Frisk majssalsa med krydderstegte butterbeans

Efter et tip fra en skøn læser, fik jeg hamstret butterbeans på dåse i Netto - for det der kogning, har jeg altså ikke tålmodighed til. Efter den vellykkede succes, med de ristede kikærter, måtte bønnerne også på panden. Bønner suger al krydderi til sig og bliver super lækre, når de har fået lidt skorpe.

Mit eneste køb på Food festivalen i weekenden, blev faktisk en pose majskobler. Herhjemme har vi en ret stor passion for majskobler, så når sæsonen er her - bliver der gnasket virkelig mange.
Majskoblerne her var så søde og sprøde, at de sagtens kunne spises uden kogning. Så tjek lige det ikke er nogle tørre banditter, du får købt inden du går igang med salsaen. Man kunne også med fordel koge eller grille majskolber og squash til salsaen - men jeg tog den nemme løsning, råt ;)

[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]

Resterne af aftensmaden blev blandet sammen;  rucola, salsa, bønner og en lille skavt olivenolie. Så var der frokostsalat til næste dag.


Frisk majssalsa med sennepdressning

Frisk majssalsa med sennepsdressning

Print Pin
Antal: 2 pers.

Ingredienser

  • 1 majskolbe, sød
  • ½ squash
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 spsk grov sennep
  • ½ tsk akaciehonning¨
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

  • Skær majsene af kolben - gøres nemmest ved at stille majsen på højkant, og skær nedad med en skarp kniv.
  • Squashen skæres i små tern. Bland majs, squash og persille sammen.
  • Rør olivenolie, æbleeddike, sennep, honning, salt og peber godt sammen, indtil dressingen er homogen. Smag til!
  • Fordel den ud over fyldet og bland det hele godt.

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

 

Krydderstegte butterbeans med chili

Print Pin
Antal: 2 pers.

Ingredienser

  • 400 g butterbeans, 1 dåse
  • 1 fed hvidløg
  • 1 kvist frisk rosmarin
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 tsk chiliflager
  • salt
  • Peber
  • 1 tsk citronsaft

Sådan gør du

  • Varm olien på en pande. Halver hvidløget og gnid panden med det. Kom rosmarinkvisten på, sammen med det brugte hvidløg. Svits det lidt, så smagen kommer frem. Kom bønnerne på panden (de skal være helt tørre) og svits dem 2 minutter. Tag hvidløg og rosmarin af panden og steg bønnerne videre til de har fået farve.
  • Krydr med chiliflager, citronsaft, salt og peber.

Noter

TIP: De er rigtig gode dagen efter i en salat.
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *