Den der bearnaisesauce !

Louiogbearnaisen? Men hvordan går det egentlig lige med den der bearnaisesauce?
Madlavningsglæden har bredt sig herhjemme, så i weekenden indtog kæresten køkkenet - til rigtig herremad!
Han er gæstekok i indlægget her :)

Mor og jeg inviterede os selv på middag lørdag aften, Med en håndfuld youtube-videoer, stegetermometer og god portion engagement, blev der serveret ovnbagte kartofler, oksesteg og ja, hjemmelavet bearnaisesauce.
Den vellykkede herremiddag gav vist blod på tanden, så søndag smuttede han i Bilka. Støvsugede butikken for bøffer og smør og fik set et par videoer mere.
Det resulterede i perfekt stegte bøffer, rosmarin kartofler og fantastisk bearnaisesauce - 2 gange i træk og helt uden vandbad.

Jeg er vild med rigtig bearnaisesauce. Man kan godt nok kun spise en lille smule, men det er virkelig det smør værd.
Så spring ud i det ...og tag en medhjælper med i køkkenet, så du har en til at piske i de berømte 8-taller (hvilket blev min rolle).

________________________________________________________________________________________________

Bearnaisesauce
3 pers.

  • 3-4 spsk hvidvinseddike

  • 3-4 spsk vand

  • 1 spsk hakket skalotteløg

  • Estragonstilk hakkes til essens

  • salt

  • peber

  • 3 æggeblommer

  • 200 g klaret smør

  • 4 spsk hakket estragon

  • 4 spsk kørvel

  • 1 spsk citron

  • salt

  • peber

Kom hvidvinseddike, vand, løg, hakket estragonstilk, salt og peber i en gryde og kog det ind.
Lad det køle lidt af og si det til en ren væske.

Smørret smeltes i en anden gryde og klares. Dvs. det hvid bundfald bruges ikke.

Essensen og æggeblommer varmes op i en kasserolle (eller vandbad) ved SVAG varme og under PISKNING.
Lad æggene tykne lidt, mens der piskes godt. Det tager ca. 2-3 min.
Start med at tilsætte 1 spsk smør, mens det hele tiden piskes. Derefter endnu en og osv. til sidst vil du kunne tilsætte smørret i en tynd stråle, mens der piskes.

Når saucen er tyk og fin, tilsættes estragon, kørvel, salt og peber. Smag til med citron.
Kom eventuelt lidt vand i til sidst, hvis konsistensen er for tyk.

Serveres med det samme.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 kommentarer

  1. Mmm hvor ser det lækkert ud, og i det hele taget nogle rigtig lækre opskrifter du har på bloggen - har afprøvet flere af dem:)

    Skal kartoflerne bare i et fad i ovnen med olie og krydderier eller er der gjort noget ved dem først?

    Ane

    1. Hej Ane

      Tak - er glad for du kan bruge dem :)

      Kartoflerne på billedet er bagekartofler, som er skåret ud, udvandet i koldt vand og kogt i ca. 10 min. Så de vendt i olie, hakket rosmarin, salt og peber.
      Dernæst bredt ud på en bagerist (med bagepapir) og bagt i ca. 30-40 min.
      Ved lige at koge dem først, bliver de lækre blød indeni og sprøde udenpå.

      God weekend :)

      Louise