Suppen her er super lækker og hurtig at lave. Det eneste der lige tager lidt tid, er at angribe græskarret og få det omsat til tern.Jeg bruger ofte kikærter eller bønner i suppe, for at få protein og kulhydrat den vej og kunne springe brødet over. Derudover giver de en lækker blød konsistens til den færdige suppe. Men det er en smagssag og suppen kan sagtens laves uden.
[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]
Flødeosten skal være den rigtige udgave - ikke light. Jeg har været der, men den dur bare aldrig rigtig, da den hurtig kan give en grynet konsistens og lidt flad smag.Istedet for den fede flødeost, kan der til alternativ bruges den græske yoghurt, jeg toppede med.
🍴 Opskrift
Ingredienser
- 1 hakket løg
- 1 hokkaidogræskar i tern
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk stødt spidskommen
- ½ tsk stødt chili
- 1 liter vand + 2 boullionterninger
- ½ citron
- 200 g flødeost
- salt
- peber
- evt. hvide bønner/kikærter
Opskriften fortsætter efter annoncen
Sådan gør du
- Olien varmes i en gryde, løg og græskartern svitses uden at tage farve.
- Tilsæt krydderierne og lad dem svitse med 1 min.
- Bouillonen hældes i gryden og det hele koges op.
- Lad det simre ved svag varme i ca. 15-20 min, indtil græskarternene er møre.
- Hele indholdet af gryden hældes i en blender.
- Blend først det hele til en ensartet suppe. Tilsæt flødeost, citron, salt og peber og blend igen til suppen får den ønskede konsistens.
- Kom evt. 200 g hvide bønner eller kikærter i og blend dem med.
- Serveres toppet med græsk yoghurt, bønner og persille.
Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)
Skriv en kommentar