Cinnamon-Apple Crumble Bars

Sig hej til overspringshandling nummer 1! I den næste uges tid er det nemlig eksamensopgavetid. Om sociologi. Pædagogik. Langhårede teorier. Ja, det kan helt kort siges, at de på ingen måde går ind under mine yndlings fagområder.
Helt tilbage i gymnasiet, hvor jeg havde med samfundsfag på høj niveau, hev min samfundsfaglærer sig hele 3 år i håret, over mine kritiske holdning til de kreative sociologiske teorier.. Åhh, det var gode dage (;

Nå, men opgaven er heldigvis ret lige til, så den skal nok blive skrevet ...medmindre jeg falder i søvn over tasteturet!
Så for en sikkerheds skyld har jeg indlagt pauser i køkkenet. Rare pauser.

[yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

Den første blev disse lækre bars med kanel og æble.

 


Æble og kanel kager med crumble

Cinnamon-Apple Crumble Bars

Print Pin
Antal: 10 stk

Ingredienser

Kanel æbler

  • 2-3 æbler
  • 30 g hvedemel
  • 50 g brun farin
  • 2 tsk kanel
  • ½ tsk salt
  • 30 g hasselnøddeflager

Crumble

  • 255 g hvedemel
  • 230 g smør, blødt
  • 100 g rørsukker
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 1 æg
  • Top
  • 1 dl karamelsauce

Sådan gør du

  • Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær æblerne i tern på ca. 0,5x0,5 cm.
  • Bland æble ternene med mel, sukker, kanel, salt og hasselnøddeflager.
  • I en anden skål blandes mel, smør, sukker, bagepulver og salt sammen. Smuldr det med fingrene eller i en foodprocessor til du har crumble på ærtestørrelse. Tilsæt ægget og bland det hele hurtigt sammen.
  • Tag ca. 1,5 dl af crumble-dejen fra. Beklæd en lille bradepande med bagepapir. Kom resten af crumble-dejen i formen og tryk den ud til en bund, med fingrene.
  • Fordel æble blandingen ud over bunden i et jævnt lag. Smuldr resten af crumble-dejen (det du tog fra) ud over æblerne.
  • Bag kagen ved 175 grader i ca. 45-55 minutter. Når æblerne er bløde og crumblen er gylden, tages kagen ud og afkøles helt i formen.
  • Fordel karamelsaucen ud over kagen og lad det størkne lidt. Skær kagen i 16 stykker/bars.
  • Server!

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

11 kommentarer

  1. Hejsa. Ser lækkert ud. Hvor stor en bradepande er opskriften til? Hilsen Lene

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Det er ved at være noget tid siden jeg bagte den, men jeg tror jeg brugte min 20x30 cm bradepande til dem :)

  2. Hej,
    Jeg har forresten lagt min opskrift på Crumble Bars på min blog. Kig forbi! Og så vil jeg samtidig lige fortælle dig, at du har en fin blog, som jeg gerne følger!
    Mvh Ul

    1. Hej Ulrika

      Tusinde tak :) Jeg kigger forbi :)

  3. Natascha Coester siger:

    "Gemt" - den her opskrift må/skal bare laves, MUMS! :)
    Og held og lykke med eksamenerne. ;)

  4. Uh, meget indbydende overspringshandlinger :-D
    Jeg har ofte brugt oprydning/rengøring som overspringshandling - i eksamenstiden havde vi aldrig opvask stående :-D :-D

    1. Ja, ikk ? - gode overspringshandlinger er lig med selvforkælelse ;)
      Hehe, dem kender jeg også aaaalt for godt, lige pludselig skinner mit badeværelse skræmmende meget og køleskabet er pinligt rent!?

  5. Ps! Din følg på bloglovin button duer ikke :-)

    1. Tak - den ser jeg lige på :)

  6. De ser vildt lækre ud! Dem skal jeg helt klare prøve at lave. Jeg kender også en opskrift der ligner med en slags kiksebund, tyttebærsyltetøj og crumble. Prøv det!
    Kg Ul

    1. Hej Ulrika

      Det kan jeg kun anbefale, de er bare gode :)
      Uhm, det lyder godt med syltetøj imellem, det skal prøves :)