• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Kager og cookies

    Rabarbercrumble

    Af Louise | 10 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    Nem og lækker rabarbercrumble, som du hurtig kan bage. Opskrift på crumble med friske rabarber og sprød smuldredej med havregryn, som smager fantastisk med både vaniljeis. flødeskum eller creme fraiche. Find opskrift på rabarbercrumble her.

    Sus til opskrift Print opskrift
    Rabarbercrumble - opskrift på nem rabarberkage med crumble smuldredej
    Jump to:
    • Den bedste Rabarbercrumble
    • Ofte stillede spørgsmål til rabarbercrumble
    • Lav din rabarbercrumble på forhånd
    • Ideer til rabarbercrumble
    • Brug anden frugt i crumblekage end rabarber
    • Rabarbercrumble
    •  
    • Madfotografering og foodstyling

    Syrlige, søde rabarber. Pakket ind i sprød, lun crumble. Og med 3-4 scoop is. Rabarbercrumble.

    Et forårsmust, bedst spist på terrassen..

    Med klaprende tænder,  uldsokker og frisk, iskold forårsbrise.

    Ej,

    Weekenden var nu meget god derude.

    Både på solskin, udsigt til blomsterende æbletræ og særligt fordi, der var seriøs smagstest, som krævede den ene skovlfuld lækker crumble efter den anden.

    Den bedste Rabarbercrumble

    Jep, planen var at få lavet den bedste rabarbercrumble og derfor dukker de her også op.

    Skal en rabarber crumble være 50/50 eller er det mere en 70% frugt og 30% smuldredej? Hvad med mængden af havregryn? Og er det finvalsede eller grovvalsede der storshiner?  Rabarberkompot eller størrer stykker? En håndfuld hindbær under crumblen også?

    Så mange svære overvejelser ;-)

    Men nu er den her: Den bedste rabarbercrumble!

    På 35 minutter.

    Yup!

    Spis den skoldhed (og brænd ganen!), lun med smeltende vaniljeis eller kold fra køl (når du lige er ude og nappe en skefuld rest en sen aften).

    Rabarbercrumble - opskrift på nem rabarberkage med crumble smuldredej

    Ofte stillede spørgsmål til rabarbercrumble

    Skal jeg bruge rababerkompot eller rabarberstykker i min crumble?

    Jo størrer, du skærer rabarbernestykker, jo mere bid vil de have i den endelige Rabarbercrumble. Så er du mere ud i den rabarberkompot, så skær rabarberne i mindre stykker på fx. 1 cm.

    Kan havregryn erstattes i min smuldredej?

    Hiv det ud og erstat med hvedemel.

    Kan rørsukker erstattes?

    Jep, du kan sagtens bruge almindelig hvidt sukker. Skal det have lidt mere smag, så brug 75 g hvidt sukker og 25 g brun farin.

    Kan den laves med mere sukker?

    Krudt op for sukkermængden - rabarber er ret syrlige, så 50 g sukker skal de nok have, hvis du ikke er til det syrlige.

    Salt, er det en fejl?

    Niks, salten er virkelig vigtig i din crumble og gør hele forskellen.

    Jeg har ikke majsstivelse?

    Well, den kan fint erstattes af kartoffelmel. Og er du helt på bar bund, så kan den udelades, men dit rabarberfyld vil blive noget mere sjasket.

    Kan crumblen laves i en foodprocessor?

    Ja da, dog vil du få mere en crumble i ærtestørrelse, frem for de størrer flager.

    Kan rabarbercrumble fryses?

    Yes! Ved servering, så tø den op og giv den 10 minutter i ovnen, så crumblen bliver sprød igen.

    KLIK HER OG FÅ MIN GRATIS MADPLAN NU →

    Lav din rabarbercrumble på forhånd

    Din tærte skal serveres lun til gæsterne og du gider ikke baske med smuldredej lige inden?

    Saml tærten og sæt den i køleskabet til, du er klar til, den skal i ovnen. Alternativt kan du også bage den næsten færdig, gemme den i køleskabet og lige lune den i ovnen inden servering.


    Ideer til rabarbercrumble

    Sådan en crumble kan varieres i det uendelige, så når du har været gennem de første 3-4-5 crumbles, så spiff den op med:

    • Kokos
    • Hakkede nødder
    • Revet marcipan
    • Birkes
    • Chokolade (især hvid chokolade er et hit, da den karamelliserer)

    Og selvfølgelig med masser af smag:

    • Kanel
    • Stødt ingefær (super lækkert til rabarber)
    • Kardemomme
    • Vanilje
    • Revet citronskal

    Brug anden frugt i crumblekage end rabarber

    Jep, heldigvis er der bunkevis af andre gode sager, som du kan kaste under din crumble. Skal det ikke være ren rabarber, så kør 50/50 med rabarber-hindbær eller æble-rabarber - gode kombi's.

    Og skal rabarberne helt udskiftes, så er det bare at nappe en frugt eller pose bær (du kan sagtens bruge frosne).

    • Blåbærcrumble
    • Æblecrumble
    • Pærecrumble
    • Kirsebær, fersken, brombær eller en bærmix

    Det er kun smagsløgene, som sætter grænser her.


    Rabarbercrumble

    Flere lækre opskrifter med rabarber

    • Is med rabarber og crumble
    • Roulade med rabarberkompot og marengs
    • Koldskål med rabarber og rugbrødsdrys
    • Rabarberkage med mandler
    Rabarbercrumble - opskrift på nem rabarberkage med crumble smuldredej

    Rabarbercrumble

    Nem og lækker rabarbercrumble, som du hurtig kan bage. Den smager fantastisk med både vaniljeis. flødeskum eller creme fraiche.
    Print opskrift Pin opskrift
    Forb. tid10 minutter minutter
    Tilb. tid25 minutter minutter
    Antal: 6 pers.

    DET SKAL DU BRUGE

    • 1 ovnfast fad eller tærteform (ca. 22-26 cm i diameter)

    Ingredienser

    Rabarberfyld

    • 750 g rabarber
    • 2 spsk majsstivelse
    • 50 g sukker
    • 2 tsk vaniljesukker
    • 2 tsk revet citronskal, valgfrit

    Crumble

    • 110 g hvedemel
    • 60 g havregryn , her 30 g finvalsede og 30 g grovvalsede
    • 100 g rørsukker
    • ½ tsk salt
    • 175 g smør, koldt
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    Rabarberfyld

    • Skær rabarberne i grove tern - jo større stykker, jo mere bid vil din rabarbercrumble have.
    • Vend rabarberne i majsstivelse, sukker, vaniljesukker og evt. citronskal
    • Fordel rabarberne i et ovnfast fad (ca. 22-26 cm i diameter)

    Crumble

    • Bland hvedemel, havregryn, sukker og salt sammen i en skål.
    • Skær den kolde smør i tern og smuldr det i dejen. Det er vigtigt smørret er helt koldt.
    • Smuldr dejen sammen til "klumper" - pas på med ikke at samle dejen. Det tager et par minutter.
    • Fordel crumblen ovenpå rabarberne. Top gerne godt op, da det falder sammen.
    • Bag crumblen ved 200 grader (alm. ovn) i ca. 25 minutter til crumblen er gylden og rabarberne begynder at væske og boble i kanten.
    • Server varm, lun eller kold med vaniljeis, cremefraiche eller flødeskum.

    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)

     

    Madfotografering og foodstyling

    Billederne er fotograferet med Canon EOS 5D Mark IV på C-stand, fotograferet i raw og efterbehandlet i Adobe Lightroom.

    Lær mere: 4 pro-strategier til bedre madbilleder

    Billede: Rabarbercrumble

    • Objektiv: Canon EF 50 mm f/1.8 | ISO: 125 | Lukketid: 1/200 sec. | Blænde: f/6.3
    • Lys: Speedlight med 120 cm softbox sat lavt, for at få skygge og dybde på de lave elementer.
    Rabarbercrumble

    Mere sulten?

    • Mandelkage
      Mandelkage med lemon curd
    • Citron brownies
    • Spiselige grankogler med Coco pops
    • Halloweenkage-med-spindelvaev-nem-kage-til-halloween
      Halloweenkage med spindelvæv

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. dorte johansen

      maj 23, 2023 at 12:06 pm

      hvilken form bruger du?

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        maj 23, 2023 at 3:38 pm

        Hej Dorte

        Jeg har brugt et ildfast fad og på det andet billede er det en springform.

        Mange hilsner
        Louise

    2. Ann-Dorthe Allentoft

      juli 13, 2022 at 11:51 am

      Hej og tak for en virkelig paradismundfuld. Det er den bedste rabarber kage ever!
      Hvad gør jeg hvis mine rabarber kommer fra fryseren? Skal jeg tø dem op inden jeg vælter dem i Marzena og sukker? Har du erfaring med det?
      Bedste hilsner Ann-Dorthe

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        juli 13, 2022 at 12:11 pm

        Hej Ann-Dorthe,

        Hvor er det dejligt at høre, at du synes godt om opskriften 😊🙏

        Jeg ville nok tø rabarber stykkerne op først, inden jeg de vendes i sukker osv.

        Prøv det ad og lad os høre om resultatet.

        Hav en skøn dag!

    3. Charlotte

      juni 22, 2022 at 9:37 am

      Hej,
      Bagetiden passer desværre ikke.
      Vi bagte den i weekenden til gæster, og fulgte tippet om at bage den halvdelen af tiden inden gæsterne kom, for så at bage den færdig lige inden servering.
      Vi serverede rå og uspiselige rabarber. Virkelig pinligt til en stor flok gæster!
      Kagen måtte have 20 min EKSTRA før den var spiselig.

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        juni 23, 2022 at 8:38 am

        Hej Charlotte,

        Øv da, ja det er træls, når resultatet ikke bliver som forventet :(

        Nu ved jeg ikke, hvor lang tid du gav den, inden gæsterne kom, men den skal bages mere eller mindre færdig og så lige have det sidste (lunes), inden gæsterne kommer.

        Når jeg har bagt den, har den været helt perfekt, men ovne bager meget forskelligt, og i nogle ovne skal den måske have noget mere, før den er færdig.

        Håber du har mod på at prøve igen, for den smager så dejligt 🙂

        Hav en skøn dag!

    4. Gitte

      april 24, 2021 at 11:07 am

      Hvorfor er det en opskrift på æblecrumble, når det burde være rarbarbercrumble?
      Mvh
      Gitte

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        april 29, 2021 at 11:58 am

        Hej Gitte,

        Ja, det har du da fuldstændig ret i - det er sørme en fejl.

        Jeg får det rettet hurtigst muligt.

        Tak fordi du gjorde mig opmærksom på fejlen.

        Fortsat skøn dag!

    5. Mette

      april 03, 2021 at 9:57 am

      Hvorfor er det en opskrift på æbleceumble?

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        april 06, 2021 at 11:39 am

        Hej Mette

        Den finder du her: https://louiogbearnaisen.dk/2020/11/aeblecrumble.html

        Mange hilsner
        Louise

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen