Det er en ren jungle, at finde frem i spejlrefleks-kameraer og hvilken et man skal vælge. Jeg havde store problemer første gang (Canon EOS 500D) og her anden gang havde jeg endnu større problemer! Så da jeg nok ikke er den eneste i verden (håber jeg da ikke), så har jeg lavet en lille guide med 15 gode råd og anbefalinger til "det første spejlrefleks". Selvfølgelig ren baseret på mine erfaringer og mange, mange timers research.
Here we go. For at gøre det helt simpelt har jeg lavet en punkt-form. Så kan vi allesammen være med. Inden vi går i gang vil jeg lige nævne, at inden for fotografering, så hænger kvalitet og pris sammen.
1. Er et spejlreflekskamera noget for dig?
Skal du købe et spejlrefleks eller er det penge ud af vinduet? Læs mine guides ”Foto-guide” - hvis du keder dig efter 10 sekunder, så lad være med at smide penge efter sådan en kamera. Det kræver mere end et tryk på knappen for at give de flotte billeder, du ønsker.
2. Hvad er dit budget?
Find dit budget. Hvor meget vil du spendere på et kamera? Skal du være godt kørende det første år starter budgettet ved 4500-5000,-. Jep, sådan en bandit med tilbehør er bestemt ikke billig.
3. Hvilket mærke?
Hvilken mærke skal det være; Canon, Nikon, Sony? Gå ud i en foto-butik. Altså en specialbutik, hvor de ved noget og har varerne. Grams på alle kameraerne og forelsk dig i et mærke. Hvilket et tænder dig? Du skal ikke tænke på model, bare mærke.
4. Og hvad med modellen?
Har du fundet dit mærke? Så er det modellen, du skal have fokus på. Hvert mærke har sin egen serie; ofte begynder, amatør og professionel. Er det første kamera (som er det vi taler nu), så er det begynderklassen du skal se på.
5. Men der er jo mange forskellige?
Hvad har du brug for? Hvad skal du fotografere? Spejlreflekskameraer, selv i begynderklassen, er faktisk ret gode og kan det meste. Lad være med at tage den allerbilligste model, da den ofte er lig med et digital-kamera - smid heller 1000,- ekstra i puljen og få en begynder-udgave af god kvalitet. Det er alle pengene værd.
[yellowbox]Bonus: Den ultimative guide til det rigtige fotoudstyr for nybegyndere[/yellowbox]
6. Feedback
Er du stadig nede i fotohandlen, så hør deres bud. Det er ikke altid det rigtig, men de kan ofte vejlede ret godt. Spørg din omgangskreds og søg på google - du finder 1000-vis af anmeldelser og gode tests af spejlreflekskameraer. Men pas på, det er en tidsrøver.
7. Lad dig ikke friste
Har du fundet frem til modellen, så er det tid til at bestille. Gå langt uden om at, som hedder noget med ”kit” eller ”samlet pakke”. Det er ikke pengene værd. Køb et kamerahus/body uden objektiv til. De standard-objektiver som følger med kommer du aldrig til at bruge.
8. Smid penge efter objektiver
Men du skal bruge et objektiv og der er tusinde muligheder i alle prisklasser. Skal du fotografere portræt eller still-billeder er et fast objektiv-godt. 35mm, 50 mm og 85 mm kommer du langt med. Et godt all-around-objektiv har vi alle brug for og til en skarp pris får du Tamron 18-270mm objektiv. Med det kommer du rigtig langt i de fleste situationer. Ellers er det bare at finde ud af hvad du skal fotografere - der er nemlig et objektiv til alle situationer.
Læs også: 7 grunde til du skal investere i et 50 mm objektiv
9. Husk hukommelseskortet
Kamera og objektiv er valgt, men der er mere du behøver. Et hukommelseskort kommer du ikke uden om og det er også en jungle. De fås i forskellige størrelser og hastigheder. Alt afhængig af hvad du skal fotografere, skal kortet kunne følge med. Jeg anbefaler et 95 MB/sek. og med minimum 8 GB - især hvis du fotograferer i RAW eller bare tager mange billeder på farten.
[yellowbox]Bonus: Den ultimative guide til det rigtige fotoudstyr for nybegyndere[/yellowbox]
10. Beskyttelse
Dit objektiv skal beskyttes, så køb et filter til det. Det behøver ikke være fancy, bare et som kan beskytte mod snavs og UV.
11. Hvordan skal dit kamera bo?
En kamerataske er et must! Når du har betalt flere tusinde for dit kamera, skal det også kunne transporteres ordenligt og derfor skal du vælge en taske af god kvalitet. Der findes flere modeller, som anbefales af diverse kameramærker og de er da også lækre. Men lad være med at blive spist af med en kedelig nylon-model, hvis du allerede hader den fra start. Sort og orange er bare ikke alles favorit farver. Så tag dig lidt tid til at udvælge tasken og sørg for der er plads nok. Lige pludselig har du 3 objektiver og vil gerne have dem alle med. Så køb den nu stor nok.
Men pas på med ikke at lave den her fejl når du skal ud og fotografere!
12. Hold det simpelt
Måske har du lyst til at købe en hel masse mere, nu du har set udvalget. Men begræns dig i starten indtil du ved om fotografering er noget for dig. Start med de ovennævnte og brug de næste måneder på at kende alle funktionerne på dit kamera og hvad du egentlig vil fotografere. Det vil gøre det meget mere gavnligt når du skal indkøbe endnu mere. Og ja, det kommer du til.
13. Billedredigering
Billedregering? Ja, nu har du måske knipset en masse billeder og smidt dem ind i computeren. Slet! Når du har et spejlrefleks tager du ofte en hel masse billeder af det samme, fordi du bare gerne vil fotografere og lære kameraet at kende. Så vælg de 10 bedste billeder ud af de 400 du har. Slet de andre. Hent et gratis billedbehandlingsprogram (der fås mange) eller invester i Adobe creative cloud (hvis du ved, at du gider det med billeder). Optimer dine billeder og studer dem. Gå ud i verden. Knips videre.
14. Knips, knips, knips
Alt det ekstra? Efter nogle måneder vil du måske gerne optimere din fotogrej-samling. Vent lidt. Knips lidt flere billeder og øv dig. Ud fra mine erfaringer kræver det min. et halvt år inden du har fundet din foto-stil og ved hvad du reelt vil med det.
Camilla Rasmussen
Hej Louise ☺️
Jeg har netop købt dit Online fotokursus for begyndere, da jeg ønsker at anskaffe mig et kamera og begynde at fotografere lidt (primært min baby😂). Jeg er dog meget i tvivl om, hvilket kamera, jeg skal købe. Jeg har kig på et Canon EOS 6D Mark II eller et Canon EOS 850D. Jeg kan se, at de ligger nogenlunde i samme prisklasse. Hvad ville du vælge af de to? Ville du evt. vælge et helt tredje? 😄 Håber du kan hjælpe mig lidt på vej 🤞🏻
Mvh. Camilla
Loui&bearnaisen
Hej Camilla
Tusinde tak for købet :)
Jeg ved ikke om det endnu har set det på kurset, men ellers vil jeg anbefale dig at se modul 2 og herunder lektion 2, hvor vi gennemgår kamera og hvordan du vælger det rigtige for dig. Her finder du også en liste med anbefaling af kameraer :)
Send mig en mail på mail@louiogbearnaisen.dk, hvis du efterfølgende har yderligere spørgsmål til det, så ser vi på det, så du kan komme i gang :)
Mange hilsner
Louise
Svend Erik Beblein
Hej Louise
Jeg skal have købt et andet kamera, men ved ikke helt hvad jeg skal købe.
Har et Nikon Coolpix P900, som jeg troede jeg kunne bruge det til det meste, det kan jeg jo også.
Vi tager ofte ud og fotograferer fugle, sort sol osv.
Men da synes jeg det er noget bras, da autofokus, på fugle i mod solnedgang, bare ikke lykkes for mig.
Vil jeg ikke være bedre stillet med at spejlrefleks af en eller anden slags, hvor jeg selv kan zoome og fokusere?
Hvad skal jeg gå efter, mit budget er ikke særligt højt, så jeg må nok kikke efter brugt.
Louiogbearnaisen
Hej Svennd Erik,
Tak for dit spørgsmål.
Jeg har ikke praktisk erfaring med Nikon Coolpix P900 men ved, at mange på mit kursus er glade for det ift. naturfotos. Dog kan det, som du også skriver, give lidt udfordringer.
På de manuelle programmer på kameraet vil du selv kunne sætte fokus og zoome ind. Jeg tror, det er noget med, at du skal ind i menuen og slå det til, så her skal du lige tjekke med din kameramanual.
Den her video viser det også: https://www.youtube.com/watch?v=9_UQfam4PWs
Og skal du fotografere i modlys, så skal du helst kunne skifte fokus-tilstand til spot-måling, som er den du helst skal bruge i modlys. Det ved jeg ikke om dit kamera kan, men igen så tjek lige under de manuelle programmer 🙂
Er du på udkig efter et andet kamera, så arbejder vi med det på mit online fotokursus https://onlinefotokursus.dk/, hvor vi gennemgår både mirrorless/spejlrefleks, hvad du skal vælge af objektiver, samt min liste med anbefalinger til kamera (i forskellige prisklasser) og selvfølgelig hvordan du får mest mulig ud af dem, hvad enten det er mirrorless eller spejlrefleks.
Håber det kan hjælpe dig lidt videre 🙂
Hav en god dag!
Dorthe
Hej.
Har desværre mistet mit Sony Cybershot DSC-HX 400 og skal nu til at købe et nyt kamera.
Skal bruges til billeder som børn, ferie og oplevelser. Var egentlig glad for det gamle, da der ikke skulle skiftes objektiv og glad for størrelsen, men er kommet lidt i tvivl, skal jeg mon vælge det samme igen eller vil du anbefale noget andet ? Budget under kr. 5000,-
Dorthe
Loui&bearnaisen
Hej Dorthe,
Øv, hvor træls!
Lad mig se om jeg kan hjælpe dig lidt på vej....
Hvis du er glad for Sony og en Cypershoot model, så vil jeg da gå med det igen. Vil du gerne arbejde med lidt flere indstillinger, så kan et Sony a6000 være et rigtig fint næste step.
Sig endelig til hvis du har flere spørgsmål.
Hav en dejlig dag.
Rene Asmussen
Skide god guide du har lavet! Folk i branchen burde lave mere af denne slags og ikke bare salgsannoncer :). Tak for deling :).
Louiogbearnaisen
Tak Rene :-)
Dejligt at høre at du kunne bruge guiden!
Christian
Hej,
Fantastisk blog!
Jeg er på helt bar bund, men er ved at kaste mig ud i det: MIT FØRSTE SPEJLREFLEKS.
Jeg skal på nogle sommerture med hele familien og det vil vi gerne forene med nogle billeder, der er bedre kvalitet end det en smartphone kan levere.
Jeg har kigget på en Canon EOS 250D og tænkte egentlig, at det var meget godt, men nu kom jeg i tvivl.
Hvad synes du om det?
Louiogbearnaisen
Tak Christian - dejligt at høre, du kan bruge bloggen til at finde inspiration :-)
Canon EOS 250D er et super godt kamera. Personligt synes jeg, det er føles lidt lille i hånden, men det er nok fordi, jeg vant til alm størrelse DSLR. Er du vant til smartphone, så tænker jeg, du vil synes, det er et rart kamera at holde, det ikke er for stort. Alternativt kan du se på et mirrorless, hvis det skal være endnu mindre.
Men ja, du får et super godt kamera, og det er helt perfekt, når du starter ud. Har du haft kig på de andre kameraer som fx. 2000D, så vil jeg anbefale 250D. Jeg har hørt fra andre brugere, at der kan være lidt med batterilevetiden, så skal du bruge det meget på farten, er det en god ide at investere i et ekstra batteri.
Riis
Tak for en god guide.
Måske kan du guide mig yderligere lidt.
Jeg har i en årrække kørt med et Sony A330 med et standard 18-55mm objektiv, og en gammelt arvet Minolta 70-210mm zoom. Men jeg vil gerne lidt mere. Mit næste kamera skal have indbygget bluetooth og kunne optage video. Det skal bruges til fotos af barn, hund og familie - inde og ude. Fotos på fisketur og i naturen - både close-ups og mere action prægede billeder. Billeder af fugle og dyr i haven. Og ikke mindst feriebilleder - også i naturen og med landskaber. Men gerne billeder der 'kan' lidt mere, end de lidt simple skud som jeg synes at jeg ender med at sidde med, når man er kommet hjem. Mine tanker var et kamera og et par alsidige ekstra objektiver og et stativ. Hvopr langt kommer jeg to kr 20-25.000 samlet?
På forhånd tak.
Mvh
Riis
Louiogbearnaisen
Hej Riis,
Du kommer rigtig, rigtig langt for det budget. Nu du har haft Sony og gerne vil bruge dit kamera på ferier og have det meget med på tur, så tænker jeg, at du skal se efter et mirrrorless, som Sony er ekspert i. Deres objektiver er lidt dyrer end fx. Nikon og Canon, men det er virkelig gode kameraer.
Er du mere til et større kamera (det er jeg personligt selv), så vil jeg anbefale dig at prøve dem af i en butik og mærke efter, hvilket fungerer bedst for dig. Du får et super godt kamera med start på 4000,- og opefter, og så kan du smide lidt ekstra efter objektiver, som er det, der primært gør forskellen for dine billeder.
I forhold til objektiver, så vil du gerne fotografere meget bredt, så jeg tænker egentlig, at du skal starte ud med ét objektiv og fotografere med det nogle måneder og lære at bruge indstillinger i dit kamera ind, så de sidder på rygraden og du ikke føler at der er simple skud mere.
Du kan læse mere her, hvor jeg har samlet lidt råd: https://louiogbearnaisen.dk/2019/05/guide-koeb-objektiv.html
Prøv evt. at se på dine billeder nu - hvilken brændvidde har du oftest fotograferet med? Nogle gange er det et ret godt pejlemærke, inden man går ud og investerer i et dyrt zoom-objektiv som spænder for bredt, og man dermed kommer til at gå på kompromis med kvalitet.
I forhold til kamerastativ, så vælg et af god kvalitet, som er nemt at indstille. Jeg anbefaler Manfrotto, som jeg selv har brugt i de sidste 10 år. Men der findes efterhånden flere gode mærker og modeller. Du vil nok skulle se efter, om du skal have en tripod eller et stativ med kun et ben, når du skal have det med i natur.
Og så 2-4 hukommelseskort fremfor ét stort kort. På den måde minimerer du risikoen for at miste alle dine billederne, fordi de ligger på et stort kort. Det er nemlig bare så ærgerligt.
Igen, så kommer du rigtig langt for dit budget, så det er måske med at holde lidt igen på objektiv-fronten, indtil du får lært det nye kamera.
Håber det kan hjælpe dig videre 🙂
Riis
Mange tak for dit svar. Jeg har aldrig overvejet mirrorless eller systemkameraer før, men jo mere jeg læser om dem, jo mere tror jeg at det er et godt valg for mig. Lige nu kigger jeg på Sony Alpha 660 eller A7 iii, men jeg skal lige læse lidt mere op på modellerne inden jeg beslutter mig.
Sanne
Øj hvor er det altså bare en jungle ...
Jeg troede egentlig jeg skulle have et Canon 70D, for det havde jeg set alverdens anmeldelser om, men tror måske jeg har været for længe om at spare op, for nu synes jeg ikke det er det der anbefales mere :-)
Jeg skal bruge kameraet til min blog, hvor jeg skal tage produktbilleder og "how to"-billeder (hækling). Der skal muligvis optages nogle videoer også.
Samtidig skal det også fungere som familiekamera.
Hvis du skulle anbefale et Canon (som er det mærke jeg er forelsket i) hvilket/hvilke skulle det så være?
Louiogbearnaisen
Hej Sanne,
Jeg kan godt forstå, at du synes, det er en jungle at finde rundt i 🙈. Der kommer hele tiden nye kameraudgaver, som ofte kun har en lille forbedring i forhold til forgængeren. Dermed kan du med fordel gå efter 70D eller en af de andre tidligere udgaver til en bedre pris. På den måde har du budget til et rigtig godt objektiv, gerne et kamerastativ, når du skal filme og tage produktbilleder og et stort og hurtigt hukommelseskort til video.
Langt de fleste kameraer i middelklassen (dem med to numre XX) fungerer fint både til billeder og film - i forhold til bestemte typer billeder. Så er det objektivet, som du skal kigge nærmere på og investere i.
Hvilket kamera du skal vælge er lidt svært at komme med et bud på, da det kommer an på dit budget. Jeg ved, at mange er glade for Canon EOS 77D, EOS 7D Mark II (hvis budgettet er til det) og EOS 6D Mark II (hvis det skal være fullframe).
Nogle af de ting, som du skal overveje er:
- Antal af fokuspunkter
- Om det skal være touch screen eller det er lige meget
- Hvilket kvalitet det skal optage video i
- Om du har brug for en "vippeskærm", når du optager video
- Hvor tungt kameraet må være, hvis du skal bruge det til familiefotos og have det med
- Hvordan knapperne sidder, og om det fungerer for dig.
Håber det var lidt hjælp. Igen så er langt de fleste kameraer super gode. Jeg bruger stadig mit Canon 60D, som efterhånden er virkelig gammelt, til både billeder og video.
Kvaliteten i kameraet skal nok være der, det er mere de ekstra features, som du skal se på og vurdere, om de er vigtige for dig. Samtidig skal du bestemme hvad dit budget er, når der også skal være til de ekstra ting, som hører med - især objektiver er super vigtige for kvaliteten af dine billeder 🙂
Hav en forrygende dag!
Betina
Hej Louise
Jeg overvejer et canon 60d eller 700d som mit første spejlrefleks, som jeg vil bruge primært til prof familiefotos. Hvilket vil du anbefale af de to - eller evt. et helt andet? Vil gerne kunne dygtiggøre mig og starte med et brugt kamera.
Vh. Betina
Louiogbearnaisen
Hej Betina,
Tak for din kommentar og spørgsmål til blogindlægget.
Af de to som du nævner, vil jeg helt sikkert anbefale dig et 700D som start kamera - det er et super godt kamera :-) Det er nyere og noget lettere end et 60D kamera, som er ret tungt + du vil kunne få det til en rigtig god pris brugt :-)
Håber det kan hjælpe dig, ellers er du meget velkommen til at skrive igen.
Hav en fortsat dejlig dag.
Nekita
Hej Louise
Tak for en super lærerig side hvor jeg tænker jeg må ud i og købe din guide til at lære fotografi fra bunden..
Men jeg har brug for lidt hjælp til køb af kamera..
vil en Canon Eos 750D være god som start kamera? Og hvilket objektiv ville du købe med hvis der skal tages baby billeder i studie/derhjemme primært? Nogengange udenfor?
Mvh Nekita
Louiogbearnaisen
Hej Nekita,
Tak for din besked og de fine ord - håber du kunne finde inspiration :-)
Ja, et Canon Eos 750D ville være et super fint kamera at starte med.
Alle kameramærker opgraderer de samme modeller ofte, og derfor vil der ikke være en stor forskel på de nyeste kameraer og dem som blev lanceret før. Derfor kan du med fordel også købe et brugt kamera (modellerne før), såsom 700D, 650D og 600D og så investere lidt ekstra i et godt objektiv. Skulle jeg selv starte ud i dag, ville jeg gå efter et brugt kamera, en model eller to ældre end det, som ligger på producentens side.
Men igen, 750D er et rigtig godt kamera at starte ud med :-)
Og ift. objektiv, så vil jeg anbefale et Canon EF 50mm f/1.8 STM til at starte med. Du kan læse mere om det her: https://louiogbearnaisen.dk/2017/06/50-mm-objektiv.html
Det er også rigtig fint til babybilleder og nemt at bruge :slightly_smiling_face:
Sig endelig til hvis du har flere spørgsmål.
Hav en forrygende dag!
Hanna
Hej Louise.
Jeg overvejer stærkt at købe et nyt kamera men er i tvivl om, hvilken jeg skal vælge. Jeg er nybegynder inden for fotografiverdenen, men jeg interesserer mig generelt meget for fotografering og vil gerne udvikle mig og "lege" mere med det. Desuden skal jeg bo et år i Norge og ønsker derfor et godt kamera, der kan fange nogle flotte naturbilleder.
Hvad kan du anbefale? Jeg har kigget lidt inde på Canons hjemmeside og kan se, at de har både kompaktkameraer og spejlreflekskameraer, men hvad er forskellen?
Håber du kan give mig nogle gode råd.
Mvh, Hanna :-)
Louiogbearnaisen
Hej Hanna,
Tak for din kommentar.
Jeg har skrevet lidt om forskellen på kameraerne i mit svar til din forrige kommentar :-)
Håber det kan hjælpe dig med at vælge det helt rigtige kamera. Ellers er du velkommen til at skrive igen.
Hav en dejlig dag.
Hanna
Hej igen. Tak for svaret, jeg havde ikke lige set, at den første kommentar var blevet sendt - ups ;-).
Jeg er nok mest til spejlreflekskameraet, men overvejer at købe et brugt. Har kigget lidt på et Canon 750D og 550D, men jeg er ikke sikker på, at jeg har forstået forskellen på disse modeller eller tal. Er det rigtigt, at det har noget at gøre med, hvor høj iso kameraet har (altså hvor mørke lysforhold, det kan fotografere i).
Hanna
Hej Louise,
Jeg har i noget tid nu også overvejet at investere i et spejlrefleks kamera, men er som de andre også i tvivl om, hvad jeg lige skal vælge. Går man ind på Canon's hjemmeside, har de tre forskellige slags kameraer; digitale kompaktkameraer, digitale spejlreflekskameraer og spejlløse kameraer, men hvad er forskellen, og er det i sidste ende et spejlrefleks, der giver de bedste billeder?
Louiogbearnaisen
Hej Hanna,
Tak for din kommentar og spørgsmål.
Et digitale spejlreflekskamera er ikke nødvendigvis det kamera der tager de bedste billeder - du kan tage gode billeder med alle kameraer. Med digitale spejlreflekskameraer og spejlløse kameraer kan du skifte objektiv og har ofte også flere muligheder når det kommer til indstilling af kameraet.
Et spejlløs er mindre og lettere end et spejlreflekskamera hvilket er en fordel for nogle (især på rejser). Andre er dog glade for et større kamera, hvor der er mere "at holde om". Det er især en fordel, hvis du har et tungt eller langt objektiv på kameraet. Herudover er der en lille forskel i menu og håndtering men i sidste ende er det en smagsag - spejlrefleks og spejlløse kameraer giver lige gode billeder!
Jeg vil altid anbefale dig at gå ned i en butik og fysisk prøve begge slags kameraer for at få en fornemmelse af, hvordan de hver især ligger i lige præcis din hånd. Personligt er jeg glad for et kamera som jeg kan "holde om" og har noget vægt og derfor bruger jeg pt. spejlrefleks.
Håber det kan hjælpe dig med at vælge det rette kamera. Skriv gerne igen hvis du har flere spørgsmål.
Hav en skøn dag.
Kenn Hansen
Hej Louise
Jeg har forstået det der med xxd, xxxd, og xxxxd inden for Canon`s spejlreflekskameraer. Men hvordan er det med tallene, du snakker om 700d og 750d, jeg har fået tilbudt et 100D som skulle være et lidt mindre (og lettere) kamera men er det ok som begynder kamera .
Vh Kenn
Louiogbearnaisen
Hej Kenn
Tak for din kommentar og spørgsmål.
Ja, jeg kan godt forstå, hvis du er lidt forvirret :-)
Canon har lavet lidt om i det, så 100D skulle være det trin bedre end 1100D, men hvor 700D (og opefter) er lidt bedre end 100D.
De er begge perfekte kameraer til begyndere. Forskellen ligger i størrelsen.
Det er meget op til personlig præference om man er til et større eller mindre kamera, og derfor anbefaler jeg altid at tage i en butik og prøve at holde kameraet først.
100D er mindre end fx. 700D og det er rart for nogle. Men der er også dem der synes, at det er et en ulempe, da de gerne vil have mere at holde fat i.
Det samme med vægten. Nogle kan godt lide lette kameraer, hvor andre vil have mere tyngde for at kunne holde kameraet stille - især med et tungt objektiv foran.
En anden forskel er, hvor hurtig kameraet fotograferer. 100D skyder 4 billeder pr. sekund, hvor 700D skyder 5 billeder pr. sekund. Fotograferer du sport, dyreliv og ja, motiver i bevægelse, så betyder det noget. Ellers ikke.
Ellers så er der lidt forskel i forhold til batteri, fokuspunkter og skærmen, som kan vippes på et 700D (rart ved video).
Men som sagt, så er det små forskelle, når du lige er startet ud og den primære er størrelsen på kamera, som du skal vurdere hvad du har det bedst med :-)
Håber det kan hjælpe dig lidt på vej.
Skriv endelig igen hvis du har flere spørgsmål.
Hav en dejlig dag.
Lars
Hej jeg står som helt nybegynder og vil købe mig et spejlrefleks kamera tænker på at købe en Canon eos 1300d er det et gost valg for en nybegynder som mig eller skal jeg smide flere penge i og købe en 700d tror du? Jeg er lidt på bar bund her så håber du kan hjælpe mig mvh Lars 😊
Loui
Hej Lars,
Tak for dit spørgsmål.
Et 1300d er et rigtig fint kamera, men har du budget til det, så ville jeg vælge et 700d eller et Canon 750D. Alternativ kan du se på et brugt kamera (model 700d eller Canon 750D) eller et 650D brugt.
Du kan med fordel købe et brugt kamera og så investere lidt ekstra i objektiv og måske redigeringsprogram eller kamerastativ. Skulle jeg selv starte ud i dag, ville jeg gå efter et brugt kamera, en model eller to ældre end de nye, som ligger på producentens side pt.
Kameraer fra Canon er allesammen i begynderklassen og der er ikke en markant forskel mellem modellerne hvad angår kvalitet andet end nye features såsom touchscreen og flere fokuspunkter. Det er selvfølgelig altid fedt med smarte ting, men det er ikke noget som er afgørende for at tage gode billeder.
Det er alle rigtig gode kameraer som er nemme at bruge, og som du sagtens kan "vokse" med i flere år frem.
Grunden til jeg anbefaler de andre i forhold til 1300d er, at de har lidt ekstra og er bygget med en anden processor end de kameraer med tal 1000.
Hos Canon ligger kameraerne sådan her:
EOS XXXX D - Beginner
EOS XXXD - Enthusiast / Entry
EOS XXD - Amateur
EOS XD - Professional
Min erfaring er at XXXD holder lidt længere end XXXXD og at billedkvaliteten er bedre. Det er også derfor jeg anbefaler niveauet over, hvis du altså skal bruge kameraet til lidt mere end bare på ferie og til højtider.
Husk dog på at ligeså mange kameraer som der er, ligeså mange forskellige meninger er der og du vil få et godt kamera uanset hvilket du vælger :)
Ditte
Hejsa :)
Jeg er ved at spise mig igennem alle dine lækre madbilleder og guidestil fotografering. De er fantastiske.
Som flere andre er jeg på jagt efter mit første spejlreflekskamera. Selvfølgelig skal der også investeres i 50mm objektivet.
Mht. Kamera har jeg øje på Canon 700d eller 1300d - mest førstnævnte, men var en tur i kamerahuset som anbefalede 1300 af den simple grund at det var nyere. Hvad tænker du?
Tusind tak for en let forståelig foto blog for en newbie som jeg selv.
Loui&bearnaisen
Hej Ditte
Tusinde tak, hvor er det fantastisk at høre :)
Det var da lidt en fesen begrundelse, at komme med.
Canon 700D har ISO op til 25600, hvilket gør at du kan fotografere i lysforhold som er mørkere. Her har Canon 1300D 12800. Eller så er de meget ens. 1300d har wifi, 700d har har touchscreen - så det er meget op til en selv, hvad der vigtigt.
Det kommer næsten ned til nogle meget tekniske nørdede ting, hvor 700d er lige lidt bedre end 1300d. Men ja, de er ret ens. Helt subjektivt vil jeg uden tvivl vælge 700D, selvom 1300D er nyere.
Du kan også kigge på et canon 750d, hvis du vil have alle features og mere til. Her får du 19 fokuspunkter, en bedre processor og generelt bedre kvalitet.
Jeg har set det til omkring 4000 kroner uden medfølgende kitobjektiv, hvor 700D ligger på omtrent samme pris.
Alternativt kan du se efter et brugt canon 700d, det burde du kunne få for omkring 2000-3000 kroner (måske med 50 mm oveni). Det vil også være en god løsning.
Håber det var lidt hjælp - eller så spørger du bare igen :)
Lad mig høre hvad du finder ud af.
Mange hilsner
Louise
Natasja
Hej.
Super fed guid.
Jeg står i den trælse situation at mit kamera svigtede, og det kan ikke betale sig at reparere det.
Så jeg er nu på udkig efter et nyt, og håber på lidt mere hjælp denne gang. Jeg var rigtig glad for den vippebare skræm, så det ville klart være et plus. Mit budget ligger på 6000 kr og vil helst ikke ud i at købe brugt. Jeg har tidligere lært, at det bliver brugt mest til natur og dyr billeder.
Jeg har selv kigget på Nikon d5500 og Canon 700D. Jeg har ikke lagt mig på et bestemt mærke endnu, for ikke at udelukke nogle.
Hvad ville du anbefale?
Anna Ofelia
Hej!
Nu står jeg i den situation at jeg snart skal ud og rejse, og derfor vil jeg gerne have et godt kamera med. Det skal jo selvfølgelig bruges til at tage billeder af natur og turistattraktioner på afstand, men jeg vil også gerne kunne tage billeder af små detaljer (som fx madbilleder), så jeg skal jo nok investere i flere objektiver :-) Spørgsmålet er bare hvilket kamerahus du anbefaler? Jeg er ikke totalt på bar bund når man snakker fotografering og har generelt interesse for det.
Har du måske en ide om et kamera til sådan en som mig? :-D
Tak på forhånd!
Loui&bearnaisen
Hej Anna
Først og fremmest misundelse over din rejse :D
Jeg tænker umiddelbart ikke du skal ud og have et stort spejlrefleks til din rejse, men i stedet kigge på Olympus måske. Det er mindre kamera, som har samme teknik og udskiftelige objektiver. Sådan et vil jeg helt sikkert kigge på, hvis du primært vil bruge det på rejser. Ellers laver Canon også ret lækre kompakt-kameraer, som er lidt mere transportable end spejlrefleks og efterhånden er virkelig gode.
Hvis du gerne vil have "rigtig" spejlrefleks og styrer det hele selv med billeder, så vælg et let et. Mit 60d er meget tungt, så tænker du skal ud og løfte nogle. Der er et stor forskel i vægt afhængig af hvad de skal bruges til.
Når jeg rejser foretrækker jeg selv kun at have et objektiv med, da jeg finder det besværligt at skifte undervejs ifh. til location.
I det daglige bruger jeg altid et fast objektiv og derfor ligger min viden primært her indenfor, men til det du efterspørger vil jeg helt sikkert vælge et zoom-objektiv. Jeg tænker det helt optimale objektiv vil være et 24-70 mm eller 24-105 mm. Det sidst nævnte er meget all-around og billigere.
Håber det var lidt hjælp. Skriv endelig hvis du skal have noget uddybet - det er svært at komme med et specifikt bud :)
Anna Ofelia
Hej igen!
Sjovt nok har jeg kigget lidt på Olympus, da det jo som sagt ikke er så stort og som du selv siger skal det ikke veje for meget :-) Jeg vil rigtig gerne slippe afsted med kun at have ét objektiv med, da jeg backpacker og ikke orker at have det helt store grej med!
Anyway, tusind tak for hjælpen! Det er altid rart at få bekræftet at man ikke er helt på afveje :-D
Hana
Jeg er nybegynder i at fotografere, men jeg er stadig meget i tvivl hvilken kamera jeg skal ha' jeg har 3000kr til at gøre godt med, hvad ville du anbefale?
Loui&bearnaisen
Hej Hana
Tænker du med dit budget skal ud og have fat i et brugt kamera. Evt. Canon 500, 550d eller 600d og så et 50mm 1.8 objektiv, som fåes til 700,-. Tror du kan få det hele lige omkring 3000,-. Jeg vil ikke anbefale dig at gå ud og købe et af de helt billige dslr kameraer, du vil alt for hurtig skulle opgradere.
Håber det var lidt hjælp :)
Mange hilsner Louise
Hana
Tak for det hurtige svar:) hvad for et er det bedste af de tre?
Loui&bearnaisen
Et 600d eller derover (tror det aller nyeste i det niveau hedder 800d) er selvfølgelig bedst. Startede selv med et 500d og det var jeg virkelig glad for, så det er meget afhængig af hvad du vil betale og med dit budget vil det være rigtig fint at starte med 550-600d og så et objektiv.
Helene Maj
Hej,
Først og fremmest en flot en gennemarbejdende guide du har her.
Jeg har i et stykke tid været på jagt efter et kamera, men må erkende, at jeg læser mig blind i alle de artikler der hævder forskellige ting.
Jeg er ved at opstarte en madblog, som skal være kameraets primære opgave. Derudover vil jeg også gerne bruge det til hverdagsbrug, som ferier, fester mm. Jeg er forberedt på at det måske kræver at jeg investere i 2 forskellige objektiver.
Hvad ville dine anbefalinger være?
Mit budget ligger på max 10.000
Kærligst,
Helene
Loui&bearnaisen
Hej Helene
Tusinde tak, og fedt du er på jagt efter et kamera :)
Jeg ved ikke hvor meget erfaring du har med fotografering, men er du nybegynder så vælg et Canon EOS 700D, 750D eller (jeg bruger Canon, så anbefaler altid dem). De lægger omkring 3-5000,-. Også skal du have et objektiv til madfotografering et 50 mm, som jeg også skriver i guiden. Objektiv til hverdagsbrug er meget forskelligt og individuelt afhængig af situation.
Håber det var lidt hjælp :)
Mange hilsner
Louise
Josefine
Nøjj hvor blev jeg glad da jeg fandt din guide, for ja det er godt nok noget af en jungle og finde det første spejlrefleks... Jeg har omkring 4000 kr at gøre med. Jeg er dog fundet frem til det skal være et Canon, da jeg i en periode lånte et (canon eos 400d) lærte funktionerne at kende og sådan... Jeg havde egentlig hele tiden tænkt at købe et kamera med et standard objektiv, men efter jeg læste din guide, er jeg nu helt sikker på - det vil jeg ikke... Jeg overvejer lidt at købe et brugt i kategorien efter begynder (hedder vist entuiaster). Men da jeg kun har en lille smule erfaring med spejlrefleks, er det måske helt unødigt? Tænkte så istedet at købe et canon eos 600d, da det lyder rigtig godt og så istedet ligge lidt flere penge i et godt objektiv?
