Props eller rekvisitter til fotografering er for nogle ligemeget og for andre essentielt. Jeg ser mig selv, sådan lige midt i mellem. I tidspressede situationer holder jeg det helt enkelt, mens jeg nogle gange har god tid til, at lege med stylingen.
Men en ting er vigtigt, hvis du er ny ud i madfotograferingen og det er underlaget! Det gør alverden for, om dit billede bliver godt eller dårligt. Selv startede jeg ud med min køkkenbordplade, hvilket jeg fandt ud af, var en virkelig dårlig ide. Idag kan jeg krumme tæer, når jeg ser de billeder - for den er grå, giver genskær og et rigtig grimt lys til maden.
Du behøver ikke købe en ny bordplade, et nyt spisebord eller en 3 meter dug! Det er nemlig relativ enkelt, at skabe en illusion om netop det - og billigt :) Herunder kommer en lille guide til nogle underlag, som er gode startere.
Det bedste ved underlagene, er at du kan flytte dem rundt, hvor lyset er og ikke er afhængig af f.eks. et bords placering i rummet.
Jeg har gjort det, at jeg har købt et lille 1x1m spisebord hos genbrug - fyrretræ, ridset og grimt. Det er blevet mit fotobord, som nemt kan flyttes rundt og smides et underlag på.
Helt generelt vil jeg anbefale, at holde underlag/fladerne i neutrale farver. Det får maden til at stå frem og snupper ikke fokuset. Derudover er en mat flade, måske med lidt struktur ret godt - den forhindrer genskin, som kan være møgbesværligt.
Basic Probs
Skærebrætter/spækbrætter: De er nemme at håndtere og udskifte + de giver et lækkert rustikt look til maden og billedet. Du kan erhverve dem billigt i genbrug eller måske låne dig frem..
Bakker/serveringsbakker: Ligeledes er de nemme at håndtere rundt og udskifte. De fåes ofte i mange materialer, især er træ og zink lækre på madbilleder.
Viskestykker/stofservietter/bordløbere: De fåes i utallige farver, materialer og prisklasser. Gå i genbrug, på loftet, hos familien eller loppemarked. Det vrimler! Men husk, hold dem neutrale, uden for meget mønster.
Stofrester: Du kan ofte finde billige stofrester i stofforretningerne eller hos en i omgangskredsen som syer. De er super som snyde duge, servietter og ja. Brug gerne hør, sækkestof, canvas - alt som kan holde refleksioner tilbage. Det vil sige, går en stor bue uden om satin og alt andet skinnende, dine øjne kaster sig over. Det er kun pænt som kjole!
Papir: Nok den allerbilligste måde, at få en ensartet flade på. Brug store stykker karton, brunt pakkepapir, silkepapir, papkasser, bagepapir osv. Der er masser af muligheder.
Træstykker/plader: Dette må blive den bedste anbefaling til alle madfotografer - træ gør bare mad utrolig lækkert. Hvis du skal lave en opstilling, er et spækbræt ofte for småt. Så istedet er det ud og finde træstykker. Måske kender du nogen med en rest af et bord, bordplade, gulv, stakit, dør? Ellers har byggemarkeder ofte en sektion med billige rester. Både de fine træflader og de slidte træflader er brugbare, afhængig af din styling.
Kreative flader: Det er kun fantasien som sætter grænser, for underlaget. Kig dig omkring og lad dig inspirere. Trappestenen udenfor? Bænken? Det afskallede havebord? gulvtæppe? Klinkegulvet? Europapalle?, sand, græs, sten?
Malene H
Jeg vil også som alle andre takke for en virkelig god guide! Det hjælper en newbie i blogverdenen... Så tusinde tak! Nu kan det da heller ikke gå for hurtigt at komme ned i byen og lede efter rekvisitter :-)
Ps. Jeg er btw. ny læser! Rigtig lækker side du har :-)
Loui
Velbekom, er rigtig glad for, at høre du kunne bruge den - det gør det endnu sjovere, at lave de små guides :)
Håber du finder nogle gode sager :) Jeg er selv hele tiden på udkig, for det er altid når man mindst venter det, at de gode ting dukker på!
Tusinde tak :)
Martin Villumsen
God lille guide :) Jeg er selv begyndt at lave lidt mere opsætning når jeg skal ta' billeder. Især pga. det dårlige lys i min lejlighed (især på den her årstid) må jeg sætte kamera op på stativ osv.
Jeg har også gået med en plan om at tage en tur i nogle byggemarkeder, hobbyforretninger, osv. for at finde nogle forskellige underlag og lidt stof - har bare ikke lige haft tid til det.
Loui
Hej Martin
Tak, er glad for du kan bruge den :)
Håber du har haft lidt tid til, at støve nogle underlag osv. Glæder mig til at se dine billeder på din blog :)
Mange hilsner
Louise
Nynne Marquardsen
Tak for alle de gode ideer. Er meget misundelig på din fantastiske blog, så det er rigtig fedt at du deler ud af dine erfaringer. Tak for det!
Kh Nynne
Loui
Hej Nynne
Velbekom :) og tak for de fine ord :)
Det er ikke mindre end et års tid siden jeg selv var på bar bund. Så det var min egen frustration over ingen delte deres erfaringer, at jeg har haft lyst til at dele.
Er glad for de kan bruges :)
God weekend
Louise
Karen
Rigtig gode ideer. Jeg er SÅ træt af de billeder, jeg tager indendørs for tiden. Det skyldes medst det dårlige lys, der er med de fordømte sparepærer. Enten er det blåt eller også er det gult. Hvad med hvidt lys, spørger jeg bare. Hvorfor kan man ikke få det mere?? Og - jeg er jo ikke en professionel, der står og laver mad om formiddagen for at kunne fotografere det pænest muligt. Der er jeg jo på arbejde, og billederne bliver taget, når maden er færdig. Om vinteren giver det gule eller blå billeder. Øv. Men jeg vil prøve med en grov, hvid dug :-)
Mange hilsener, Karen
Loui
Hej Karen
Dejlig du kan bruge dem :) Du kan faktisk godt få hvidt lys nogle steder, men man skal lede lidt. Ja, kender alt for godt det med at fotografere i mørket om vinteren, og få gule eller blå lys. Men ved ikke havd du fotografere med? Men der er nogle muligheder for at indstille dit kamera til lyset. Snupper lige din kommentar i min mindmap til et muligt guide indlæg :)
God weekend
Louise