• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Dips og dyppelse

    Ramsløgsbruchetta med vårgrønt – saml ramsløg i skoven

    Af Louise | Leave a Comment | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    |Gæstepost|

    Ramsløg
    Foto: Anja Suldrup

    Scenen er ryddet. Louiogbearnaisen bliver igen overtaget af en af de seje studerende på Foodstyling Masterclass - og den her gang med fuld smæk på foråret!

    Er du klar? 

    Tag godt imod månedens gæsteskribent og studerende på Foodstyling Masterclass; Anja Suldrup fra www.nordiskliv.dk.

    Ramsløg
    Foto: Anja Suldrup

    Gæstepost: Anja Suldrup

    Det vrimler med mad udenfor. Lige til at sanke helt gratis, helt økologisk og helt lokalt. Det bør vi helt sikkert drage større nytte af!

    At sanke betyder at samle.

    Vi har gjort det i tusindvis af år af ren og skær overlevelse, men vi må nok konstatere, at den gamle lærdom er svundet gevaldigt ind på vores vej til supermarkedet.

    Jovist, nogle samler stadig svampe og bær i efteråret, men så bliver det vist heller ikke til meget mere end det. Hvilket er en skam! Jeg er overbevist om, at der en masse gode madoplevelser i vente, hvis vi lærer at bruge de vilde urter i naturen.

    Men heldigvis, så har den nordiske madbølge fået genoplivet lidt af det gamle instinkt og vores interesse for at bruge naturen på nye (eller, det vil så sige gamle) måder.

    Jeg har været en tur i skoven for at sanke ramsløg. De vælter frem i skovbunden her i marts og sæsonen varer henover hele foråret og startsommer, så der er stadig god mulighed for selv at komme afsted.

    Selvfølgelig, så er det altid en rigtig god ide at tjekke op på det lovgivningsmæssige, inden du selv begiver dig ud for at sanke.

    Der findes masser af god information blot ved en hurtig google søgning, men jeg opsummerer gerne lige det basale. Det handler mest om almindelig god opførsel og sund fornuft:

     

    Quick-guide til at sanke ramsløg:

    • Her finder du dem: I løvskove fra slut februar / start marts til sidst i juni – nogle gange allerede helt fra januar af hvis vinteren er mild!
    • Sådan genkender du dem: De danner et ensartet bunddække i skovbunden og dufter meget karakteristisk af hvidløg – næsten umuligt at tage fejl af.
    • Risiko for forveksling: Bladenes form kan minde om dem man finder hos liljekonvallen og høsttidsløs, som begge er giftige. Risiko for forveksling er dog minimal, da linjekonval og høsttidsløs ikke normalvis findes i skove, og desuden kan du næsten ikke gå fejl af ramsløgens hvidløgsduft (stank?)
    • Hvilke plantedele kan spises:
      • Hele planten kan spises og smager af en blanding af løg og hvidløg.
      • I maj har ramsløg smukke hvide blomster, der smager af løg.
      • Blomsterknopperne kan syltes.
      • Frøene fra de afblomstrede blomsterskærme kan saltes og bruges som kapers.
    • Opbevaring: Holder sig fint frisk i nogle dage i køleskabet pakket i en lukket plastikpose. Færdige produkter kan ofte nedfryses, mens syltede og saltede produkter holder sig fint ved bryggerstemperatur.

     

    På offentlige arealer må du sanke overalt, mens du på private områder kun må samle hvad du kan nå fra vej og sti, med mindre du har en aftale med landejeren.

    Saml kun til privat forbrug – som tommelfingerregel må du sanke, hvad der kan være i en bærepose.

    Desuden synes jeg det er god etik at være nænsom. Riv ikke rødder og løg med op, men hav en saks med og ryd ikke et område fuldstændigt – vi vil jo også gerne kunne komme tilbage næste år!

     

    Ramsløg
    Foto: Anja Suldrup

    Ramsløg er en løgplante, som har en meget karakteristisk hvidløgsduft (nogle vil måske mene stank). Derfor er den også umådelig nem at genkende i skovbunden – jeg lover dig, at du bliver aldrig i tvivl om du har fat i den rigtige plante!

    Du kan bruge den i køkkenet, ligesom du bruger almindelige hvidløg – men ramsløgspesto virker til at være et særligt populært valg.

    Og netop ramsløgspesto er hvad, der giver disse forårsbruschetta karakter sammen med en mild rygeostcreme. Ramsløgsbruschetta er ideel til forret her i foråret!

    Er du lige så begejstret for ramsløg, som jeg er, så kan jeg kun anbefale dig også at tage et kig på min ramsløgssmør.

    Men i dag skal vi se nærmere på denne lækre forårshaps:

    Ramsløg

    Ramsløgsbruchetta med vårgrønt

    Print Email Pin
    Forb. tid10 minutter minutter
    Antal: 4 pers.
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    Ramsløgspesto

    • 2 håndfulde ramsløg, ca. 65g
    • 1,5 dl koldpresset rapsolie
    • 0,5 dl ristede solsikkekerner
    • 0,5 dl revet vesterhavsost, kan udelades
    • 2 tsk æblecidereddike
    • 1 tsk salt

    Rygeostcreme

    • 100 g fynsk rygeost
    • 100 g ymer eller lignende
    • 2 tsk æblecidereddike
    • 1 tsk salt

    Desuden

    • 1 håndfuld vårsalat, brøndkarse eller andre forårsblade
    • 2-3 store Radisser
    • 4-8 skiver fuldkornsbrød, afhængig af størrelse
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    Ramsløgspesto

    • Skyl ramsløg og læg dem på et tørt viskestykke.
    • Rist solsikkekerner på en tør pande til de har fået farve.
    • Blend ramsløg og solsikkekerne mens olien gradvist tilsættes.
    • Vend fintrevet vesterhavsost i pestoen.
    • Smag til med æblecidereddike og salt.

    Rygeostcreme

    • Vend rygeost og ymer sammen i en skål.
    • Smag til med æblecidereddike og salt.

    Bruschetta

    • Rist brødet.
    • Smør med rygeostcreme og sæt små klatter af ramsløgspesto.
    • Anret med forårsblade og radisser i tynde skiver.

    Noter

    Ramsløgspesto kan sagtens fryses ned og gemmes til senere brug.
    Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

     

    Ramsløg

     


    Mød Anja Suldrup

    God ernæring, velsmag og leg er vigtigt for mig, når jeg står i køkkenet, da jeg er uddannet bachelor i Fødevarer og Ernæring og nu læser til kandidat i Fødevareinnovation og Sundhed.

    Nordisk liv er mit nordiske blogunivers, hvor jeg udforsker det nordiske livs mange muligheder, særligt indenfor den ny-nordiske gastronomi. Mit fokus er rigtig mad lavet på naturlige, sæsonaktuelle råvarer.

    Følg Anja her:

    • Blog: www.nordiskliv.dk
    • Instagram: www.instagram.com/nordiskliv.dk (@nordiskliv.dk)
    • Facebook: www.facebook.com/nordiskliv

     

    Mere sulten?

    • grøn hummus
      Hummus med avocado
    • tzatziki - hjemmelavet tzatziki
      Tzatziki
    • karamelsauce - opskrift på saltet karame
      Karamelsauce
    • rød pesto - opskrift på pesto med peberfrugt
      Rød pesto med peberfrugt, nødder og ost

    Reader Interactions

    Skriv en kommentar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    MIN KOGEBOG ER HER!

    Nem aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og hektiske weekender.

    Se kogebogen her >>

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kurser
    • Kogebog

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik
    • Købs-og handelsbetingelser

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen