Rugbrødsstænger

 Mellemmåltider eller snacks er en stor del af min hverdag og jeg kunne ikke undvære mine små måltider. Ofte får jeg spørgsmål om ideer til mellemmåltider, da man nemt falder i æblefælden eller..kage! Så here we go.
Stængerne her er sunde, nemme og så smager de skønt. Ud fra denne opskrift har jeg lavet 3 udgaver til mellemmåltider. Snoede stænger med fetadip (dem her), rugbrødshapsere med basilikumpesto og rugbrødstænger med mørk 70% chokoladeovertræk - den er rigtig god!

Udgaven her er med en fetadip med rød peberfrugt. 2 stænger + 4 spsk fetadip, så er mellemmåltidet serveret og er lækkert at hive frem på studie eller arbejde.

Stay turned, de andre udgaver følger :)

 

Rugbrødsstænger

Rugbrødsstænger

Print Pin
Tilb. tid12 minutter
Antal: 24 styk

Ingredienser

  • 100 g skårne rugkerner
  • 2 dl vand
  • 1 hvidtøl eller stout
  • 35 g gær
  • 2 spsk hytteost
  • 1 spsk brun farin
  • 2 tsk groft salt
  • 300 g fuldkornsrugmel
  • 200 g hvedemel
  • 1 dl hvedemel til formning

Sådan gør du

  • Kom rugkerner og vand i en gryde. Kog det op og kog kernerne 5 min. Tag gryden af varme of lad rugkernerne trække i gryden indtil, grøden er fingervarm.
  • Kom øllet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt hytteost, farin, salt og rugkernerne. Rugmelet røres i.
  • Ælt dejen med en håndmixer, mens hvedemelet tilsættes. Rør dejen godt med mixeren i ca. 6-7 min.
  • Skålen dækkes til og hæver ca. 1 ½ time.
  • Dejen deles i 2. Hvert stykke rulles ud til en firkant på 2 cm i tykkelse. Dejen deles i 12 stykker a 2 cm bredde. Dejen lægges på en bageplade med papir - sno dem eventuelt. Dæk dem til og lad dem hæve 20 min.
  • Stænger bages ved 225 grader i ca. 12-15 min. Afkøles på en bagerist.
  • Kan fryses.

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 kommentarer

  1. Hvor mange kalorier er der mon i, pr. 100 g. Ca?

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Rikke

      Det ved jeg desværre ikke - jeg laver ikke næringsberegninger.

      Mange hilsner
      Louise

  2. Hvad kan man erstatte hytteost med? Jeg bor i Frankrig og har ikke fundet hytteost hernede, Kan man bruge creme fraiche, skyr, yoghurt eller lignende?

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Jette,

      Jeps, det kan du sagtens - bare et andet surmælksprodukt 🙂

      God bagelyst!

  3. Hejsa

    De ser vildt lækre ud, dem vil jeg hjem og bage i dag. Men jeg er i tvivl om en ting, hvor meget øl skal der i, der står 1. Er det 1 dl eller hvordan? :)

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Nicla

      Det er en almindelig flaske øl - det vil sige 0,33 L :)

  4. De er sindssygt gode. Mine børn får dem med i "frugtposen" i skolen som mellemmåltid med lidt frugt, nødder, stk ost eller lignende on the side. Det er absolut et hit at kalde dem små lyssværd ;-)

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Ann

      Tusinde tak, hvor er det dejligt at høre, at opskriften kan bruges :)
      Haha, genialt med dæknavnet lyssværd - sådan et ville jeg gerne have haft med som barn ;)

      Mange hilsner Louise

  5. De her skal da bages i weekenden! Et lille spørgsmål: Jeg købte en pose knækkede rugkerner, da jeg skulle bage dine Rugstykker (som blev rigtig gode!) - kan knækkede rugkerner også bruges her, eller skal de være skårne?

    1. Lyder som en god weekendplan :)
      Du kan sagtens bruge de knækkede rugkerner .

      God weekend

      Louise

  6. Nina Jacqueline siger:

    Hold op, hvor ser det lækkert ud og altid dejligt med et relativt sundt alternativ, til os chokolade-elskere :)

    Vh. Nina j.
    Ninajacqueline.wordpress.com

    1. Hej Nina

      Tak :)
      Ja, sunde alternativer med chokolade er også altid et hit her :)
      Chokolade er jo bare fantastisk.

      God Weekend

      Louise

  7. Hej
    Jeg er lige begyndt at læse din blog. Jeg må sige det er meget lækre opskrifter du lægger ud. Meget inspirerende. Kan du ikke få plads til at lægge fetadippen ud også, den vil jo være genial til en gulerods- eller agurke-stang som en sundere snack:)

    1. Hej Jette
      Tusinde tak :) Er glad for at høre du kan lide bloggen.
      Jo, det kan du tro jeg kan. Smider den op en af dagene :)

      Mange hilsner
      Louise

  8. Lækker detalje med chokolade-overtræk! Jeg har netop li fundet den opskrift frem på rugbrødsstænger, som jeg har haft liggende i evigheder.. De må snart bages og have chokoladeovertræk:)

    1. Ja, er ret vild med pålægschokolade og rugbrød sammen, så det måtte jeg lige lege lidt med :) Og det er kun endnu bedre med god 70% chokolade!
      Glæder mig til at se din udgave :)