• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Salat og tilbehør

    Græsk salat

    Af Louise | Leave a Comment | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    Græsk salat er en frisk, sprød og lækker salat, som er nem at lave og er perfekt tilbehør til aftensmad. Find opskriften på ægte græsk salat her.

    Sus til opskrift Print opskrift
    Græsk salat - opskrift på middelhavnssalat med agurk, tomater og feta
    Jump to:
    • Guide til Græsk salat
    • Tilbehør til græsk salat
    • Ekstra fyld i din græske salat
    • Græsk salat
    • Madfotografering og foodstyling

    Yup, det er en nem og hurtig salat til aftensmaden, men..

    Hvad er en græsk salat egentligt? 

    I min verden?

    Salaten, der har glemt iceberg'en.

    Ej..

    En klassisk, traditionel græsk salat er genial. Og simpel; Tomater, agurk, rødløg, oliven og feta. Skåret i grove, dovne tern og lige med et splash hurtig dressing.

    Det bliver ikke meget nemmere.

    Men lad os alligevel lige hive fat i de hurtige tips.

    Græsk mad - opskrift på græsk salat, fladbrød, tzatziki og oksekødsspyd

    Guide til Græsk salat

    Skal agurken skrælles?

    Well, det kan du. Har du fået fingre i en agurk med meget bitter eller tyk skræl, kan du skrælle den ellers så holder du den bare på. Er du, ligesom mig, ude i pral-versionen, så skræl strimler af skrællen af, så dine agurkeskiver får en pænt mønster.

    Skal der ikke bruges store tomater?

    Det kan du. Eller nap den mindre udgave. Uanset hvad du vælger, så er det vigtigste tomaterne er spækket med smag.

    Skal der ikke oliven i græsk salat?

    Du den skarpe type! For jo, den burde der egentligt, men jeg er sådan halvvejs på oliven-holdet. Er du til gengæld formand for det hold, så kast en håndfuld oliven uden sten i salaten.

    Hvilken feta er bedste?

    Hap den, som du synes er bedst - om det er blokken, klumpen eller tern. Den kradse eller mere milde udgave - du vælger, ingen løftede pegefingre herfra.

    Dressing til græsk salat?

    Den er nem; olivenolie, rødvinseddike og oregano

    Kan rødvinseddike erstattes?

    Jeps, du kan fint bruge en anden eddike eller citronsaft.

    Kan salaten laves på forhånd?

    Den skal helst serveres straks, så grøntsagerne er sprøde og knasende. Står den på køl bliver det lidt en vandet omgang.

    KLIK HER OG FÅ MIN GRATIS MADPLAN NU →

    Tilbehør til græsk salat

    • Græsk farsbrød med feta og soltørrede tomater og ovnbagte krydrede kartofler
    • Rubbed kylling på dåse i grill – med lækkert tilbehør
    • Tzatziki

    Og måske lige en omgang, hjemmebagte..

    • Fladbrød

    Ekstra fyld i din græske salat

    Jojo, den ægte udgave er enkel og med få ingredienser, men det betyder ikke, at du ikke kan lure i køleskabet og fylde i salaten.

    Prøv fx. græsk salat med..

    • Kartofler: Skær små kartofler i halve eller del større kartofler i både. Sovs dem ind i olie, salt, peber og oregano og fordel dem på en bradepande. Bag dem ved 200 grader i ca. 30-40 minutter til de er møre, men stadig har bid. Tag kartoflerne ud, lad dem afkøle 5 minutter og vend så kartofler med den græske salat.
    • Pasta: Vend kogt, afkølet pasta i salaten eller prøv den her opskrift på græsk pastasalat 
    • Kylling: Grill eller steg kylling og skær i mindre stykker. Vend med salaten og du har en nem og lækker måltidssalat (især, hvis du også napper tippet med kikærter)
    • Kikærter: Hiv en dåse kikærter ud af skabet, skyl dem godt og vend i salaten. Så der græsk salat med ekstra mæthed.
    • Vandmelon: Til ekstra lune, sommerdage, så skær en vandmelon i grove tern og tilsæt til salaten, så der friskhed x10.
    • Avocado: Du har lige en avocado tilovers fra det mexicanske gilde i weekenden? Perfekt, skær den i grove tern og kom i din græske salat - det dur.
    Græsk salat - opskrift på middelhavnssalat med agurk, tomater og feta
    Græsk salat - opskrift på middelhavnssalat med agurk, tomater og feta

    Græsk salat

    Græsk salat
    Græsk salat er en frisk, sprød og lækker salat, som er nem at lave og er perfekt tilbehør til aftensmaden.
    Print Email Pin
    Forb. tid10 minutter minutter
    Antal: 4 personer
    Følg med på Instagram+175.000 følger Louiogbearnaisen på Instagram
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    Græsk salat

    • 1 agurk
    • 500 g små tomater
    • 1 grøn peberfrugt
    • ½ lille rødløg
    • 200 g feta
    • Evt. 100 g stenfri oliven

    Græsk dressing

    • 6-8 spsk olivenolie
    • 3 spsk rødvinseddike, eller anden eddike
    • 1 tsk tørret oregano
    • ¼ tsk salt
    • ⅛ tsk peber

    Top

    • 4 spsk friskhakket bredbladet persille, kan udelades
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    Græsk salat

    • Halver agurken og skrab kernerne ud med en teske. Skær agurken i grove skiver.
    • Halver tomaterne eller del dem i 4 dele, hvis du bruger større cocktailtomater.
    • Skær peberfrugten i grove tern.
    • Pil rødløget, halver det og skær det i tynde strimler.
    • Skær eller bræk fetaen i grove stykker.
    • Kom agurk, tomater, rødløg og feta i en skål og bland det hele sammen.

    Græsk dressing

    • Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen i en skål og smag til.

    Servering

    • Vend dressing med salaten lige inden servering og top evt. med friskhakket persille

    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)

    Madfotografering og foodstyling

    Billederne er fotograferet med Canon EOS 5D Mark IV på C-stand, fotograferet i raw og efterbehandlet i Adobe Lightroom.

    Se mere: Video: 4 genveje til bedre madbilleder

    Billede #1 af græsk salat: 

    • Objektiv: Canon EF 50 mm f/1.8
    • Indstillinger: ISO: 160 | Lukketid: 1/200 sec. | Blænde: f/6.3
    • Lys: Speedlight med softboks

    Mere sulten?

    • kartoffesalat med bacon og rødløg
      Kartoffelsalat med rødløg og bacon
    • Tabbouleh og krydrede oksekødsspyd
    • Rødbedesalat med gulerødder, spinat og quinoa - salat opskrift - salat bowl
      Rødbedesalat med gulerødder, spinat og quinoa
    • salat med æble, fennikel og valnødder
      Salat med æble, fennikel og valnødder

    Reader Interactions

    Skriv en kommentar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen