Magasinet "sæson for god smag" inspirerer altid med nemme retter og lækre råvarer. Pastaretten her er også en version af opskriften fundet deri. Jeg har brugt madlavningsfløde og citronsaft, for at saucen blev mere let. Derudover vil jeg anbefale pastaskruer til denne ret, da pennene havde lidt svært ved at arbejde sammen med porrerne og saucen.
Pasta med porrer og laks
4 pers.
- 400 g pasta
- 2-3 porrer i tynde ringe
- 1 hakket løg
- 1 hakket hvidløg
- 1 dl grønsagsboullion
- ½ citrons saft
- 200 g røget laks i strimler
- 2,5 dl madlavningsfløde
- 1 bundt hakket dild
- Salt
- Peber
Kog pastaen efter anvisning - en skal være med bid, da den koger videre i saucen senere.
På en tor pande svitses løg, hvidløg og porrer uden de tager farve. Tilsæt boullion, laks og fløde og lad det koge op. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Vend den hakkede dild i saucen og vend pastaen i sammen med.
Skriv en kommentar