• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Aftensmad

    Kartoffelsuppe

    Af Louise | Leave a Comment | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    Lækker og nem kartoffelsuppe med porrer og bacon, som du kan lave på under 30 minutter. Find opskrift på kartoffelsuppe her:

    Sus til opskrift Print opskrift
    kartoffelsuppe - nem opskrift på suppe
    Jump to:
    • Guide til Kartoffelsuppe
    • Topping og fyld i kartoffelsuppe
    • Flere opskrifter på nem suppe
    • Kartoffelsuppe
    • Madfotografering og foodstyling

    Jeg har været til fest.

    Sådan en af dem, der varer hele natten, du skal trække dig gennem dagen efter, men hverken har de fysiske eller moralske tømmermænd.

    Yup.

    Der var fest i nabolaget.

    Kl. 22.03: 

    På aftentur med hundesnuden.

    Hyggeligt, der er ellers godt gang i den fest.

    Kl. 23.57:

    Under dynen.

    De stopper nok her til midnat.

    Kl. 00.18:

    Og under hovedpuden.

    Aarh, det er også oppe over, venner.

    BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 4 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu

    Kl. 01.03

    "Hiphuura, det Marcus fødselsdag, den dag dag, han kom frem og sagde, han kommer langvejs fra.. "

    Kl. 01.31

    "In New York (ayy, ah-ha) (uh, yeah) Concrete jungle (yeah) where dreams are made of"

    Kl. 01.33

    "In New York (ayy, ah-ha) (uh, yeah)"

    Kl. 01.35

    "In New York (ayy, ah-ha) (uh, yeah)"

    Kl. 01.37

    "In New York (ayy, ah-ha) (uh, yeah)"

    Kan vi please høre en anden sang ..eller så bare høre den færdig.

    Kl. 01.58

    "Kan Jeppe, kan Jeppe, kan Jeppe drikke ud.."

    Ja, kan Jeppe egentligt det?

    Kl. 02.17.

    Man burde også trække i morgenkåben og klipklappen..

    Kl. 02.30

    "Laura, jeg elsker dig jo...", "Kasper, godnat" "Meeen, Laura.."

    Godnat, Kasper.

    Kl. 02.38

    "Lålålålå ...lålålå."

    Come on, Bois - den er 5 minutter i at gå kold i hækken.

    Kl. 03.02.

    "This is my life.."

    Giv nu op..

    Kl. 03.25

    "Vi går aldrig hjem, vi går aldrig hjem"

    Kl. 9.03

    Liiidt hård nat. Dobbelt op på kaffe, lur på sofaen og den helt nemme aftensmad.

    Fra fryseren.

    Kartoffelsuppen ligger der fast.

    Lige ved siden af tærten og tomatsuppen.

    kartoffelsuppe - nem opskrift på suppe -1

    BONUS: Få mine gratis, professionelle skabeloner til din madplan! Klik her og få skabelonerne nu

    For en klassisk kartoffelsuppe er altid et hit. Nem, hurtig og genial til at få tømt køleskabet.

    Lad os suse over opskriften. Eller fremgangsmåden, for ingredienser og mængder er ikke med løftede pegefingre her.

    Kartoffelsuppe sluger det meste :-)

    Guide til Kartoffelsuppe

    Er det bagekartofler eller almindelige kartofler?

    Det styrer du - men vælg vinterkartofler, som nemmere koger ud.

    Skal der porrer i?

    Nej, du kan også udskifte porre med løg, men din suppe får en lidt anden smag med løg.

    Hvad med rester fra grøntsagsskuffen?

    Persillerødder, pastinakker, knoldselleri og jordskokker - kom dem i!

    Min kartoffelsuppe er liiiidt tyk?

    Så hiver du bare mere vand i suppen

    Kan piskefløde udelades?

    Jep, du kan sagtens helt udelade fløde eller erstatte med mælk eller madlavningsfløde. Cremefraiche er slet heller ikke dumt - det giver et frisk spark til suppen.

    Jeg har ikke citronsaft?

    Udelad det eller brug 2 tsk æbleeddike, for at give suppen noget syre.

    Du kan ikke lige spise en hel grydefuld kartoffelsuppe?

    Intet problem - suppen kan sagtens fryses.

    Topping og fyld i kartoffelsuppe

    Og det meste dur til fyld og topping.

    Helt klassisk er vi selvfølgelig på bacon viffet ud over toppen, men der er så mange muligheder.

    Se bare her:

    Rugbrød eller surdejsbrød:

    • Skær dagsgammelt rugbrød eller surdejsbrød i tern og fordel det på en bradepande. Dryp olie, drys med salt og bag det ved 175 grader varmluft til det er sprødt.
    • Eller du kan stege rugbrødsternene sprøde i smør på en pande. Haps - de er væk inden, de lander på suppen.

    Chorizo, kødboller eller skinke: 

    • Skær chorizo eller krydret pølse i skiver og steg dem sprøde på en pande. Kom dem på fedtsugende papir og top herefter suppen med dem for masser af smag.
    • Eller rist almindelige kød- eller kyllingeboller, som du bruger i suppe, sprøde på panden - og krydr dem gerne med chili, paprika og hvad krydderiskabet gemmer.
    • Ristet serranoskinke og parmaskinke er også toplækkert.

    Kartoffel, kikærter eller nødder:

    • Endnu mere bid i din kartoffelsuppe? Skær 1-2 ekstra kartofler i små tern, tør dem godt med et stykke køkkenrulle og rist på panden.
    • Ristede, krydrede kikærter er også et hit
    • Det samme er et drys ristede pecannødder. Uh, så godt.


    Flere opskrifter på nem suppe

    • Tomatsuppe
    • Krydret thaisuppe med kokosmælk og kikærter
    • Cremet rodfrugtsuppe med serranoskine og porrer, serveret i brødskåle
    kartoffelsuppe - nem opskrift på suppe

    Kartoffelsuppe

    Kartoffelsuppe
    Nem og lækker kartoffelsuppe med porre og bacon, som altid er et hit til aftensmad.
    Print Email Pin
    Forb. tid8 minutter minutter
    Tilb. tid22 minutter minutter
    Antal: 4 pers
    Følg med på Instagram+175.000 følger Louiogbearnaisen på Instagram
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    • 500 g kartofler
    • 250 g porrer, ca. 2-3 stk
    • 1 fed hvidløg, kan udelades
    • 2 spsk olie
    • 1 liter hønsebouillon, eller 1 liter vand + 2 bouillonterninger
    • 1 dl piskefløde, eller madlavningsfløde
    • Salt/peber
    • 1 spsk citronsaft

    Topping

    • 150 g sprødstegt bacon
    • 4 spsk friskhakket persille
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    • Skræl kartoflerne og skær dem i mindre tern.
    • Rens porrerne grundigt og skær dem i tynde ringe.
    • Pil og hak hvidløget fint.
    • Varm olie i en gryde og kom kartofler, porre og hvidløg i.
    • Svits kartofler, porre og hvidløg i olien under omrøring 1-2 minutter - det skal ikke tage farve.
    • Tilsæt hønsebouillon og kog det hele op. Skru ned til svag varme og lad det simre i ca. 15-20 minutter - til kartoflerne er møre.
    • Tag gryden af varmen og blend suppen med en stavblender eller i en alminelig blender.
    • Kom suppen tilbage på komfuret, tilsæt fløde og kog den igennem.
    • Smag til med peber, salt og gerne citronsaft. (Jeg hiver også altid et nip chili i, for lidt ekstra kant.)
    • Server med sprød bacon og friskhakket persille

    Noter

    Suppen kan fryses. 
    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)

    Madfotografering og foodstyling

    Billederne er fotograferet med Canon EOS 5D Mark IV på C-stand, fotograferet i raw og efterbehandlet i Adobe Lightroom.

    Se mere: Video: 4 genveje til bedre madbilleder

    Billede: af kartoffelsuppe

    • Objektiv: Canon EF 50 mm f/1.8
    • Indstillinger: ISO: 100 | Lukketid: 1/200 sec. | Blænde: f/7.1
    • Lys: Speedlight med 120 cm softboks

    Mere sulten?

    • Galette med squash og parmesan
    • thai kødboller - kødboller i rød karry og kokosmælk
      Kødboller i rød karry og kokosmælk
    • Italienske kødboller med soltørrede tomater og parmesansauce
      Toscanske kødboller
    • Butterdejstaerte-med-kartoffel-og-ost
      Butterdejstærte med kartofler og ost

    Reader Interactions

    Skriv en kommentar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen