• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Kogebøger
  • Kurser
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Kogebøger
    • Kurser
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Morgenmad

    Brunchbrød med æg og bacon

    Af Louise | 5 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    brunch og morgenmad - opskrift med æg og bacon

    Du googler: 

    "Morgenmadsideer"

    "Morgenmad og bacon"

    "Lækker morgenmad med æg"

    "Nem morgenmad til ferie"

    Eller hvis du har inviteret til tidlig kaffegilde: 

    "Brunch opskrifter med æg"

    "Æg til brunch"

    "Anderledes brunch"

    "Nem brunch menu"

    BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 3 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu

    Resultat: 

    Pludselig overvældende træthed..

    Du har vinterferie.

    Flere dages forberedelser?

    Not gonna happen.

    Virkelighed: 

    En pose rundere, en kage og den klassiske melon.

    ..

    Indtil nu.

    10 minutters arbejde, lidt fingerfærdighed og du har en brunch-ret, som vækker selv den sløveste om spisebordet.

    Brød - æg - bacon - lidt grønt. 4-i-en. Du skal blot tilsætte kaffe og juice. Og den der hårde melon..

    Hvad siger du?

    Nemt, huh.

    Kagen?

    Nuvel.

    De her er ret gode; blåbærmuffins med crumble og de her er en klassisker; kanelsnegle. Kanelstangen, den går du heller aldrig fejl af.

    Skal det være ultra nemt, så river du bagerposen op, fylder fadet og lægger en ekstra serviet til fedtede fingre.

    Det er jo ferie.

    Men hey! Er du nordjyde med uanede mængder af tid, fordi du først holder ferie i uge 8, så giver du bare gas. Frem med forklædet - der skal bages ;)

    brunch og morgenmad - opskrift med æg og bacon

    Jep. Præcis som en kanelsnurrer, så er det ret svært at gennemskue når dej skal rulles, foldes og bukkes.

    Got ya. 

    Tjek videoen:

    Og tjek alternativer til fyld i bunden af indlægget. 

    Morgenmadskrans med æg og bacon

    Print Email Pin
    Tilb. tid15 minutter minutter
    Samlet tid15 minutter minutter
    Antal: 6 pers
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    • 1 Croissants færdigdej, i køledisk, i rør eller hjemmelavet pizzadej
    • 6 skiver bacon
    • ½ rød peberfrugt, orange, gul
    • ½ grøn peberfrugt
    • 4-5 æg
    • 5 spsk mælk eller fløde, en sjat
    • Salt/peber
    • 2 dl revet cheddarost
    • 1 æg til pensling

    Sådan gør du

    • Steg baconskiverne halv sprøde på en pande, så de stadig kan bøjes. Læg skiverne på fedtsugende papir.
    • Hæld baconfedtet fra, men lad ca. 1 spsk blive på panden.
    • Skær peberfrugterne ud i små tern.
    • Svits dem på panden ved jævn varme - de skal ikke tage farve, blot fordampe væden.
    • Pisk æggene godt sammen med mælk og peber.
    • Tilsæt æggeblandingen på panden (hvor peberfrugterne stadig er) og varm æggene ved jævn varme i ca. 2 minutter - mens du skubber, løfter og folder æggene sammen fremfor at røre hele tiden. Så får du luftigere æg.
    • Bliv ved ind til væden er fordampet og æggene har samlet sig. Krydr med salt.
    • Kom æggefyldet over på en tallerken og lad det afkøle lidt.
    • Læg croissant-trekanterne ud på en bageplade med bagepapir, så de ligger som en stjerne.
    • Tryk kanterne godt sammen.
    • (Bruger du pizzadej, så rul den ud til en cirkel og del den i 6 trekanter).
    • Læg en skive bacon på hver trekant.
    • Fordel halvdelen af cheddarosten på ringen
    • Kom æggemassen på ringen og top med resten af osten.
    • Fold spidsen af trekanten over fyldet, ind i midten og læg den under dejen.
    • Forsæt med resten af ringen.
    • Pensl med sammenpisket æg.
    • Bag ved 180 grader (alm. ovn) i ca. 15-18 minutter til brødet er bagt og gyldent.
    • Server straks til brunch eller morgenmad

    VIDEO

    https://louiogbearnaisen.dk/wp-content/uploads/2018/02/E424A3F1-D2B5-4E0B-9965-1E496F3F03E1.mp4

    Noter

    Pizzadej kan laves aftenen før og hæve natten over.
    Æggeringen kan ikke laves på forhånd, så bliver det sjasket af æggene.
    Æggeringen kan ikke fryses.
    Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.
    brunch og morgenmad - opskrift med æg og bacon

    Du er ikke vild med peberfrugter?

    Ideer til fyld i brunch brød med æg

    • Spinat: varm det ligeledes på panden, som peberfrugterne, så det falder sammen.
    • Tomater: varm dem ligeledes på panden, som peberfrugterne, så de smider noget væske.
    • Forårsløg: varm dem ligeledes på panden, som peberfrugterne, så de bliver sødere.
    • Champignon: varm dem ligeledes på panden, som peberfrugterne, så de smider noget væske.
    • Asparges: varm dem ligeledes på panden, som peberfrugterne, så de smider noget væske.
    • Graved laks: Brug direkte fra pakken.
    • Parma-/serranoskinke: Brug direkte fra pakken.
    • Chorizo: Steg på panden, så noget af fedtet forsvinder og bland med æggemasse.
    • Pesto: Smør dejen med pesto inden fyldet kommes på.
    • Ost: Mozzarella, emmentaler, vesterhavsost, gedeost osv ..
    • Krydderi: Chili, hvidløg, krydderurter.


    Husk:
    Det er kun fantasien og smagsløgene, som sætter grænser her. Bruger du grøntsager, så svits eller blancher dem altid inden du blander med æggemassen. Så undgår du sjasket fyld.

    Madfotografering og foodstyling

    Alle billederne er fotograferet med Canon EOS 60D på Manfrotto-tripod og efterbehandlet i Adobe Lightroom.


    Billede 1: Æggebrød + kaffe + rist

    Objektiv: Canon EF 28 mm f/1.8 | ISO: 160 | Lukketid: ⅛ sec. | Blænde: f/8.0

    Lys: Skråt lys fra øverste venstre hjørne. Naturligt lys i vest-vindue kl. 13.00. Motiv ca. 1,5 meter fra vinduet, uden diffuser. Grå reflektor på på højre side af billede, hvid reflektor i bunden af billedet.

    Billede 3: Æggebrød + kaffe

    Objektiv: Canon EF 28 mm f/1.8 | ISO: 160 | Lukketid: ⅙ sec. | Blænde: f/8.0

    Lys: Skråt lys fra øverste venstre hjørne. Naturligt lys i vest-vindue kl. 13.00. Motiv ca. 0,5 meter fra vinduet uden diffuser. Grå reflektor i bunden af billedet og skråt oppe over.

    Bonus: Nørd videre med 7 hemmeligheder enhver nybegynder i madfotografering bør kende 

    Mere sulten?

    • Ciabattaboller
    • Æggemuffins med skinke, kartofler og spinat
      Æggemuffins med skinke, kartofler og spinat
    • Amerikanske pandekager - tykke og luftige brunch pandekager
      Amerikanske pandekager - tykke og luftige brunch pandekager
    • rundstykker- opskrift på sprøde, luftige rundstykker
      Rundstykker, sprøde og luftige

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Lisbeth Skaalum

      marts 17, 2021 at 9:06 am

      Dejlig opskrift!
      Jeg lavede kransen til brunch for kolleger i går. Tilføjede chiliflakes og oregano til den oprindelige opskrift. Stor succes. Næste gang skal den laves med chorizo, jalapenos og forårsløg. Ja - mulighederne er jo uendelige 😀

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        marts 17, 2021 at 12:51 pm

        Hej Lisbeth,

        Ja, mulighederne er nemlig uendelige med dette brunchbrød - lyder lækkert med krydderier, chorizo og jalapenos 😋

        Dejligt at høre at du kunne bruge opskriften, og at den var en succes hos kollegaerne!

    2. Linda

      februar 15, 2018 at 10:19 pm

      Vildt flotte billeder :)

      Svar
      • Mette

        december 06, 2021 at 2:06 pm

        Hej

        Lige et spørgsmål til opskriften😊er det korrekt der ikke er dej i midten i bunden?

      • Louiogbearnaisen

        december 10, 2021 at 12:07 pm

        Hej Mette,

        Ja, det er 🙂

        Men snipperne bøjes ind over og danner ligesom lidt dej, som du kan se på billederne.

        God bagelyst og lad os endelig høre om resultatet :-)

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    MIN KOGEBOG ER HER!

    Nem aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og hektiske weekender.

    Se kogebogen her

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-guide

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder (uanset budget), så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kurser
    • Kogebog

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik
    • Købs-og handelsbetingelser

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen