"20 minutter kan retten klares på. Den oprindelige version stammer fra et udklip fra "alt for damerne".
Torsk med krebsehaler og grønsager i karry-hvidvinssauce
4 pers.
- 600 g troskefileter
- 400 g krebsehaler
- 2 porrer i skiver
- 1 forårsløg i skiver
- 1 fennikel i skiver
- 2 spsk karry
- 1 dl hvidvin
- 1,5 dl madlavningsfløde
- Salt
- Peber
- Cirton
- Dild
- evt. ristet serranoskinke eller bacon
Svits karry i lidt olie på en stor pande, med høje sider. Når karryen er brændt af tilsættes forårsløg, fennikel og porrer og sauteres et par minutter. Kom hvidvin, krebsehaler, salt og peber i panden og rør godt rundt. Lad det simre ved svag varme i 5 miuntter uden låg. Del torskefileterne i mindre portions stykker. Kom fløden i panden og læg fiskestykkerne ovenpå. Pres dem let ned i saucen, krydr med salt og peber og lad det hele simre i 3-4 min under låg, indtil torsken er klar. Pas på den ikke får for meget, så den bliver tør.
Drys evt med ristet bacon eller skinke over fisken inden servering.
Servers med frisk dild, ris og godt, groft brød.
stine
ih hvor bliver jeg inspireret af dine spændende opskrifter - mon denne er vejen til mere fisk i datter og mands maver....:-)
Loui
Hej Stine
Tusinde tak - er glad for du bliver inspireret :) Er helt sikker på, det kan blive et skridt på vejen!
Her i det nye år, har jeg gang i mange flere fiskeretter.