Der er 23 grader og iskaffen drikker jo ikke sig selv.
Så.
Kort sagt.
I dag giver jeg dig svaret på, hvorfor jeg ikke læser din madblog. Klikker på dine Facebookannoncer. Eller liker dine billeder på Instagram.
Inden du klikker væk, trådt over tæerne, så lad mig forklare.
Lad os tage et eksempel
Måske har du en madblog?
Måske har du haft den en god rum tid.
....og den er spækket med pivlækre opskrifter, uundværlige tips og tricks og din pragtfulde personlighed.
Såå..
Egentlig burde dine læsertal drøne med raketfart mod skyerne, din indbakke burde bukke under af mængden af forespørgsler på samarbejde og Google skulle takke dig for dine indtægter på Adsense.
Det sker bare ikke..
Virkeligheden er måske nærmere sådan:
Du overvejer om din Analytics virker for kurven rykker sig ingen steder.
Alle andre bloggere får de fede samarbejdsaftaler.
Og du er heldig hvis Adsense rent faktisk giver mere end 5,83 kroner.
Hvert kvartal.
...
Men dine opskrifter er jo g.e.n.i.a.l.e?
Og du skriver fabelagtigt?
Din blog er faktisk et af verdens syv vidundere.
I hear you!
(eksemplet her var mig for 4 år siden)
Så.
Lad mig give dig hemmeligheden til en succesfuld madblog.
(Som vi andre bliver lokket til at læse..)
Det er ret enkelt. Men ekstremt virkningsfuldt.
Glem opskrifter. Glem indhold. Glem dig selv. Glem din kat.
(Eller okay, katte er ret succesfulde på internettet, så streg lige den sidste.)
Hemmeligheden.
Madbilleder. De gode af slagsen.
Jaja, du er ikke helt overbevist, det ved jeg godt. Du hører smarte tips til blogging hver dag.
Well..
Lad mig give dig ikke 1. Ikke 2. Men 5 grunde til, at du skal få krudtet op i kameraet og få dine læsere til at savle.
5 grunde til at du skal tage bedre madbilleder
#1: Læserne vælter til i stride strømme
Okay, du finder undtagelser. Men medmindre du har opfundet den dybe tallerken inden for madblogging, skriver til den mindste niche eller er den ene ud af million, som har skabt et megabrand, jamen, så er madbilleder det vigtigste for din madblog. Punktum.
Dine opskrifter kan være enestående og dit indhold fuldstændig genialt, men det er dine madbilleder, som lokker læserne ind på din blog og får dem til at læse videre til opskriften.
#2: Det gode førstehåndsindtryk
Dine madbilleder er dine besøgendes første møde med din blog - det allerførste de ser og som de vurderer dig på!
Du har kun 1/10 af et sekund til at få dine besøgendes opmærksomhed og “sælge” dit brand, din blog.
Ligesom hvis du som forbruger skal hive et produkt ned af hylden. Madbilleder er din blogs emballage. Din tekst, dine opskrifter, dit indhold er produktet. Dine madbilleder er din blogs ambassadør - den skal sælge sig selv.
#3: Tilbagevendende fans
Ingen kan gennemskue din opskrift! Du ved hvordan din opskrift smager og derfor går du ud fra, at det gør dine læsere også. De kan jo bare læse opskriften.
Beklager, men de færreste kan forestille sig en ret ud fra en ingredienser og en fremgangsmåde.
Det er lidt som, at overbevise folk om at købe et produkt ud fra bagsiden af emballagen. Show - don’t tell! Vil du have tilbagevendende læsere, som bare venter med det næste du lokker med, så skal der mere på bordet end 47 ingredienser på en liste.
#4: Profitable samarbejdsaftaler
Jeg gætter på at du godt gad, have et par håndøre mere om måneden.
Lækre madbilleder er nøglen til at picthe samarbejde med virksomheder til din blog - og blive valgt!
Det viser, at du forstår marketing, samt at du gør det ekstra for at skille dig ud og trække læsere til. Det viser, at du kan fremvise deres produkt på indbydende og personlig måde og well, det er hele ideen i samarbejdet. At sælge et produkt autentisk.
Så medmindre du har et megabrand, så vil virksomheder have at du kan det hele i stedet for, at de skal hyre en til at tage billeder til din opskrift. Det er ret dyrt..
Virksomheder vil repræsenteres lækkert med deres produkt - kan du klare det med lækre madbilleder, så flyder din indbakke over med mails. Af den gode slags.
#5: Branding
Læsere, likes, samarbejde, annonceindtægter. Spirer der en drøm om, at kunne leve af din madblog. Måske bare på deltid?
Lækre madbilleder er dit stærkeste våben på den rejse! Det handler om visuel kommunikation når du er online! Du skal ses, du skal skille dig ud fra mængden og det kan du med mundvandsløbende billeder.
Både som madblogger.
Måltidskassesælger.
Madentreprenør.
....
[indsæt selv din profession med mad som omdrejningspunkt]
Du kan jo lige overveje grundene til i morgen.
Der åbner jeg dørene til mit Foodstylingkursus for en begrænset periode.
Men først imorgen.
Stay turned.
Kort opsummering til dig, der skimtede blogindlægget her og bare vil have pointen.
Det er lørdag og weekend, det ved jeg godt. Jeg har også smidt mig i sofaen med en god joggingbuks på. Og har seriøse overvejelser om en æblekage.
Kan du gøre mig sulten. Kan du få min mave til at larme. Kan du få mine tænder til at rasle. Kan du få mig til at hive kluden til mundvandet frem.
- så besøger jeg din madblog. Og jeg husker dig!
Lige nu googler jeg lækre (nemme) æblekager.
Har du et skønt billede, som gør mig lækkersulten?
....jeg er nemlig for doven til at læse din opskrift og introduktion..
Elisabeth
70% af al den energi jeg lægger i et indlæg, den går til billederne. En stor del af den resterende energi går til opskriftudvikling, og en procentdel går til tekstudformning - jo jo, jeg lægger skam kræfter i teksten og formuleringen af opskriften, men størstedelen af de besøgende scroller med sikkerhed bare indlægget for billederne. Det gør jeg jo også selv, for filan!
Loui&bearnaisen
Hej Elisabeth
Haha, lige præcis - det er altid lige billederne, som bliver tjekket ud først :)