Nem aftensmad med kylling og kartofler i fad, som passer sig selv i ovnen. Det er bare at blande alt-i-ét fad og så er der aftensmad til hele familien. Find opskriften på den lækre kylling i krydret sauce med kartofler og grøntsager her.

Den her opskrift var oppe og vende til "Alt-i-en med Louiogbearnaisen".
Ligeledes var 37 andre gode, for der var kamp om pladsen i kogebogen. Jeg kunne snilt have fyldt bogen dobbelt op, men med over 300 sider allerede, så skulle der luges ud.
Jaaa, der var lidt krise!
Den her nemme sag med kylling og kartofler i fad endte med at vige pladsen i "fad-kategorien". Men til spilde skal den ikke gå, så vi snupper den her.
BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 3 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu
Find det helt store fad frem. Lasagnefadet er perfekt.
I med kartofler, kylling og peberfrugt. En hurtig krydret flødesauce og så er aftensmaden nemt klaret på en travl hverdag,
Feta'en og den friske basilikum er valgfri. Ligeledes den grønne salat, som tilbehør og måske et stykke godt brød til at suge det sidste af saucen.
FAQ til Kylling og kartofler i fad
Ja, du kan sagtens variere. Flødeost med hvidløg, chili eller krydderurter
giver også god smag. Du kan også bruge en neutral flødeost og
tilsætte ekstra krydderier, hvis du vil have en mildere version.
Nej, det funger ikke så godt med skindet på kyllingen sammen med
saucen.
Jep. Piskefløde gør saucen ekstra cremet, mens letmælk giver en lettere
version. Bruger du mælk, så tilsæt 1 tsk. maizena rørt ud i lidt vand, så
saucen ikke skiller.
Flere nemme opskrifter til aftensmad

Kylling og kartofler i pikantsauce
Ingredienser
- 700 g små kartofler
- 2 spsk. olie
- Salt/peber
- 200 g pikantost
- 4 dl madlavningsfløde 15%
- 1½ dl vand
- 1 spsk. tomatpure
- 2 tsk. paprika
- ¼ tsk. chiliflager
- 1 hønsebouillonterning
- Salt/peber
- 2 røde peberfrugter
- 4 kyllingebryst
- 2 spsk. olie
- 2 tsk. paprika
- 1 tsk. tørret basilikum eller timian
Topping
- 50 g feta
- 1 dl frisk basilikum
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 200 grader alm. ovn eller 180 grader varmluft.
- Halver de små kartofler eller skær dem i kvarte, hvis der er større kartofler imellem.
- Fordel kartofler i et fad og vend med olie, salt og peber. Kom kartoflerne i ovnen og bag i 20-25 minutter, afhængigt af kartoflernes størrelse - de skal være let gyldne og møre i kanten.
- Kom pikantost, madlavningsfløde, vand, tomatpure, paprika, chiliflager, salt og peber i en skål og smuldr hønsebouillonen i. Pisk det hele sammen med et piskeris til en jævn sauce.
- Skær peberfrugter i strimler.
- Vend kyllingebrysterne med olie, paprika, basilikum (eller timian), salt og peber.
- Tag fadet ud af ovnen og fordel peberfrugter i fadet og hæld saucen ud over. Vend det hele sammen og skub grøntsagerne lidt ud til siden.
- Læg kyllingebrysterne ned i fadet, så de delvist dækkes af saucen og kom fadet tilbage i ovnen.
- Bag i ca. 20-25 minutter (afhænger af tykkelse på kyllingbrysterne), til kyllingebrysterne er tilberedte og kartoflerne møre. Har du meget tykke kyllingbryster kan du dække fadet til med alufolie.
- Tag fadet ud og smuldr feta og friskhakket basilikum udover.






Skriv en kommentar