"Basisdejen her er en helt enkel dej, der fungerer til det meste. Jeg bruger den oftest til pizzabund, men da jeg stod og skulle bruge fladbrød til en dip imorgen, lå den lige for. Og det virker perfekt.
de bliver lækre saftige og bløde, ligesom de skal være.
Spis dem som de er med en dip, eller prop dem med fyld, som et pitabrød eller som nedenstående, fyld dem og steg dem videre, så de er sprøde og lette, og lækker som en frokost."
Fladbrød af basisdej
-
20 g gær
-
1 spsk sukker
-
3 dl lunken vand
-
15 g salt
-
6 dl tipo 00
-
2 dl hvid hvedemel
-
1 dl durummel
-
3,5 dl vand
Kom sukker, gær og vand i en lille skål og bland det godt sammen. Lad det trække 20 min.
Mel og salt blandes sammen i en stor skål. Lav en fordybning i midten af melet og kom gærblandingen i.
Kom 2 dl vand i og rør det hele sammen. Kom dejen ud på et rent bord - uden mel!
Ælt dejen sammen og tilsæt vand lidt efter lidt, til dejen er let klistret og smidig. Kræver lidt tålmodighed, men pludselig er den der.
Ælt dejen grundig i 6-8 min i hånden. Dernæst kommes dejen i skålen og dækkes med film og viskestykke. Efterhæver 1 time.
Så er basisdejen klar !
Kom lidt durummel på bordet og del dejen i små klumper som udrulles til pandekager. De skal være meget tynde, da de hæver på panden.
Varm en pande og kom en dråbe olie på. Skru ned til jævn varme og kom et faldbrød på. Lad det få farve og vend. Ca. 2 min på hver side.
Tag fladbrødet af og spis som det er eller som nedenstående, fyld det.
På halvdelen af et fladbrød kommes godt med yndlingsost, dernæst et lag babyspinat og så yndlingsost igen.
Fold brødet sammen og kom det på en pande ved jævn varme. Vend det jævnligt til osten er smeltet.
Skær brødet ud i trekanter og server til suppe eller med dip.
Loui
Tak :)
Malou Klidmoster
Uhm, lækkert - og godt fundet på :-)