• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Kogebøger
  • Kurser
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Kogebøger
    • Kurser
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Brød og boller » Madbrød

    Mini hvidløgsflutes med hvidløgssmør

    Af Louise | 17 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    Hvidløgs flutesDet var ikke kun Chokoladecrunch-boller, som blev bagt forleden. Halvdelen af dejen blev nemlig lavet til mini hvidløgsflutes - mit absolutte yndlingsflutes af alle!

    Disse her basser er lidt en nyfortolkning af det traditionelle hvidløgsflutes, som altid er langt, fedtet og kridhvidt - men, men mægtigt godt (;

    De her er bedre! Meget bedre. Vi taler nybagt brød med groft mel og en kerne af indbagt hvidløg/ramsløg-smør. Oh yeah, dobbelt op på hvidløg og fedtethed. Og vældig vigtigt; ingen tørre ender uden snask!

    Jeg er pt. igang med lidt eksperimenter med Arla's nye smørvarianter. Hele køkkenet er da også snart fedtet ind - i både smør og kronisk hvidløgslugt. Men jeg er begejstret. Jeg ved nemlig ikke noget værre end den kamp med, at fabrikere krydder- eller hvidløgssmør selv.

    Jaja, det er jo bare, at blende ingredienserne sammen. Det ved jeg godt. Det er bare så meget nemmere, at smide en pakke i kurven og hygge med bøf og rødvin istedet (;

    *Host host*, men at bage brød er jo slet ikke det samme....?

    Okay, jeg kan ikke redde den her argumentation for køb af smør! Men i min verden er smørblanding meget mere besværligt end brødbagning. Og så stopper jeg inden det bliver mere pinligt (; 

    Her er opskriften i hvert fald. Snup den og bag.

    ....Eller køb det flutes i køledisken!

    Hvidløgs flutes

    Mini hvidløgsflutes

    Print Email Pin
    Tilb. tid15 minutter minutter
    Samlet tid15 minutter minutter
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    • 50 g gær
    • 3 dl lunken vand
    • 1 spsk flydende honning
    • 1 tsk salt
    • 25 g smeltet smør
    • 100 g hvid hvede
    • 7-8 dl hvedemel
    • 100 g hvidløgssmør

    Sådan gør du

    • Opløs gæren i vandet.
    • Tilsæt honning, salt, smeltet smør, groft mel og rør det sammen.
    • Kom hvedemelet i lidt efter lidt, mens dejen æltes til den er smidig og glat.
    • Dæk dejen til og lad den hæve 30 minutter.
    • Del dejen i ca. 16-20 stykker. Tryk hver stykke ud til en flad bolle. Smør fladen med koldt smør og fold dejen sammen til et flutes.
    • Kom flutesene med, samlingen nedad, på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve 30 minutter.
    • Giv dem et par snit på toppen og pensl med sammenpisket æg.
    • Bag flutesene ved 200 grader i ca. 15 minutter.
    • Tag dem ud og spis dem varme.

    Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

     

    Hvidløgs flutes

    Mere sulten?

    • mumie pølsehorn - halloween opskrift
      Mumie pølsehorn
    • Pestosnegle - opskrift pizzasnegle med pesto
      Pestosnegle
    • Pirogger - opskrift på empanadas
      Pirogger/empanadas
    • pizzaboller
      Pizzabrød med pepperoni og ost

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Johan Saxtoft

      december 07, 2021 at 4:33 pm

      Hej Louise,
      Med stor interesse har jeg læst din opskrift på mini flütes med hvidløg og vil forsøge mig med en prøve batch. Imidlertid er lidt i tvivl om, hvad du mener med hvid hvede. Jeg bruger altid selv Ølandshvedemel for at få et højt protein indhold.
      Jeg glæder mig til dit svar.
      Mange hilsener
      Johan

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        december 10, 2021 at 12:09 pm

        Hej Johan,

        Som nævnt bruger ofte alm. hvid hvede, men du kan sagtens erstatte hvid hvede med anden grov mel eller ølandshvedemel 🙂

        Prøv det ad og lad os høre, hvordan det går :-)

    2. Anne-Mette Solberg

      marts 13, 2014 at 8:58 pm

      Er ellers en stor fan af din blog (og især dit rugbrød som jeg bager ugentligt) men blev skuffet over disse. Jeg lavede selv hvidløgssmør, men flutes' ene blev tørre og smagte ikke af hvidløgssmør.
      Bare en kommentar :-)

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        marts 14, 2014 at 9:04 am

        Tak for din tilbagemelding :) Bagning er jo en organisk størrelse hvor mange faktorer spiller ind, så ved ikke hvad der sket hos dig - mine blev som beskrevet :)

      • Anne-Mette Solberg

        marts 27, 2014 at 8:32 pm

        Jeg skylder nu skylden på melet :-). Jeg havde købt noget meget billigt mel fordi kvali-mad opfordrede til den slags til muffinsbagning, men det er nu smidt ud og jeg må prøve disse igen senere. Jeg kunne da heller ikke forstå en af dine opskrifter kunne gå så galt :-)

    3. Ann Andersen

      december 30, 2013 at 8:08 pm

      De bliver også super gode med en gang pesto og lidt ost i :-)

      Svar
      • Loui

        december 30, 2013 at 8:39 pm

        Årh ja, det var en god ide, Ann :)

    4. Agnethe V. Thorsen

      maj 27, 2013 at 1:15 pm

      Hvordan kan det lige være gået forbi min næste med de der nye smørvarianter? Jeg forstår det simpelthen ikke og det skal der da rådes bod på! Weekenden må byde på en omgang Bøf Bearnaise med lækre kartofler og så de der brød der, for er fuldstændig overbevist om, at de slår budget hvidløgsflutes med flere længder!

      Svar
      • Loui

        maj 28, 2013 at 7:40 pm

        Det er helt sikkert en fejl! De nye varianter er virkelige gode og til Bøf bearnaise kan jeg kunne sige - guddommeligt!!!! Både på bøffen og i brødet :) Haps jeg snupper det måltid.

    5. Elsebeth

      maj 24, 2013 at 3:28 pm

      Bor du ikke i Aalborgområdet? Kør ud ad Nibevejen til St. Restrup og drej ned til højre ad grusvejen med skiltet "St. Restrup Herregård". Kør ca. 25m ind og parker. Til venstre for grusvejen er der masser af ramsløg mellem indkørslen til et hus til venstre og der, hvor vejen drejer ned mod herregården. Min mor og far ejede engang gården lige overfor, og det lugtede helt vildt af ramsløg. Selv nu bliver der ved at skyde nye planter op med fine blade.

      Svar
      • Loui

        maj 26, 2013 at 5:28 pm

        Nej, jeg bor i Århus, så er desværre ikke lige på de kanter. Men mon ikke jeg også kan finde et område hernede - jeg må på jagt :)

      • Dorthe

        maj 28, 2013 at 12:32 pm

        Riis Skov er fyldt, ihvertfald når det er sæson:-)
        Tro mig, jeg har boet lige ved siden af!!!

      • Loui

        maj 28, 2013 at 7:35 pm

        Uhhh, der må jeg ud i weekenden :D

    6. Elsebeth

      maj 16, 2013 at 7:26 pm

      Det er så heldigt, at jeg har adgang til en syndflod af ramsløg og laver både det ene og det andet - og det tredie, ramsløgssmør, så det bruger jeg lige til at putte i :-)
      Tak for opskriften og rigtig god pinse i det nordjyske.

      Svar
      • Loui

        maj 20, 2013 at 10:53 am

        Mums, er vild med ramsløg. Desværre har jeg ikke adgang til det her i området. Tak om ilm :)

    7. Kristine

      maj 15, 2013 at 3:51 pm

      iiih altså, jeg er helt pjattet med de nye bakker til deres hvidløgs og urtesmør. De er så fine, og altså en hel del mere praktiske end de bløde folie-pakker. Hurraaa for nytænkning :)

      Ps. hvor er du egentlig styg. Så sidder man her og slider med sin skide eksamensopgave, og så smider du lige sådan et skønt flute op, som snildt kunne gå til en skøn omgang grillning på altanen. Sådan et kunne min grill da godt lige flække senere.

      Pps. Tak for inspiration til en kommende overspringshandling ;) Muhahaha!

      Svar
      • Loui

        maj 15, 2013 at 7:29 pm

        Lige præcis og så smager de bare fantastisk og giver masser af skøøøn dårlig ånde - LOOVE :D
        Sorry, du kan alligevel ikke grille med den solsort i altankassen ;) Ej, men lige min tanke - grill og flutes....og store, lækre bøffer! Tænder du op, så tager jeg maden med ;)

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    MIN KOGEBOG ER HER!

    Nem aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og hektiske weekender.

    Se kogebogen her

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-guide

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder (uanset budget), så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kurser
    • Kogebog

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik
    • Købs-og handelsbetingelser

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen