Fennikelsalat

Fennikelsalat

Fennikel er en lidt overset grøntsag, da man enten kan lide den eller ej. Jeg har oftest brugt den i hovedretter, hvor den er blevet tilberedt, men har nu vovet mig ud i salater, med banditten. Den er frisk, sprød og med masser af fibre, der ligger godt i maven. Derudover gør smagen den lækker til en enkel salat.

Fennikel kræver dog, at blive skåret i papirtynde skiver, hvis den skal bruges rå - så brug en skarp kniv og tålmodighed eller den hurtige måde; et mandolinjern. De fås efterhånden ret billigt, også i de fleste supermarkeder.

[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]

Salaten herunder er fuld af smagsnuancer, der gør den mættende, men frisk. En skøn frokost, der får en i forårshumør. Prøv den med kyllingestrimler, et stykke laks eller snup en madmuffins med.

...Det gjorde jeg.

Fennikelsalat – en let frokost

Print Pin

Ingredienser

  • 1 lille fennikel
  • 1 grapefrugt
  • 1 moden avocado
  • 1 dl hakket persille
  • 3 spsk olivenolie
  • 4 spsk limesaft
  • 1 tsk sukker
  • salt
  • peber

Sådan gør du

  • Snit fenniklen i papirtynde strimler. Bland ingredienserne; olivenolie, limesaft, sukker, salt og peber, sammen til dressingen og vend fennikelstrimlerne heri.
  • Grapefrugten skæres fri af skind, så der kun er frugtkødet tilbage. Avocadoen deles og skæres i tern.
  • Vend den hakkede persille med fennikelstrimlerne og dressingen. Grapen anrettes ovenpå salaten, sammen med avocadoternene.
  • Server som tilbehør til hovedret, eller spis den som en lækker frokost, med kylling

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *