Priser, pitching og forhandling.