• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Brød og boller » Madbrød

    Pull Apart brød med krydderurter, hvidløgssmør og ost

    Af Louise | 1 Comment | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    Pull apart bread with herbs - opskrift på brød med krydderurter og ost

    De har været her før og nu kommer der endnu en sag; Pull Apart Bread! Denne gang er vi ude i et brød med krydderurter. Og nåhr ja, hvidløgsmør og revet ost. Der skulle lidt smørelse til..

    Jeg er pjattet med konceptet - fyld et brød med alverdens gode sager, bag det og hap den ene skive efter den anden - helt uden, at du behøver finde hverken brødkniv eller toppings frem.
    Rustik, fedtet og lækkert. What's not to like?

    Brødet var egentligt tiltænkt grillmad, men da vi er udstyret med en (laaaangsom) kulgrill og sommervejret har forladt skuden, så blev den plan ret hurtigt lagt på hylden. Så meget grill-entusiast er jeg alligevel heller ikke.

    Derimod er jeg helt pjattet med det her brød. Vi taler flere niveauer over tørre hvidløgsflutes - det her er en god bøf værdig. Og det var da også der vi endte. Med bøf på panden og krydderurtebrød on the side.

    Well, ligeså fedtet som brødet er, ligeså rodet er det at lave. Så er du advaret. Det kræver altså, at du kæmper en smule med fyldet når skiverne lægges sammen. Ligeledes når dejen skal rulles ud.
    Vi er ude i en dej med pizzamel, også kendt som tipo 00 - hvedemel, som er super stærkt og elastisk. Hvilket gør det til en dyst om ihærdighed, når dejen skal rulles til en rektangel.

    Du ruller.
    Dejen trækker sig sammen.
    Du ruller lidt mere.
    Dejen smutter lige lukt tilbage, hvor den kom fra.

    Det er gulten i melet, som driller dig her. Lad dejen hvile sig 2-3 minutter på bordet, så går det lidt nemmere. Jo mere du kæmper, jo mere stædig bliver dit gluten i dejen.

    Okay, næste del i processen.

    Sammenlægning af brød med krydderurter. I de gode gamle dage her på bloggen var mit fokus step-by-step billeder. Af alt. Den tid er ovre, men jeg gør alligevel en undtagelse i dag.
    For er der noget som er svært, så er det at forklare en udskæringsproces i en opskrift! Og det her brød er virkelig en af de slemme på den front.

    Jeg testede opskriften af på kæresten, da jeg havde skrevet den ind. Alt gav perfekt mening for mig. Han lignede et massivt spørgsmålstegn..
    Så here we go, fire billeder inklusiv en mobil indsmurt i hvidløgssmør  ...ja, der var en grund til step-by-step billederne blev nedlagt ;)

    Pull apart bread with herbs - opskrift på brød med krydderurter og ost

    Og for god orden skyld, så skal det nævnes at du kan bruge lige du krydderurter du lyster. Og mængde af hvidløgssmør. Du giver den bare gas - brødet suger det hele.

    Er du nysgerrig på de andre udgaver af Pull Apart Bread, så finder du et pizzabrød her, et sødt brød med citron her og en bacon/oste-udgave her.

    Nå, men, så tror vi nåede hele vejen omkring. Jeg har et nyt projekt på bedding og jep, det her brød har været forsøgskanin.
    Mere om det, lige nu er der whiteboards som venter og hvidløgsånde, der skal holdes ved lige.

     

    Pull Apart brød med krydderurter, hvidløgssmør og ost

    Print Email Pin
    Tilb. tid30 minutter minutter
    Samlet tid30 minutter minutter
    Antal: 1 brød
    Følg med på Instagram+175.000 følger Louiogbearnaisen på Instagram
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    • 35 g gær
    • 3 dl lunken vand
    • 1 tsk salt
    • 1 spsk sukker
    • 4 spsk olivenolie
    • 500 g pizzamel

    Fyld

    • 4 spsk hvidløgssmør, eller 50 g smør + ½-1 fed hvidløg
    • 1 stor potte basilikum, ca. 4-5 dl, grofthakket
    • 1 lille potte bredbladet persille, ca. 2 dl, groft hakket
    • 2 tsk tørret oregano
    • 200 g revet ost
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    • Opløs gær i vandet.
    • Tilsæt salt, sukker, olivenolie og pizzamel.
    • Ælt dejen godt sammen til den er smidig og glat.
    • Smør en skål med olivenolie og læg dejen heri. Lad den hæve tildækket i ca. 1 - 1.5 time til dobbelt størrelse.
    • Kom dejen ud på en meldrysset bord.
    • Rul den ud til en firkant på ca. 40 x 40 cm.
    • Smør hvidløgsmør i et tyndt lag på dejen.
    • Fordel basilikum, persille og oregano ovenpå.
    • Slut af med revet ost i et jævnt lag.
    • Skær dejen først på langs og dernæst på tværs, så du får 16 firkanter af 10 x 10 cm.
    • Læg firkanterne med fyldet ovenpå hinanden, så du får lag med dej og fyld skiftevis.
    • Kom forsigtigt stakken af lag i en smurt brødform. Pres brødet lidt sammen, så du får en nogenlunde jævn top på brødet.
    • Dæk brødet til og lad det efterhæve 30 minutter.
    • Bag brødet ved 200 grader i ca. 30 minutter. Tjek undervejs.
    • Tag det ud og lad det afkøle i formen i min. 30 minutter, før du forsigtigt vender det ud.
    • Spis brødet lunt.

    Ny kogebog efterår 2025!Klik her og kom med på ventelisten (og få ekstra bonusser) når min nye kogebog udkommer efterår 2025 :-)

     

    Mere sulten?

    • mumie pølsehorn - halloween opskrift
      Mumie pølsehorn
    • Pestosnegle - opskrift pizzasnegle med pesto
      Pestosnegle
    • Pirogger - opskrift på empanadas
      Pirogger/empanadas
    • pizzaboller
      Pizzabrød med pepperoni og ost

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Christian

      juli 13, 2016 at 4:27 pm

      Hold nu op hvor ser det lækkert ud! Det skal helt sikkert prøves.
      Har du også prøvet det med andre krydderurter, såsom rosmarin / chili / salvie / timian?

      Svar

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen