Ærtesuppe er en nem og lækker suppe til både aftensmad eller forret til gæster - server med topping og godt brød - Få opskrift her
Min Mutter rundede rundt i sidste uge, så fredag stod jeg i køkkenet til en ren pigemiddag. Forretten bød på bagte brødskåle med ærtesuppe. Og jeg tror den vakte lykke - jeg var i hvert fald selv ret begejstret (;
Mutter og jeg havde en hel del dilemmaer omkring hvilken suppe, som skulle fyldes i skålene, da de jo skulle være en smule forårsagtige.
Det endte med en lækker, cremet ærtesuppe.
[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]
Ærtesuppe er nem og passer sig selv. Jeg lavede til 12 personer til forret og havde en hel del til overs. Så skal du bruge den til det, kan du sagtens lave en noget mindre portion.
Derudover lavede jeg suppen om eftermiddag og varmede den bare op inden den skulle serveres.
Skal den spises i alm. skåle eller som hovedret, så rist lidt brødcroutoner og serranoskinke - det ville være forrygende godt.
Resten af middagen kommer i løbet af den næste uges tid. Og fødselsdagen? Jo, den sad vist lige i skabet, at dømme ud fra de tomme fade, flasker og sene nattetimer (;
Jeg snuppede min all-time favorit; Irish Coffee (Uhmm) og overlod ret hurtigt festen til de skønne damer - det er hårdt, at være kogekone...
Ideer til topping på din ærtesuppe:
- Rudbrødscrotoner, bacon, rejer, mynte, nødder og frisk ærter er super lækkert.
Ingredienser
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 4 spsk rapsolie
- 1 kg bagekartofler
- 2 liter vand + 2 spsk koncentreret hønsebouillon
- 1 kg frosne ærter
- Salt/peber
- 1 tsk Æbleeddike
- 2 dl cremefraiche
- Hakket persille
Sådan gør du
- Snit løg og hvidløg fint.
- Kom olie i en gryde og svits løg og hvidløg til de er møre.
- Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Kom dem i gryden.
- Tilsæt vand og bouillon i gryden, kom låg på og lad det koge ca. 30 minutter.
- Når kartoflerne er møre tilsættes ærterne og koges med 3 minutter.
- Blend suppen helt glat. Smag den til med salt, peber og æbleeddike
- Server suppen med en skefuld cremefraiche og lidt hakket persille.
Malene H
Nu kan det godt være jeg spørger dumt, men hvordan skal man dog spise disse lækkerbiskner??? Spiser man bare skallen til sidst, eller? :D
Loui
Her er der bare kanten, som er blevet brækket af og dyppet i "fyldet". Så den fungerer bare som en skål, som man spiser suppen af med en ske og ja, så også bruger som brød - ALT-I-EN ;) Og nej, skallen blev ikke spist helt, da det var en forret og der er ret meget brød i sådan en skål :)