Endnu en brownie på bloggen! Jeg har stor svaghed for brownier, da de bare er den perfekte kage til stort set ALT! Om det så er til den ustyrlige chokoladetrang en tirsdag, en dessertkage med is, en kage til hele arbejdet eller til en hyggelig aftale med masser af kaffe. Brownie duer til alt og med alt i.
Jeg har efterhånden prøvet med nougat, peanuts, nødder, rabarber osv. Denne gang var det dog kokos, som stod for skud. Jeg snuppede nemlig kaffe-aftalen og serverede en brownie (:
Jeg ville tage udgangspunkt i en opskrift, jeg har haft liggende i lange tider. Men da jeg endelig skulle bruge den, ja, så var den forsvundet! Sikkert under en af mine oprydningsanfald!
Jeg begav mig i køkkenet og granskede hukommelsen....! Der var piv tomt! Så det endte med lidt eksperimenter og blev ret godt, når jeg selv skal sige det (;
[yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]
Kagen er tung, som konfekt og kokos giver den et lækkert sprødt "touch". Derudover er chokolade og kokos jo bare lækkert sammen (:
Ingredienser
Browniedej
- 250 g smør
- 150 g sukker
- 4 æg
- 4 spsk kakao
- 100 g smeltet mørk chokolade
- 1 dl mel
Kokosdej
- 4 spsk flormelis
- 1 dl fløde
- 2 dl kokosmel
- 1,5 dl kokosflager
- 2 æggehvider
Sådan gør du
- Pisk smør og sukker sammen til en jævn masse. Tilsæt æggene et af gange og pisk godt.
- Vend kakao, mel og smeltet chokolade i dejen.
- I en anden skål røres flormelis, fløde, kokosmel, kokosflager og æggehvider sammen.
- Fordel brownie dejen i en lille bradepande med bagepapir.
- Kom kokosmassen ovenpå i spredte "klatter".
- Træk en kniv eller ske ujævnt gennem kagen, for at lave swirl.
- Bag kagen ved 180 grader i ca. 20-25 minutter. Prik i den med en tændstik, der skal hænge lidt dej ved, når den er færdig.
- Tag kagen ud og afkøl på en rist.
- Opbevar brownien i køleskabet. Den er bedst efter, at have sat sig i et døgns tid.
Min tirsdag går dog slet ikke med brownie - desværre. Det kunne ellers være lækkert (;
Den går i stedet med en studiedag, hvilket betyder en hjemmedag med pensumslæsning. Og det skal jeg love for, den står på i dag! Så andet end det og hjemlige gøremål, ja, så sker der vist ikke ret meget mere oprivende..
Det eneste virkelig spændende er faktisk analyse af et interview, som vi i gruppen lavede i går med en soldat. Han havde været udsendt på Siriuspatrulje på Grønland - og vi skulle interviewe ham om noget så lækkert, som feltrationer! Mægtig interessant emne!
HM Schou
Hvad er forskellen på kokosmel og kokosflager.?
Louiogbearnaisen
Hej HM,
Tak for dit spørgsmål til opskriften.
Egentlig så er den eneste forskel bare at kokosmel er meget finere end kokosflager :-)
Hav en fortsat god dag.
Nadia
Hej :) Hvor mange personer er kagen til, tror du?
Loui&bearnaisen
Hej Nadia
Den er til cirka 12 personer :)
Ida
Så er den i ovnen, synes min kokos blev væsentlig mere hvid end din ser ud som .. Hm, måske det ordner sig i ovnen :)
Glæder mig til at smage, tak for lækker opskrift!
Loui&bearnaisen
Hej Ida
Hm, ved sørme ikke hvorfor, men håber den smager :)
Marie Toft
Kan den mon fryses?
Loui&bearnaisen
Hej Marie
Det kan den sagtens :)
Ulrika - den glade kagekone
Uhm! Den ser lækker ud! Har du prøvet at bage cheesecake brownies? Det er min favorit. Det er vildt syndigt!
Kh Ulrika
Loui
Den er også bare mægtig god :) Nej, det har jeg faktisk ikke, hvilket er en stor fejl!!! Skal da vist have den bagt i nærmeste fremtid - tak for reminderen :D
TildeMa(d)
Jeg skal bage små muffins til min nevøs konfirmation i april og det skal være chokolade. Jeg syntes bare oftest at de opskrifter der findes på muffins/cupcakes med chokolade nemt bliver tørre og kedelige. Kunne denne browniedej evt. bruges til muffins , hvad tænker du?!
Tak for en skøn blog, som jeg elsker at følge....
VH Matilde
Loui
Hej Thilde
Nej, jeg vil ikke anbefale, at bruge den til muffins - det er den alt, alt for tung til og de vil blive for kompakte! Men prøv at bag chokolademuffins lige lidt mindre end du vil bage almindelige muffins, så syntes jeg de undgår det tørre :) Den her opskrift på chokoladekage/muffin er ret god; http://www.louiogbearnaisen.dk/2012/11/movembers-chokoladekage.html
Maj-Britt
Hold da op den ser lækker ud! :)
Loui
Hej Maj-Britt
Den er også skøn - tung og syndig ;)