Josefine
Forresten ville jeg lige høre om har (gode) erfaringer med EF-S 18-135mm IS objektiv? :)
Loui&bearnaisen
Hej Josefine
Hvor rart at høre du kan bruge guiden, det er jeg glad for :) Afhængig af hvad du skal bruge kameraet til, hvor meget og hvilke erfaring skal du vælge mellem de 2 kategorier. Jeg bruger mit kamera hver dag og ja, har efterhånden samlet en del erfaring jeg vil bruge i fotograferingen, derfor er jeg gået op til "mellemklassen". Men som sagt, jeg er var mere end tilfreds med mit første Canon (500d) og var det ikke blevet stjålet havde jeg brugte det et par år endnu. Så har du ikke haft et spejlrefleks endnu, så vil jeg anbefale at snuppe et 600 eller 700d og køb et godt objektiv - det kan du have for evigt :)
Jeg har desværre ingen erfaring med 18-135, men igen det kommer an på hvad skal fotografere. Vil anbefale at tage ned i en rigtig god fotohandel og få en snak om objektiver, så ved de lige hvad du skal bruge :)
Held og lykke - du bliver SÅ glad for dit nye kamera :)
Josefine
Mange tak for dit hurtige svar :) Jeg tror jeg skal ha' fat i den 600, men som du skriver skal jeg lige forbi en god FOTO butik inden og få lidt råd til det med objektivet og lige prøve en 600 d :)
Anne
Hej
Er der nogen grund til at du anbefaler tamron frem for sigma? Sigma har fx et 18-250 til stort set samme pris...
Vh Anne
Loui&bearnaisen
Hej Anne. Nej, det er der ikke - jeg har ikke prøvet Sigma, kun Tamron, så derfor har jeg kun belæg for at anbefale det :)
Thomas
Hej
Tak for gode forslag til førstegangskøb! Jeg skal til at udskifte mit Ixus 95 med et DSLR, og regner med at købe Canons EOS 700D. Jeg er lidt i tvivl om jeg skal købe canons objektiv (18-55mm, som har fået ok anmeldelse) med, eller købe et andet. Kan det passe, at det objektiv du foreslår koster 2800 kr., eller er det en nyere (og mere avanceret) version? Synes det er en lidt heftig udgift til mit første objektiv... ;-)
Thomas
Loui&bearnaisen
Hej Thomas
Velbekom, godt du kan bruge det :)
Lækkert kamera og rigtig godt køb, du har fundet frem til. Med hensyn til objektivet, så følger 18-55mm ofte med som standard. Hvis ikke, så vil jeg klart anbefaler dig at købe uden, da dette objektiv efter min mening er penge ud af vinduet.
Jep, tamrons all-around koster omkring de 2800 og ja, det er en del penge, men faktisk ret billigt for et objektiv. Men vil du bruge dit nye kamera ordenligt, så skal du købe ordentlige brugbare objektiver. Ellers kan du lige så godt beholde dit gamle kamera :)
Men som sagt find ud af hvad du skal bruge dit kamera til og invester i objektiver til det formål - det vil du blive glad for.
Så er det bare at komme ud og skyde løs ;)
Mette
Var det muligt at få opskriften på de uimodståelige boller?
Loui
Hej Mette :)
Det er skam hvedeknopper - du kan finde dem i arkivet :)
Agnethe
Ihh en fed guide! Jeg lavede også begynderfejlen og kastede mig ud i en Canon 1100D, som jeg rigtig gerne vil have udskiftet selvom den har tjent mig godt. Jeg har simpelthen udviklet mine evner til at fotografere over det den kan og jeg stiller langt større krav til mine billeder nu. Så når midlerne bliver til det, så kaster jeg altså de helt store gysser efter et ordentligt Canon!
Loui
Hej Agnethe
Fedt, den kan bruges :) Ja, det er svært med første gangs købet. Jeg var mere end glad for min 500D og kendte det ud og ind. Nu er jeg stadig ved at lære det nye at kende, og håber vi bliver ligeså gode venner :)
Thomas
Hej,
En fed og anbefalelsesværdig guide. Jeg kan kun sige at jeg i høj grad kan nikke genkendende til nogle af nogle de ting, som du anbefaler folk til IKKE at gøre.
Startede selv ud med et EOS 1100D og blev næsten lige så hurtigt klar over at det skulle skiftes ud. Endte med et 600D, ville gerne have opgraderet lidt mere op af, men økonomien satte en stopper.
Thomas
Loui
Hej Thomas
Tak - godt den kunne bruges :) Jeg var virkelig, virkelig glad for min canon 500d og var meget glad for jeg startede der, nu jeg har fået mit nye kamera. Så kan kun anbefale dig at nyde dit 600d (som er et godt kamera) og spare op. For ja, det der med økonomi er bare irriterende (;