De her spørgsmål lander ofte: Hvad er det bedste kamera til madbilleder? Hvilket kamera skal jeg vælge til madfotografering?
Lad os se på sagen:
Vælg det bedste kamera til madbilleder:
Smartphone: De fleste nyere smartphone er så gode, at de faktisk kan give dig billeder i samme kvalitet, som et kamera. Du kan ikke sætte et objektiv på dem, men der er faktisk mulighed for både at fotografere i raw, arbejde med eksponering og andre indstillinger, som du også har mulighed for i et alm. kamera.
- Vælg en smartphone, hvis du ikke orker at sætte dig ind i indstillinger i et kamera lige nu eller er usikker på, om madfotografering er noget for dig.
Mirrorless: Et mindre kamera, som er et godt alternativ til den store DSLR-kamera. Du får samme kvalitet og muligheder, dog er objektiver ofte lidt dyrer til dem, men da de stormer frem, så falder prisen hele tiden. Sony er vinder-mærke i et mirrorless-kamera.
- Vælg det, hvis du er glad for din smartphone og synes det er rart, kameraet ikke er for stort og med en masse knapper.
Spejlreflekskamera: Det klassiske kamera, som fås i et utal af modeller. Der fås en lang række objektiver og til rigtige gode priser. Vælg gerne en model, som lige er over begynder-niveau, så har du et kamera, som du sagtens kan vokse med i mange år frem. Jeg brugte selv et 60D i min professionelle fotografering indtil 2019, hvor det desværre ikke kunne mere.
Canon og Nikon er vinder-mærker her. De er lige gode, så det handler om, du går ned i en butik og prøver dem af - hvilket mærkes bedst i din hånd og hvordan knapperne sidder.
- Vælg et DSLR-kamera, hvis du er glad for et kamera, du kan "holde" om, som har noget tyngde og har knapper.
Skal man bruge et fullframe kamera til gode madbilleder?
Noo!
Den her må du ikke falde i.
Et dyrt kamera betyder ikke automatisk bedre billeder. Det er ikke magisk. Et kamera er et værktøj og det er kun så godt, som du er til at bruge det. Det er dig og dit kendskab til indstillinger, teknikker og foodstyling, som skaber madbillederne.
Alle kameraer kan tage gode madbilleder!
Og det garanterer jeg dig.
Alt for ofte oplever jeg folk blive skuffet over et køb af et dyrt og pro-kamera til mange, mange tusinde kroner.
Billederne bliver ikke 10 gange så gode med et fullframe-kamera.
Vælg et kamera efter det halve af dit budget. Og brug så den anden halvdel til at investere i et objektiv. Der er virkelig her, du kommer til at se forskellen i dine madbilleder.
Min historie med første kamera:
Jeg var der selv med alle de spørgsmål, da jeg startede ud for 10 år siden.
Først, så var mine fotograferings og foodstylings evner var ikke-eksisterende.
Se bare her:
Jeg så på andres mundvandsløbende madbilleder; i kogebøger, magasiner og ikke mindst på madblogs.
Og smed så 4000 kr. efter et spejlreflekskamera, fordi det havde alle andre jo. Overbevist om, at nu havde jeg knækket koden.
Jeg fik verdens længste næse!
Aldrig har jeg fortrudt et køb så meget, som den dag jeg pakkede kassen ud og tog de første billeder. De lignede præcis de billeder, som jeg havde taget med min digitalkamera! Kameraet var jo på ingen måde magisk?! Det var bare dyrt..
Et billede til 4000 kr.
Og derfor faldt jeg også i dem her:
"Der er også fordi mit kamera er et begynder-DSLR kamera, at mine billeder ikke bliver gode."
"Hvis bare jeg havde et objektiv til 10.000 kr., så kunne jeg også tage gode billeder."
"Min computer er ikke en Mac, så jeg kan aldrig redigerer mine billeder, så de bliver gode."
Jeps.
Jeg kunne hive en undskyldning ud mellem sidebenene til alt; Det er udstyret, som holder mig tilbage.
"Hvis bare.." og "det er også fordi..."
Men betyder kameraet, så slet ikke noget?
Jo.
Men det kan bare ikke stå alene - uanset, hvad den smarte sælger prøver at bilde dig ind i butikken.
Du kan kaste 20.000 kroner efter et pro-kamera og ende op med præcis, de samme billeder som et til 1000 kroner.
Det handler ikke om dyrt udstyr. Flere props. Lys i et gigantisk studio. Talent. Det handler om, at du tager action og beslutter dig for, at nu er det nu, du skal lære hvad der virker og hvordan du gør.
Dit kamera (eller måske mangel på samme), skal altså ikke holde dig tilbage fra forrygende madbilleder.
På mit online kursus Foodstyling Masterclass gennemgår vi hvilket udstyr, som du skal bruge til madfotografering og foodstyling, så du kan koncentrere dig om at lære at bruge udstyret og lære at fotografere billederne, frem for at bilde dig selv ind det er udstyret som er problemet og lade det stoppe dig.
Der er vitterlig intet hemmeligt udstyr til madfotografering og foodstyling. Det handler om, at lære hvilke teknikker, strategier og redskaber, som virker og hvordan du bruger dem.
Så hvad er det bedste kamera til madbilleder?
Kort sagt.
Det er det, som du ved, hvordan du bruger - det er nemlig kun et værktøj.
Og skal du have mere med, så kan du lige nu hoppe med på en gratis video-træning, hvor du får 4 genveje til bragende gode madbilleder.
Jeg hjælper og har hjulet over 1000 bloggere, influencere og brands med at lære at tage bragende gode madbilleder, som skiller sig ud og skaber (profitable) resultater.
Og der præcis, hvad vi sætter fokus på i den her gratis video-masterclass, hvor du må tyvstjæle alt, vi er igennem, så du meget nemmere kan tage toplækre madbilleder, som får os til at trykke ‘følg’ eller ‘køb’.
Klik her og nap din plads på den gratis video-masterclass
lisbeth bækgaard
Hej Louise
Foodstyling Masterclass kursus'et, hvor mange timer tager det ialt ? Du skriver meget om indhold, men ikke så meget om det praktiske. Har jeg fortået korrekt at det er et rent online kursus ?
Vh Lisbeth
Louiogbearnaisen
Hej Lisbeth,
Tak for din kommentar.
Ja, kurset er et rent online kursus. Du er meget velkommen til at sende os en email med dine spørgsmål ang. det praktiske omkring kurset, så skal vi hjælpe dig på bedst mulig vis. Du kan skrive til: mail@louiogbearnaisen.dk
Hav en fantastisk dag!