• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Kogebøger
  • Kurser
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Kogebøger
    • Kurser
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Foodstyling

    Sådan fotograferer du lyse madbilleder (+ gratis skabeloner)

    Af Louise | 16 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    Du behøver ikke et fotostudio for at fotografere lyse madbilleder eller produktbilleder. Se hele guiden og få skabeloner herunder.

    LYSE BILLEDER
    Jump to:
    • Det har du brug for til lyse madbilleder
    • Sådan tager du lyse madbilleder i din stue
    • PLANLÆGNING
    • FORBEREDELSE
    • STYLING
    • FOTOGRAFERING
    • Tip til eksponering

    Det har du brug for til lyse madbilleder

    Jeg har en hemmelighed i ærmet til dig i dag! Noget, som jeg gik og bildte mig selv ind i flere år. Noget, der virkelig holdt mig tilbage, fordi jeg allerede havde givet op på forhånd.

    Er du klar?

    Trommehvirvel...

    Du behøver ikke et leje et stort, hipt studio med vinduer fra kælder til kvist for, at tage lyse madbilleder.

    Dine små, fedtede vinduer derhjemme er mere end rigeligt til de der lyse, knas sprøde madbilleder.

    Den er god nok.

    Jojo, vi er enige om det ville være fedt, at spankulere rundt i det blændende, lyse studie og knipse madbilleder. Med solbriller på. Og vinduepudseren på daglig visit. Men det er bare ikke nødvendigt.

    Du har al det lys, som du skal bruge - også uden, at skulle trække elefanthuen ned om ørerne og røve en bank for at købe dyre fotolamper.

    Madfotografering og foodstyling

    Lad os se på sagen. Vi snupper endnu en omgang "bag madbilledet", den her gang med fokus på, hvordan du tager lyse madbilleder i din egen stue. Step-by-step med en rigtig case, det er nu nemmest.
    Jeg napper den her med passionsdrinken, men billederne med iskaffe her er fotograferet med akkurat samme setup. Jeg er pjattet med at fotografere lyse billeder!

    Hey, vil du bare gerne skippe snakken og gå lige til sagen, så kan du herunder snuppe de 3 worksheets med setup og guide til, at styre lyset i lyse madbilleder. 

    GRATIS SKABELONER

    Få foodstyling-skabeloner med setup, metoder og tricks til lyse madbilleder

    KLIK OG FÅ SKABELONER NU →
    Madfotografering og foodstyling

    Sådan tager du lyse madbilleder i din stue

    Så hvordan får vi suget nok lys ind i billedet, så du opnår det der kridhvide look, men uden alt bliver udbrændt?

    Det er faktisk ret enkelt, formlen lyder: Vindue + reflektorer + afstand. En matematiskformel, som er lige præcis så nem i teorien, som den kan være svær at udføre i virkeligheden. Det hele afhænger af mængden af lys. Men har du setuppet, mellemregningen, så er du ret godt på vej til, at bruge formlen med succes. Hver gang!

    Lad os se på casen: Passionsfrugt drink i über lyst billede. 

    PLANLÆGNING

    • Tjek dit hus eller din lejlighed for det allerbedste vindue.
    • Har du ikke lige et hvidt bord ved hånden, så snupper du bagsiden af en hvid køkkenlåge eller bare en hvid plade.
    • Ligeledes med den hvide væg. Du behøver ikke finde malerspanden frem, en hvid plade klarer jobbet.
    • Hav din foodstylingplan klar – hvordan skal billedet/billederne se ud.
    • Hav planlagt komposition, kameravinkel, props.
    • Kamerastativet, det er også ret vigtigt. Vi bruger en lang lukketid, til at få suget nok lys ind i billedet.

    GRATIS SKABELONER

    Få foodstyling-skabeloner med setup, metoder og tricks til lyse madbilleder

    KLIK OG FÅ SKABELONER NU →

    FORBEREDELSE

    • Opbyg din scene og placer dine props.
    • Vent med at råvarer og saft, de venter tålmodigt i køkkenet.
    • Sæt dine reflektorer (flamingoplader) op, som på de worksheets du kan downloade her. Det handler om afstand og balance af mængden af lys.
    • Få dit kamera indstillet, så godt som du kan. Du skal helt sikkert justere på det senere, men find nogenlunde den rigtige eksponering, den blændeværdi du vil have, hvidbalance og fokuspunkter. Og tjek lige strømmen på kameraet også..
    • Tjek hvordan lyset falder på dine props, både fra vinduet og tilbage fra reflektorerne.

    STYLING

    • Placer dine råvarer og saft i din scene.

    FOTOGRAFERING

    • Klar? Tjek din scene, tjek drinken, tjek dit lys.
    • Kom først dine krydderurter ind i billedet nu - de er stride, de bliver ret hurtigt slatne.
    • Skyd dine billeder og få justeret, hvis dine indstillinger i kameraet + reflektorer ikke passer fuldstændig.
    • Rør med en træpind i saften, så den ser frisk ud hele tiden. Alt fyldet samler sig i toppen og skaber et mørkt område - det dur ikke.
    Foodstyling setup

    Tip til eksponering

    Pas på overeksponering, altså at billederne bliver alt for lyse. Er det hvide i dit billede først blevet brændt ud, så er det svært at redde senere i billedbehandlingen uden du får maltrakteret dit madbillede!

    Vi kan bedre gå fra mørkt til lyst, end fra lyst til mørkt

    Okay.

    Tjek billederne. Sidder de lige i skabet? Phew, så er det tid til pause inden turen går ind forbi billedbehandlingen, som finpudser billederne. Det step må  du aldrig springe over.

    Madfotografering og foodstyling

    Og er du ude i produktbilleder, så kører du bare samme stil. Om det er mad eller emballage, fidusen er den samme: Vindue + reflektorer + afstand.

    Well..

    Men vigtigt af alt, så er det ret vigtigt at få smagt på herlighederne ;)

    Madfotografering og foodstyling

    Mere sulten?

    • Kunstigt lys i fotografering
      Online kursus: Kunstigt lys
    • 21 foodstylingtips
      21 foodstylingtips, du må tyvstjæle
    • Baggrund med beton look
      Mal en fotobaggrund til madbilleder med beton look (+ video)
    • Baggrunde til madbilleder

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Kristinna

      maj 24, 2019 at 11:04 pm

      Jeg vil rigtig gerne med på et foto kursus, men syntes ikke jeg kan finde dato, nu har jeg lige set der står sep. ! jeg skrev mig på "venteliste" er det til det i september, OG stor tak for alt du deler.. Bh Kristinna

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        maj 27, 2019 at 9:59 am

        Hej Kristinna,

        Tak for din kommentar og de søde ord - dejligt at høre, at du kan bruge, det jeg deler :-)

        Ang. fotokursus så er jeg lidt i tvivl om, hvilket du mener. Mit online fotokursus kan du til hver en tid købe. Se mere her: https://onlinefotokursus.dk/sales-page#tagbedrebilledernu

        Er det derimod Foodstyling kurset, så har du gjort det korrekte - nemlig at skrive dig på ventelisten :-) Så snart jeg åbner for salg, vil du få direkte besked :-)

        Har du flere spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en mail til: mail@louiogbearnaisen.dk

        Hav en super dag!

    2. rikke

      februar 19, 2017 at 4:52 pm

      Hejsa Louise
      jeg er på udkig efter et stativ til mit kamera, har du et du vil anbefale.Og ja tusind takfor en fantastisk blog..i love it
      Rikke

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        februar 23, 2017 at 10:38 am

        Hej Rikke

        Tusinde tak :) Jeg anbefaler Manfrotto - jeg har skrevet et ældre om mit stativ her: http://www.louiogbearnaisen.dk/2013/01/photo-newbies-vaelg-det-rigtige-kamerastativ.html
        Det er det samme, som jeg bruger nu på 5 år og det er genialt :)

        Mange hilsner
        Louise

    3. Camille Maja

      februar 08, 2017 at 12:22 am

      Hej Louise!
      Hvad ville du så gøre hvis det er mørkt og har en mørk baggrund?
      Synes det er så svært at tage gode billeder om aftenen, især pga jeg har et mørkt underlag til mine billeder.
      Tager typisk mine billeder oppefra, og så især i dagslys. Men har du nogle gode idéer til hvad jeg kunne gøre, uden at skulle ud og skaffe fotolampe osv. Er en flamingoplade nok? Og i så fald, hvor skal denne placeres, for at få lys på billedet?

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        februar 08, 2017 at 10:26 am

        Hej Camille

        Hvis du fotografer om aftenen, hvor det er helt mørkt er du nødt til, at have fat i fotolamper eller flash/speedlight.
        Men har du en smule dagslys tilgængeligt, så skal du sætte dit kamera på et kamerastativ og gøre din lukketid lang, så dit kamera kan suge nok lys ind. Herudover også gerne fotografere i raw, så du har mulighed for at rette din eksponering senere i dit billedbehandlingsprogram uden at ødelægge dit billede.

        Din mørke baggrund vil altid suge en del af dit lys, så en flamingoplade vil ikke være nok, uden også at indstille dit kamera - men pladen kan være en hjælp til, at få smidt noget ekstra lys ind i billedet. De worksheets, som du kan downloade til blogindlægget her giver guide til opstilling, af pladen :)

        Håber det var lidt hjælp - ellers såspørger du bare igen :)

        Mange hilsner Louise

    4. Anja Friis

      januar 09, 2017 at 10:55 am

      Hej Louise,

      Har det lykkedes dig at tage billeder om aftenen med denne metode? Eller tænker du man må planlægge sig ud af det og nappe billederne i det naturlige lys?

      //Anja

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        januar 09, 2017 at 12:40 pm

        Hej Anja

        Kun lige inden lyset helt forsvandt, hvor jeg har brugt en lang lukketid og skudt i raw.
        Vil ikke anbefale den om aftenen, det vil simpelthen ikke være nok lys tilgængeligt - så er det bedre, som du skriver, at planlægge sig ud af det :)

        Mange hilsner
        Louise

    5. Mette

      august 30, 2016 at 9:31 am

      Hej Louise
      Tusinde tak for fantastiske tips!
      Hvis nu det ikke er muligt at få så meget naturligt lys, hvad kan du da anbefale af lamper? Er det et lystelt eller??
      Har desværre en bygning overfor som stjæler det fine lys ved vinduet..

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        september 02, 2016 at 1:12 pm

        Hej Mette

        Tak, er glad for de kan bruges :)
        Et lystelt eller eller softbox skal du holde dig fra, medmindre du tager produktbilleder.
        I forhold til lamper, så er der rigtig mange muligheder, da der findes forskellige typer og måder, at bruge dem på.
        Jeg må komme til kort og sige, at jeg simpelthen ikke har øvet mig nok i kunstigt lys til at rådgive dig i det. Samt testet nok lamper og flash af endnu til, at anbefale dig at smide 3000 kroner for noget. Jeg vil gerne være sikker i det jeg anbefaler :)
        Jeg fotograferer 95% af tiden i naturligt lys, så det er her min styrke ligger. Jeg ved ikke om du har prøvet med kameraindstillinger, men en lang lukketid kan gøre rigtig meget i forhold til nok lys i billedet :)

        Mange hilsner
        Louise

    6. Kathrine

      august 19, 2016 at 10:49 pm

      Hej Louise

      Tusinde tak fordi du laver de her tips til madfotografering, det er virkelig gavmildt og ikke mindst brugbart for os andre :)

      Tak fordi du altid deler :)

      Svar
    7. Ida

      august 19, 2016 at 10:47 pm

      TAAAAAK! Bedste blogindlæg ever :)

      Svar
    8. Mette

      august 14, 2016 at 8:09 pm

      Hvornår åbner dit foodstylingkursus igen?

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        august 15, 2016 at 12:09 pm

        Hej Mette

        Det åbner til september :)

    9. Pernille

      august 13, 2016 at 4:40 pm

      Jeg elsker de her guides! Det er superinteressant - og jo faktisk ret enkelt og med mange steder, hvor man kan "snyde" ;-)

      Keep 'em coming!!

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        august 15, 2016 at 12:11 pm

        Hej Pernille

        Dejligt, at de kan bruges :D

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    MIN KOGEBOG ER HER!

    Nem aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og hektiske weekender.

    Se kogebogen her

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-guide

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder (uanset budget), så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kurser
    • Kogebog

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik
    • Købs-og handelsbetingelser

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen