Mal en fotobaggrund til madbilleder med beton look (+ video)

fotobaggrund med beton look - lav selv

20 minutter.

Okay, lige 1 times tid i byggemarkedet eller krea-shoppen efter maling, hvis du ikke har rester på lager.

Men så kan du også bare producere unikke fotobaggrunde til madbilleder derudaf. Skabe baggrunde, som passer præcis til dit brand, billedstil og mad.

Sus ned og nap hele guiden (+video) til, hvordan du selv nemt maler en fotobaggrund med beton-look.

Endnu mere om baggrunde til mad: Ultimativ guide til baggrunde til madbilleder - køb og DIY

Lav en baggrund til madbilleder - fotobaggrund til madfotografering

Det skal du bruge til din fotobaggrund med beton-look:

Plade:

  • Det kunne været et foamboard, mdf, eller krydsfiner.
  • Vælg en god størrelse - der er bøvlet når baggrunden er for lille i frhold til det, som du foodstyler.

Maling:

  • Brug gerne farveprøver, da du ikke skal bruge mere end max. 1 dl af hver farve til pladen.
  • Her er arbejder vi med et beton-look, men du kan sagtens blande blå nuancer for et flot baggrund eller lysere nuancer, hvis du gerne vil skabe dybde i en hvid baggrund.

BONUS: Få min gratis guide til det bedste fotoudstyr for begyndere til gode billeder. Klik her og få fotoguiden nu

Svamp: 

  • En helt almindelig skuresvamp er perfekt.
  • Du kan vælge at bruge svampe med forskellige hårdheder og teksturer, hvis du vil lege med udtrykket.

Bomuldsklude:

  • Brug bomuldsklude, som viskestykker eller stykker af et gammel lagen eller t-shirt til at arbejde med voksen.

Voks: 

  • Voks beskytter din baggrund og kan fremhæve farver og strukturer.
  • Klar voks: Klar voks giver din baggrund mere dybde i farven
  • Mørk voks: Mørk voks øger det rustikke udtryk

 

voks til fotobaggrund

 

Lav en baggrund til madbilleder - fotobaggrund til madfotografering

Fotobaggrund med beton-look

Det er nemt og hurtigt at lave flotte fotobaggrunde til madfotografering og foodstyling. Maleteknikken her kan kan varieres med alle farver.
Print Pin
Forb. tid5 minutter
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid25 minutter
Antal: 1 baggrund

DET SKAL DU BRUGE

  • Skuresvamp
  • Træpinde (fx. ispinde)
  • 2 bomuldsklude

Ingredienser

  • 70 x 100 cm plade, (foamboard, mdf, krydsfiner)
  • Hvid maling, Fx. Old White, Annie Sloan kalkmaling
  • Lys grå maling
  • Grå maling
  • Mørk grå maling, Fx. Graphite, Annie Sloan kalkmaling
  • Klar voks, Fx. Annie Sloan
  • Mørk voks, Fx. Annie Sloan

Sådan gør du

  • Hæld ¼ dl af alle malingsvarianter på pladen.
  • Kør med svampen de fire malinger sammen og ud over pladen - pas med ikke, at blande dem for meget sammen, de enkle farver skal gerne kunne ses.
  • Dyp en træpind i den mørkeste grå farve og dryp maling tilfældigt ud over pladen. Dup med svampen malingen på pladen, så den indarbejdes.
  • Fortsæt med de resterende farver indtil du synes pladen har det rette udtryk.
  • Lad baggrunden tørre.
  • Kom klar voks på en bomuldsklud og gnid hele pladen med voks. Tør det overskydende voks af.
  • Kom mørk voks på en bomuldsklud og gnid pladen udvalgte steder med den mørke voks. Tør overskydende voks af.
  • Lad pladen tørre helt igennem inden brug.
  • Tag mig gerne @louiogbearnaisen og vis din baggrund :-)

Noter

Brug gerne farveprøver, da du ikke skal bruge mere end max. 1 dl af hver farve til pladen.
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.
fotobaggrund-beton

Din fotobaggrunden er klaret.

High five

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *