Mumie pølsehorn

Mumie pølsehorn er et hit til Halloween, på madpakken eller til fødselsdag. Få opskriften på de nemme og sjove pølsehorn til børn eller den uhyggelige fest her.

mumie pølsehorn - halloween opskrift

Forestil dig lige at hive sådan en laban af et mumie pølsehorn frem i frokostpausen.

Yup.

Dagen bliver bare det bedre. Om du er barn eller voksen. Det er testet herfra ;-)

Mumie pølsehorn

Dej: Mumie pølsehorn er lavet med dej fra mine klassiske pølsehorn, som er en blød og luftig dej. Vil du gerne have en grovere dej, så kan du udskifte 150 g hvedemel med groft mel.

Pølser: Jeg brugte en kyllingepølse, men du kan bruge lige den slags pølser, som du er vild med. Bruger du pølser i almindelig størrelse, så passer det cirka med en halv pølse til hver mumie.

BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 3 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu

Foldning: I stedet for at lave de normale trekanter til pølsehorn, så bliver dejen rullet ud og delt i strimler til mumie pølsehorn. Det er vigtigt, du ikke hiver for meget i dejen, når du vikler den omkring pølsen. Dejen skal blot lægges omkring pølsen, så dejen holder kanterne og de kan ses på dine mumie pølsehorn efter bagning.

Sukkerøjne: Der blev testet og niks, sukkerøjne er ikke bagefaste. Det betyder, at de skal kommes på pølsehornene efter bagning og gerne ret hurtigt, da sukkeret så smelter en smule og får dem til at hænge helt fast. Du kan købe sukkerøjne både her* og her*.

Hvad er sukkerøjne

Sukkerøjne* er spiselige øjne, som du kan købe i bage-webshops på internettet eller være heldig og finde i supermarkedet omkring Halloweentid i oktober. De spiselige øjne fås i forskellige størrelser og udtryk, så det er bare at vælge lige hvordan dine mumie pølsehorn skal se ud.

Jeg er ret vild med at blande størrelse på sukkerøjne til de her mumier.

Se guide til sukkerøjne her

Opbevaring og frysning

Opbevar dine mumie pølsehorn, som du plejer at opbevare almindelige hjemmebagte pølsehorn. Og jeps, de kan sagtens fryses - også med sukkerøjne.

Dog skal du ikke varme dem efter frysning, da sukkerøjnene vil smelte. Lad dem blot tø op på køkkenbordet eller vent med at komme sukkerøjnene på hvis du laver dine mumie pølsehorn på forhånd, fryser ned og luner dem til festen.

Mumie pølsehorn med færdig dej

Kan pølsehornene laves med en hurtig færdig dej?

Ja da! Er du på den helt nemme, så snupper du bare en rulle pizzadej eller den til pølsehorn og skærer strimler. Vikl omkring, bag løs og så er det ekstra nemme mumier.

..

Klar på endnu flere opskrifter til Halloween? Der er edderkopmuffins her og hey, vil du være sikker på ikke at gå glip af en opskrift så tilmeld dig halloween-holdet herunder.

>> Klik og bliv holdt opdateret på de nyeste Halloween-opskrifter.

mumie pølsehorn - halloween opskrift

Mumie pølsehorn

Pølsehorn er lækre både til madpakke, på farten og til fest. Her får du en uhyggelig (hyggelig) udgave af pølsehorn som mumier, som er perfekt til Halloween, fødselsdag eller bare på madpakken, når den skal være lidt ekstra sjov.
Print Pin
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid10 minutter
Hævetid2 timer 20 minutter
Samlet tid2 timer 50 minutter
Antal: 24 stk

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 2,5 dl lunken vand
  • 2 spsk sukker
  • 75 g smør
  • 1 dl mælk, (eller yoghurt, A38, kærnemælk , mandelmælk)
  • 2 tsk salt
  • ca. 600 g hvedemel
  • 24 medium pølser, Eller del 10 almindelige pølser i halve
  • 1 æg
  • 48 sukkerøjne*

Sådan gør du

  • Smuldr gær i en skål, tilsæt vand og rør gæren ud.
  • Tilsæt sukker.
  • Smelt smør og tilsæt den kolde mælk (eller yoghurt) til det smeltede smør, så blandingen bliver lunken.
  • Tilsæt den lunkne smør/mælk-blanding til skålen og rør det sammen.
  • Kom 500 g hvedemel og salt i skålen og ælt dejen
  • Tilsæt det resterende mel og evt. mere, mens dejen æltes til den er smidig og slipper skålens sider (ca. 4-5 minutter ved medium hastighed på røremaskine). Melmængde kan variere, men på med dejen ikke bliver for tør.
  • Dæk skålen til med madfilm og lad dejen hæve til dobbelt størrelse ca. 1.5 time.
  • Kom dejen ud på et meldrysset bord (ikke for meget mel) og rul den ud til en rektangel. Skær ca. 2 cm strimler.
  • Tag en dejstrimmel og rul den om en pølse - pas på med ikke at rulle den for stramt, det skal være så kanterne på strimlen stadig er skarpe. Lad lidt huller være ned til pølsen, så du får et mumie-udtryk, samt har plads til sukkerøjnene.
  • Læg mumie pølsehornene på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve 20 min.
  • Pensl dem med sammenpisket æg og bag pølsehornene ved 180 grader varmluft eller 200 grader alm. ovn i ca. 9-11 minutter - til de er gyldne og gennembagte.
  • Tag dem ud og lad dem afkøle 5 min. på en bagerist. Pres forsigtigt sukkerøjne ned mellem dejstrimlerne på de lune pølsehorn.

Noter

  • Pølsehornene kan fryses
  • Udskift 150 g hvedemel med groft mel for mere mæthed
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

MADFOTOGRAFERING OG FOODSTYLING

Billederne er fotograferet med Canon EOS 5D Mark IV på Manfrotto-stativ, i raw og efterbehandlet i Adobe Lightroom.

Objektiv: Canon 50 mm f/1.8 | ISO: 200 | Lukketid: 1/15 sec. | Blænde: f/6.3

Se mere: Video: Sådan tager du gode madbilleder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *