Så er det endelig overstået og jeg kan trække vejret nogenlunde normalt igen. Det der TV, trækker en hel del tænder ud og jeg er godt og grundet brugt.
Ja, det var ret grænseoverskridende, at blive filmet og se sig selv på TV bagefter. Faktisk virkelig ubehageligt, da jeg virkelig er min egen værste kritiker. Så mine tæer er da også krummet fuldstændig sammen (;
Men hvordan var det så?
Overhovedet ikke som jeg havde forstillet mig det, sagt meget enkelt. Jeg kommer ikke lige ind på de nærmere detaljer, men jeg var bestemt på gyngende grund og kunne godt have brugt noget briefing - den Louise derinde er godt nok et stykke fra den jeg plejer, at være ;) Dog med helt original nordjysk accent, men en mærkelige stemme ;)
Men det gik og det var en helt vild spændende oplevelse, jeg ikke ville være foruden :) Jeg er skam klar igen - mere end klar ;)
Fik du ikke set mig i søndagens program, kan du se det lige her:
Afsnit 1: Granola Bites/mysli-snitter
Afsnit 2: Madmuffins med laks og rucola
Afsnit 3: Spidskålssalat med rygeost
Afsnit 4: Sunde muffins med æble, gulerod og kanel
Afsnit 5: Afslutning og smagning på mad.
Alle opskrifter kan du finde her på bloggen.
En meget træt mig, blev samlet op af kæresten og vi sluttede dagen af på bedst mulige måde. Mine skønne veninde og hendes kæreste havde nemlig inviteret på hjemmelavet pizza og rødvin - lige det jeg trængte til efter en lang, lang dag i studiet.
Med 6 forskellige, lækre pizzaer, godt selskab og et smut på et genialt Ismejeri (anmeldelse kommer!) endte en begivenhedsrig dag i det københavnske.
Og jeg var da også opmuntrende selskab hele vejen hjem - jeg snorksov nemlig ;)
En lille note: Jeg har fået nogle kommentarer på køkkenhygiejne i programmet, da min hår hænger løst, jeg rører ved det og har mælkeprodukter og fisk stående ude - derudover mit tøj, som ikke er køkkenvenligt og, at jeg ikke fortæller nok, hvad jeg kommer i maden.
Til alt det vil jeg bare sige; det er TV-køkken og alt er ikke som det ser ud! Man bestemmer ikke selv, hvordan man ser ud, hvor meget man laver, hvad man laver af tema og hvor lang tid man har.
Jeg har en uddannelse i hygiejne, miljø og fødevarer, samt kvalitet og køkkenforhold. Det er noget jeg tager meget seriøst og lægger stor vægt på. Men igen, det her er TV og der er ingen mulighed for, at praktisere dette. Tror en del vil blive overrasket over "bag kulisserne" i et tv-køkken.
Til de bekymrede; Der er ingen, som er blevet syge, fandt hår eller på nogen måde ikke klarede den.
Jeg beklager meget, at I har fået det indtryk af mig og jeg håber alle kan tage forbehold for, at TV ikke er virkeligheden.
Line Sletting Jensen
Du skulle da have haft hårnet på + sådan en fiks køkkenkittel ;) Pjat! Du var så god derinde og det kan ingen tage fra dig :)
Loui
HAHAHA, ja da! Kunne ellers have været frækt ;) Tusinde tak, Line :)
Camilla
Jeg synes du klarede det super flot! Selvom jeg aldrig har mødt dig, tænkte jeg dog, at du virkede en smule nervøs eller i hvert fald ikke så "bubbly", som jeg ellers ville tro du var :) Jeg tænkte også lidt over håret, men tænkte til gengæld også, at det nok var en tåbelig stylist der var skyld i det :) Super godt gået!
Loui
Tak :) Hehe, du har fuldstændig ret - jeg er noget mere bubbly i virkeligheden ;) Men der forsvandt lidt i al kamera og tv-gøgl, så det må blive næste gang ;)
Kristine
Skøn, smuk, sjov, ligetil og skide tv/linselus'god !!! Hængehår eller ej, I DON'T GIVE A F***K !!!! Du var SÅÅÅÅÅÅ skide sej søde !!!
Loui
Århhh, du er så overdrevet dejlig ;D TAK!
Marie-Louise Thyssen
Hej!
Jeg synes du var dejlig naturlig på skærmen(kan godt lide din accent), talte flot flydende og også om ingredienserne!
Rigtig god TV-debut!
Bedste hilsner
Marie-Louise
Loui
Tusinde tak, Marie-Louise :) Det er jeg så glad for, at høre - og godt du ikke blev skræmt væk af det nordjyske ;)
Ulrika - den glade kagekone
Tillykke med din tv- debut! Det klarede du flot! Og nu ved du, efter al den kritik af dit (iøvrigt smukke lange) hår, at næste gang insisterer du på at stylisten/frisøren sætter dit hår i en opsat frisure! Men det var nu ikke det jeg fokuserede på. Som sagt flot debut! Er nu noget misundelig over, hvor meget trafik tv-debutten vil generere til din blog. :-) Du er bare for sej!
Mvh Ulrika
Loui
Tusinde tak :) Haha, ja - det bliver jeg da vist nødt til ;)
Ja, men var faktisk mere oplevelsen end trafikken, som har været det bedste for mig :) Og igen tak :)
Tina K.
Jeg synes det var rigtig fint. Det var super sjovt at se på en tv-kok, som man er vant til at læse fra hver dag, og må indrømme at jeg ikke bed mærke i hverken hår eller tøj, ud over at du så ganske nydelig ud ;) Godt gået debut! :)
Tina
Loui
Tusinde tak, Tina :) Det betyder rigtig meget :) Ja, syntes også det er ret sjovt, at se andre, når man er vant til, at læse med hos dem. Er altid helt anderledes ;)
Anna
Jeg synes du så super sød ud, selvom jeg dog også studsede lidt over håret. Men pyt - det så også lækkert ud det du lavede!
Loui
Tusinde tak, Anna :)