Tacos med syrlig kålsalat, krydret oksekød og jalapenodressing

mexicansk mad - tortilla med fyld

Mexican Night! Mit yndlings verdenskøkken over dem alle.

Jeg kunne sagtens havde klaret en ren mexi-madplan. Ingen problemer der.

Hjemmebagte tortillabrød, salat, krydret oksekød og hjemmerørt dressing. Saml venner eller familie om spisebordet, disk op med det hele og hæld lækker vin, syrlige drinks eller kolde corona’er i glasset. Lørdag behøver bestemt ikke være oksesteg og flødekartofler.

mexicansk mad - tortilla med fyld

Tacos med syrlig kålsalat, krydret oksekød og jalapenodressing

Print Pin
Antal: 4 pers.

Ingredienser

Tortillabrød - 16 stk.

  • 7 dl hvedemel
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk bagepulver
  • 30 g smør, i små terninger
  • 3 dl varmt vand

Syrlig kålsalat

  • ½ grønt spidskål
  • ½ lilla spidskål
  • 2 gulerødder
  • 1 bundt radiser
  • 2 forårsløg
  • Salt/peber
  • 1 tsk chiliflager
  • Saft af 1-2 lime
  • 2 dl friskhakket persille

Krydret oksekød

  • 400 g oksesteak, eller oksekød i strimler
  • 2 spsk olie
  • ½ tsk løgpulver
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • ¼ tsk chilipulver
  • ½ tsk spidskommen
  • ½ tsk paprika
  • Salt/peber

Jalapenodressing

  • 3 dl cremefraiche 18%
  • 1 jalapeno, uden kerner
  • 1 fed hvidløg
  • Salt af 1 lime
  • 1-2 tsk akaciehonning
  • salt/peber
  • 3 spsk frisk persille, finthakket

Sådan gør du

Tortillabrød

  • Bland de tørre ingredienser sammen i en skål.
  • Tilsæt smørret og dernæst vandet lidt af gangen til dejen er fugtig.
  • Ælt dejen 2 minutter ved lav hastighed på en røremaskine eller 3-4 minutter i hånden.
  • Dæk skålen til og lad dejen hæve i 15 minutter.
  • Del dejen i 16 stykker (til små tortillas) eller 8-10 stykker (store tortillas). Rul stykkerne ud til runde, tynde tortillas. De skal rulles meget tyndt ud, da de hæver lidt på panden.
  • Rul alle tortillaerne ud og begynd at bage dem du rullede ud først, så tortillaerne har fået lov at hvile et par minutter før bagning.
  • Varm en pande op og bag dem på en tør pande i ca. 20 sekunder på hver side. Server dem straks eller lad dem afkøle under et fugtigt viskestykke.
  • Genopvarm dem i ovnen med et viskestykke omkring lige før servering.

Syrlig kålsalat

  • Snit spidskål, gulerødder, radiser og forårsløg gennem en foodprocessor med en snittekniv(eller snit det fint med en kniv).
  • Bland grøntsagerne sammen med chili og persille.
  • Vend salaten med limesaft og krydr med salt og peber. Smag til.

Krydret oksekød

  • Bland alle krydderierne sammen.
  • Vend bøfferne med krydderierne og gnub det godt ind i kødet.
  • Varm en pande op. Kom olie på og steg bøfferne ved høj varme ca. 2-4 minutter på hver side afhængig af tykkelse og præference for farve.
  • Tag bøfferne af panden og lad dem trække 5-10 minutter.
  • Skær dem ud i tynde strimler.

Jalapenodressing

  • Kom cremefraiche, jalapeno, hvidløg, limesaft og honning i en skål. Blend med en stavblender det hele til en jævn dressing. Tilsæt persillen og smag til med salt og peber.

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *