Karrysuppe med kylling og ris

Karrysuppe med kylling og ris

"Karrysuppe er en af de supper, der bare er og bliver en af mine favoritter. Til et kobberbryllup, hvor jeg hjalp til i køkkenet, blev der serveret karrysuppe til skrub-af-mad. Den var himmelsk. Men desværre ville kogekonen ikke ud med den præcise opskrift, kun med ingredienserne. Så efter mange liter karrysuppe er det her min version, der næsten rammer den originale, men også kun næsten. Litervis af suppe bobler stadig, godt på vej mod at ramme orginalen."

Hønsebouillon
1 hel kylling
1 porre
2 gulerødder
2 løg
1 fed hvidløg
2 laurbærblade
Frisk ingefær i skiver
ca. 10 peberkorn
Salt

Kom kyllingen i en gryde og hæld ca. 2 liter vand ved. Lad det koge op og skum så urenhederne (skummet) af. Kom alle grøntsagerne i, sammen med salt og peberkorn. Læg låg på og lad det småkoge i 1 times tid. Tag kyllingen op og hæld suppen gennem en finmasket sigte.Skum evt. bouillonen for fedt, hvis der ligger meget på overfladen. Ønskes en lidt kraftigere bouillon, kan den koges ind.

 

 

Karrysuppe med kylling og ris

Karrysuppe
Kogt hønsekød i tern
1 l hønsebouillon
2 snittede porrer
1 løg
2 fed hvidløg
Frisk ingefær
2 dl piskefløde
Salt
Peber
3 spsk karry
Kogte ris

Karryen brændes af i olie og løgene tilsættes og svitses. Derefter hældes hønsebouillonen i og det hele  koges op i ca. 20-30 min. Hønsekød og piskefløde tilsættes og suppen koges op igen. Herefter tilsættes kogte ris. Suppen koger godt i gennem og serveres straks, evt. med godt brød.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 kommentarer

  1. ... men hvor meget ingefær putter du i? Det kan jo nemt blive for meget...

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Morten

      Det er lidt svært at sige, det er jo en smagssag. Jeg er virkelig glad for ingefær, så jeg bruger ret meget.

  2. Ser rigtig lækker ud :-)
    Elsker også selv at putte mange grønsager i mine karry suppe opskrifter :-)

    /M. Vinter
    Vinterfryd