Jeg stikker lige hurtig hovedet ind og smider en sommer-opskrift, af den helt rigtige slags, til de her varme dage. Vandmelon, feta og basilikum på pind. Det er så nemt, at det ikke rigtig kan kaldes en opskrift, så lad os sige sommer-tip istedet.
Brug dem til appetizer til kolde drinks, snack til havefesten, forret til grill-menuen eller bare lidt mundgodt på picnic, stranden eller hjemme i hængekøjen.
Er du ekstra fin på den, så drypper du lidt god balsamico ud over snack-pindene. Eller topper op med lækker parmaskinke. Der er frit spil for den kreative sjæl ;) Go, go, go..
Og nu vi taler kreativitet, så disker jeg op med en fredagskage af den ekstra gode slags i den her uge. Well, jeg er i hvert fald selv mægtig begejstret - måske mest fordi det overhovedet lykkedes, at fabrikere noget rigtig spiseligt i køkkenet for første gang i den her uge. At det så var kage, ja, man skal jo starte et sted ;)
Chokolade, kiks og marshmallows - der er ren sommerstemning, også på kagefronten!
Ingredienser
- 1 blok god feta
- ½ lille vandmelon
- Basilikum blade, eller mynte
- Salt og peber
- Tandstikker
Sådan gør du
- Skær feta og vandmelon i mundrette tern - i samme størrelse.
- Kom feta, basilikum og vandmelon på tandstikker.
- Krydr med lidt salt og peber.
- Server straks (eller opbevar dem i køleskabet max. 1-2 timer)
Skriv en kommentar