Klatkager med kokos, mandel og vanilje + appelsinsalat med chokolade og ingefær

opskrift klatkager - kokos mandel vanilje - risengrød (1)Jeg har spist risengrød, rugbrød, omelet og wok i sidste uge. Suppleret med cirka 20 luciaboller. Min last på den her årstid. Ingenting er på bloggen, for den sidste del af bacheloren er gået ind og jeg tænker kun på detailhandel, oplevelser, forretningsudvikling og økonomi. Okay, tanker kredser da også pænt meget om bloggen, fotografering og nye tiltag med den. Men bacheloren har trumfet - den tager tiden. Koncentrationen. Og julefreden.

opskrift klatkager - kokos mandel vanilje - risengrød (1)

Som sagt fik jeg dog lige sneget lucia-bagning ind i ligningen. To gange. Jeg startede nemlig allerede torsdag med første batch. Og nu der var gang i strømmen, så blev risengrøden også sat over. En ordenlig portion, for klatkager er altså vigtige dagen efter. Sidste år lavede jeg nemme, luftige klatkager af risengrød med citronskal.
I år blev det en lækker udgave til morgenbordet. Med kokos, mandel og vanilje. Og frisk appelsinsalat. Og nej, mit overskud var ikke til at hive stegepanden frem ved syvtiden om morgenen - så meget overskudsmenneske er jeg ikke. Det blev "second breakfast" ved 10 tiden. Det vi almindelig dødelige kalder formiddagskaffe ;)

Og nu vi taler om kaffe. Det er vist ved at være tid til eftermiddagskaf'. Og en lussekat på brødristeren. Med tandsmør og et helt kvarter væk fra skærm og bøger.

Pauser er dælen dulme hellige de her dage!

opskrift klatkager - kokos mandel vanilje - risengrød (1)

Klatkager med kokos, mandel og vanilje

Print Pin
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid10 minutter
Samlet tid20 minutter

Ingredienser

  • 3 dl risengrød
  • 6 spsk kokosmel
  • 6 spsk mandelmel
  • 2 æg
  • 2 spsk kokosmælk, eller alm. mælk
  • Korn af ½ vaniljestang
  • 4 spsk sukker

Appelsinsalat

  • 3 appelsiner
  • 4 spsk akaciehonning
  • Korn af ½ vaniljestang
  • ½ spsk friskrevet ingefær
  • 50 g chokolade
  • Hakkede mandler

Sådan gør du

Klatkager

  • Rør alle ingredienserne sammen til en tyk dej.
  • Afhængig af hvor tyk/tynd din risengrød har været, så tilsæt mere eller mindre mandelmel.
  • Smelt smør på en pande og sæt klatter af dej på panden.
  • Steg dem 3-4 minutter på hver side.
  • Tag dem af og spis med appelsinsalat

Appelsinsalat

  • Pil appelsinerne og skær dem i skiver
  • Rør honning, vanilje og ingefær sammen.
  • Vend appelsin i dressingen.
  • Drys chokolade og mandler udover salaten.
  • Server med klatkager, pandekager eller vafler

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

opskrift klatkager - kokos mandel vanilje - risengrød (1)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *