• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Morgenmad

    Amerikanske pandekager - tykke og luftige brunch pandekager

    Af Louise | 8 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    De lækreste, luftige amerikanske pandekager med kærnemælk, som er nemme at bage og er perfekt til brunch eller en weekendmorgen. Find den bedste opskrift på tykke amerikanske pandekager her.

    Sus til opskrift Print opskrift
    Amerikanske pandekager - tykke og luftige brunch pandekager
    Jump to:
    • Fyld i amerikanske pandekager
    • Ofte stillede spørgsmål til amerikanske pandekager
    • Undgå flade amerikanske pandekager
    • Frys dine pandekager
    • Amerikanske pandekager - opskrift på tykke og luftige brunch pandekager
    • Madfotografering og foodstyling

    Det er dem, som du går efter på brunch-buffeten. Blandt hip skyr med sur bærkompot, tørt røræg og den hårde melon. Tykke, bløde, luftige.

    Amerikanske pandekager - ja tak!

    Sammen med en kande skoldhed kaffe, så behøver du ikke meget andet sådan en søndag formiddag.

    Okay, friskpresset appelsin juice kan altid skylles ned, men så er vi der også.

    Det bliver ikke meget bedre ;-)

    Derfor

    For en månedstid siden var Bette bror forbi.

    Med godt selskab og en kommentering - der manglede tykke pandekager i appen.

    Mig: "Whaat! Arrh...de er jo lige her:"

    • Pandekager med yoghurt og æble
    • Tykke ricotta pandekager

    TOP 10 MADPAKKE-FAVORITTER:
    Få vores 10 bedste madpakkeopskrifter og 4 ekstra til lækkersulten, der sidst på eftermiddagen.

    KLIK OG E-BOGEN NU →

    Bette bror: "Nope, helt klassiske amerikanske pandekager. Jeg måtte forbi en konkurrent."

    Mig: "Hmf.."

    Mig: "Pheff, nemt - sådan nogle kan jeg hurtig klare.

    Så.

    Det burde være lige til med sådan en stak tykke pandekager.

    Indtil de her bøvlede tanker sneg sig ind:

    • Er sådan nogle pandekager nu bedst med mælk, kærnemælk eller yoghurt?
    • Hele æg eller delte æg, hvor hviderne kunne gøre dem endnu mere luftige?
    • Og hvad med mængden af bagepulver? Kunne man også tilsætte natron for ekstra heftig luftighed og konsistens? Og hvor meget, før de begynder at smage grimt?

    Yes.

    Det endte i en massiv pandekage-udviklings-test.

    9 batche skulle der til!

    Men nu er de her så også - de gennemtestede, allerbedste amerikanske pandekager.

    Og ikke bare det, du får også både fif, udskiftningsmuligeder af ingredienser og ideer til fyld.

    Præcis, vi er hele vejen omkring  ;-)

    Amerikanske pandekager - tykke og luftige brunch pandekager

    Fyld i amerikanske pandekager

    De her amerikanske pandekager er holdt helt klassiske uden dikkedarer, så du kan køre en topping på dine friskbagte pandekager. Du ved, frisk frugt, kompot, sirup, chokoladesauce.

    Men det betyder også, at du kan fylde dine pandekager med præcis det fyld, som du lyster. Vend forsigtigt fyldet i til allersidst og tag dine pandekager til det næste niveau.

    De her varianter dur ret godt i:

    • 2 tsk revet citronskal + 2 spsk birkes:
    • 100 g blåbær
    • 100 g hakket chokolade
    • 1 vaniljestang
    • 1 banan i skiver
    • 3 spsk kokos + revet limeskal
    • 1 tsk kanel + lille æble i tern
    • 50 g sprøde baconstykker
    • ½ tsk stødt kardemomme
    • Nutella (prøv at se ovre på min Instagram, hvor jeg har bagt nutella ind i de her pandekager!)
    Amerikanske pandekager - tykke og luftige brunch pandekager
    Pøs sirup på..

    Ofte stillede spørgsmål til amerikanske pandekager

    Okay, du er den lidt vanskelige type, som gerne vil have specialtilpasset opskriften. Måske fordi, det er torsdag aften, lækkersulten har meldt sig og du har ikke kærnemælk på lager. Got ya!

    Kan jeg lave amerikanske pandekager uden sukker?

    Jep, udskift sukker ud med 1 moset banan (100 g) og få lækre bananpandekager

    Kan jeg lave dem uden kærnemælk?

    Tjoo, men det kræver, du udelader natron. Så udskift kærnemælk med almindelig mælk eller en laktosefri mælk og brug kun bagepulver.

    Kan jeg lave pandekagerne uden mælk?

    Nej, men du kan bruge mandelmælk og udelade natron i opskriften,

    Kan jeg udskifte noget af melet med havregryn?

    Yes. Udskift halvdelen af hvedemelet med finvalsede havregryn (1,25 dl hvedemel, 1 dl havregryn), så får du super lækre og mættende amerikanske pandekager med havregryn.

    Kan de laves uden smør?

    Nej, ikke i den her opskrift, så skal du finde en anden.

    Kan de bages uden æg?

    Nej, desværre - det giver ikke et godt resultat.

    Kan jeg lave amerikanske pande uden natron?

    Ja, sagtens - men dine pandekager mister lige de ekstra 10% luftighed.

    Amerikanske pandekager - tykke og luftige brunch pandekager

    Undgå flade amerikanske pandekager

    Jeg garanterer dig, at de her tykke pandekager er ultra nemme. Bland, vent og krudt op for panden - det er lige ud af landevejen.

    Meeen måske har du allerede prøvet det? Du smækker en omgang tykke, amerikanske pandekager sammen og... de er overhovedet ikke tykke. De er bare flade og bastante!

    TOP 10 MADPAKKE-FAVORITTER:
    Få vores 10 bedste madpakkeopskrifter og 4 ekstra til lækkersulten, der sidst på eftermiddagen.

    KLIK OG E-BOGEN NU →

    Sådan laver du de bedste amerikanske pandekager

    Overmix ikke din dej: De tørre og våde ingredienser skal bare lige røres/piskes forsigtigt sammen. Vi taler max. 5 sekunder. Kommer du til at mikse for meget, blive arig på eventuelle klumper i dejen, så forlader luftboblerne din dej og gluten i dit mel, begynder at udvikle sig.

    Tjek dit bagepulver: Jeps, bagepulver kan blive for gammelt og så mister det saft og kraft. Har du haft det på lager i mere end 10 måneder, så er det tid til en ny dåse.

    Lad dejen hvile: Vi er ikke ude i timevis. Bare lige 10 minutter på køkkenbordet, så dejen får lov at udvikle sig og kan holde lidt bedre på luften.

    Køkkenforhold: Yes, det betyder noget. Er dit køkken for lummert eller for fugtigt, så suser det direkte i din dej - gør den sjasket og svær at få luftige pandekager ud af.

    Pas på for varm en pande: Det kniber med tålmodigheden? I get it ;-) Det går måske med de klassiske pandekager, men de tykke her, de skal have lov at vokse. Det sker bedst ved jævn varme.

    Flip it: Vend dine pandekager forsigtigt, så luftboblerne bliver der. Det er ret nemt at få mast luften ud med et hurtigt og heftigt "flip".

    Amerikanske pandekager - tykke og luftige brunch pandekager

    Frys dine pandekager

    Kan de fryses? Ja da, men de kommer til at miste lige 10% luftighed ved frysning - men er stadig mega gode!

    Og så er det bare nemt at hive sådan en pandekage op af fryseren i weekenden og lige lune den hurtig i ovnen eller faktisk også bare på panden med lidt smør, hvis den skal være helt smovset og lækker.

    Amerikanske pandekager - tykke og luftige brunch pandekager

    Amerikanske pandekager - opskrift på tykke og luftige brunch pandekager

    Amerikanske pandekager - opskrift på tykke og luftige brunch pandekager
    De lækreste, luftige amerikanske pandekager med kærnemælk, som er nemme at bage og er perfekt til brunch eller en weekendmorgen.
    Print Email Pin
    Forb. tid15 minutter minutter
    Tilb. tid5 minutter minutter
    Antal: 8 stk.
    Følg med på Instagram+175.000 følger Louiogbearnaisen på Instagram
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    DET SKAL DU BRUGE

    • 1 pande

    Ingredienser

    • 150 g hvedemel
    • 20 g sukker
    • ¼ tsk salt
    • 2 tsk bagepulver
    • ¼ tsk natron
    • 2,25 dl kærnemælk
    • 1 æg
    • 25 g smør, smeltet
    • smør til bagning
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    • Bland hvedemel, sukker, salt, bagepulver og natron sammen i en skål. 
    • Bland mælk og æg sammen i en anden skål. 
    • Tilsæt mælk/æg til de tørre ingredienser og pisk det sammen til en jævn masse. Pas på med ikke at overpiske, det skal blot røres sammen.
    • Tilsæt smeltet smør og rør det i. 
    • Vil du tilsætte fyld til dine pandekager, vender du det i nu.
    • Lad dejen hvile 10 minutter på køkkenbordet. 
    • Varm en pande op til jævn varme.
    •  Smelt 1 spsk smør på panden.
    • Kom 2 spsk dej (½ dl) på panden. Der kan være ca. 3 pandekager på en alm. størrelse pande.
    • Bag pandekagerne ved jævn/middel varme. Vend dem, når de begynder at boble og blive lidt faste i kanterne - ca. 2-3 minutter. Bag videre til de er gennembagte - ca. 2-3 minutter. 
    • Server pandekagerne straks. 

    Noter

    Pandekagerne kan fryses, men de vil miste noget af luftigheden. 
    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)

    Madfotografering og foodstyling

    Alle billederne er fotograferet med Canon EOS 60D på Manfrotto-tripod, fotograferet i Raw og efterbehandlet i Adobe Lightroom.

    Bonus: Hemmeligheder enhver nybegynder i madfotografering bør kende 

    BILLEDE 1: Amerikanske pandekager

    Objektiv: Canon EF 50 mm f/1.8 | ISO: 640 | Lukketid: 1/350 sec. | Blænde: f/2.5

    Lys: Sidelys. Motiv ca. 1 meter fra vindue.

    Mere sulten?

    • Ciabattaboller
    • Æggemuffins med skinke, kartofler og spinat
      Æggemuffins med skinke, kartofler og spinat
    • brunch og morgenmad - opskrift med æg og bacon
      Brunchbrød med æg og bacon
    • rundstykker- opskrift på sprøde, luftige rundstykker
      Rundstykker, sprøde og luftige

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Malene

      juli 04, 2024 at 10:54 am

      Tak for at hjælpe mig med at knække koden, så jeg endelig kan lave tykke amerikanske pandekager 👍
      Har lavet dem en håndfuld gange nu og skifter aldrig opskrift igen 😍

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        juli 04, 2024 at 10:59 am

        Hej Malene

        Tusinde tak - så dejligt at høre, du kan bruge opskriften :)

        Mange hilsner
        Louise

    2. Tine Glarborg Larsen

      maj 19, 2020 at 3:04 pm

      Fik super resultat med A38 i stedet for kærnemælk, en banan i stedet for sukker og 1 dl grovvalsede havregryn kørt i minihakker og 1,25 del hvid fuldkornshvedemel. Børnene er meget begejstrede!

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        maj 19, 2020 at 4:16 pm

        Fantastisk, lyder godt nok lækkert - tak for tippet 😀👍

    3. Jeanette

      oktober 05, 2019 at 11:41 am

      Hej
      Fulgte din opskrift til punkt og prikke, og endte med en kedeligt fladt resultat...

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        oktober 07, 2019 at 11:09 am

        Hej Jeanette,

        Øv altså - det er bare så træls, når det sker :-(

        Har du kigget under afsnittet "Undgå flade brunch pandekager" i opskriften for at se, om årsagen evt. findes der?

        Håber du har mod på at lave dem igen og at resultatet bliver bedre næste gang.

        Sig endelig til hvis du har spørgsmål.

        Hav en fortsat skøn dag!

    4. Naf

      august 28, 2019 at 10:47 am

      De er SÅ gode. Bedste opskrift på tykke pandekager, jeg har prøvet. Jeg havde ikke kærnemælk, så jeg blandede creme fraiche og minimælk og kunne stadig bruge natron og få det luftige resultat. Jeg erstattede 1/3 af hvedemelet med rugmel - stadig dejlig luftig resultat.

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        august 29, 2019 at 9:51 am

        Hej Naf,

        Tusinde tak for din kommentar og tippet til opskriften :-)

        Så skønt at høre, at du kunne bruge den...

        Hav en fantastisk dag :-)

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen