"Nogle dage skal det bare gå hurtig, men alligvel skal det være ordenlig mættende mad. Suppen her er perfekt til de dage. Den er hurtig, billig og sund. Jeg kom en håndfuld bønner og kikærter i, men også suppehorn, chorizopølse eller hvad skabet lige byder, kan tilsættes for mere fyld."
Ingredienser
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk karry
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 dåse hakkede tomater med basilikum og oregano
- 1 boullionterning, grønsag
- 2 dl vand
- 1 håndfuld cherrytomater i kvarte
- 1 dl cremefraiche 18%
- Salt
- Peber
- 1 tsk chili
- evt: bønner, kikærter eller suppehorn.
- 1 pakke sprødstegt bacon
- 1 æble i små tern
- Frisk oregano
- Cremefraiche
Opskriften fortsætter efter annoncen
Sådan gør du
- Svits karryen i olien og tilsæt hakket løg og hvidløg. Lad det svitse med et par minutter, herefter tilsættes hakkede tomater, bouillon, vand og tomater i kvarte. Kom låg på suppen og lad den simre i 20 min.
- Tilsæt cremefraiche og lad suppen koge op. Smag til med salt, peber og chili.
- Med en stavblender, blendes suppen ensartet. Hvis der ønskes mere fyld tilsættes bønner, kikærter eller suppehorn her.
- Den varmes igennem og serveres med æbletern, sprød bacon og et drys frisk oregano.
Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)
Malene
Hejsa. :)
Rigtig dejlig opskrift. Der er ikke noget bedre end suppe, når det lige så stille begynder at blive koldt udenfor. Og det her er en rigtig spændende en af slagsen. Jeg ville evt. udskifte bønnerne og kikærterne med et par hakkede gulerødder, da det ifølge mig giver sådan en skøn smag til tomatsuppe.
Mvh. Malene